»Ørsted lever!«.

Spænding blev afløst af lettelse, da det for kort tid siden stod klart, at den danske Ørsted-satellit ikke blev af russisk rum-affald.

Nasa havde ellers frygtet, at den lille satellit ville lade livet efter 11 år i rummet.

»Jeg er meget glad og tilfreds lige nu. Det er dejligt at vide, at vores gamle ven stadig er flyvende«, siger direktør for Terma Space Division, Carsten Jørgensen, som har haft kontakt med Ørsted siden opsendelsen i 1999.

Det koster
I det lille grå kontrolrum med lysstofrør i loftet har kan eksperterne hos Terma i Herlev fortsat dagligt hente informationer ned fra den dansk- udviklede og byggede kontruktion.

Hvor længe Ørsted kan fortsætte ved man ikke.

»Rent teknisk tror jeg den kan fortsætte tre-fire år endnu. Men det koster jo. Det er mere, hvem der skal betale for det«, siger Carsten Jørgensen til politiken.dk.

Ørsted-satellitten blev Danmarks første satellit, da den blev sendt afsted i 1999.

Ørsted er udstyret med præcisionsinstrumenter, som dels skal måle Jordens magnetfelt og partikelstråling fra rummet og dels skal indsamle meteorologiske data.

Jorden rundt på 100 minutter
Ørsted-satellitten vejer 60,7 kilo og blev opsendt 23. februar 1999 med en Delta II løfteraket sammen med en amerikansk ARGOS-satellit på 2.700 kilo.

Satellitten bevæger sig i en elliptisk bane med den største afstand til Jorden på 870 kilometer og den mindste på 655 kilometer.

Omløbstiden om Jorden er omkring 100 minutter og den danske satellit passerer Danmark 5-6 gange i døgnet.

Troede kun den ville overleve et år
Skulle det gå galt i dag, har Ørsted-satellitten allerede langt overgået forventningerne: Godt et år havde eksperterne troet den lille satellit ville overleve.

Ørsted-satellitten er både udviklet og bygget i Danmark. I sammenfoldet tilstand måler den blot 72 x 45 x 35 centimeter.

Men den lille satellit har ikke været helt problemfri.

10 gange mislykkedes opsendelsen i løbet januar og februar 1999.

Hermed var problemerne dog ikke løst - gennem de følgende seks måneder blev der brugt mange ressourcer på at få satellittens kontrolsystem til at fungere korrekt og få rettet satellitten op.