Generne i frøen er blevet kortlagt, og det åbner op for bedre forståelse af eventuelt genetiske og måske arvelige årsager til sygdomme som alkoholisme, cancer og diabetes.

Frøens gensammensætning minder en hel del om menneskets, og den er let at lave forsøg med.

Det er en frø ved navn Lille sporefrø, Xenopus tropicalis, hvis genom nu er blevet skilt ad, undersøgt og lagt sammen igen som et puslespil, hvorefter der er lavet en katalog over de gener, der styrer dens udvikling og liv.

»Der åbnes for at bruge genkataloget til at forske i molekylære og genetiske årsager til sygdomme som diabetes, alkoholisme og cancer ved at studere frøens gener, da 80 procent af de menneskelige gener, der relaterer til arvelige sygdomme, findes i denne frøart«, siger den danske bioinformatiker og forsker Uffe Hellsten ved det statslige Joint Genome Institute i Californien til Politiken.dk.

På forsiden af Science
Arbejdet har stået på i otte år og er så banebrydende, at beskrivelsen af det pryder forsiden på denne uges udgave af ansete videnskabelige tidsskrift Science, som udkommer i morgen.

Den danske 43-årige danske forsker er hovedforfatter til artiklen i Science, som er skrevet af en stor gruppe forskere fra blandt andet Berkeley Universitet i Californien.

Frøens genkatalog består af 20.000 gener, og dens dna-molekyler indeholder omtrent 1,6 milliarder par byggesten, der kaldes baser. Menneskets gen-katalog består til sammenligning af 23.000 gener og 3 milliarder par baser.

Genomet er tidligere blevet sekventeret og den komplette sammensætning af arvemasse dermed kortlagt, hos mennesket, nogle bakterier og en række pattedyr.

Men det er første gang at et dyr af paddeslægten, som frøer tilhører sammen med blandt andre salamandere og paddeorme, er blevet gennemanalyseret og kortlagt.

Og det åbner nye muligheder for forskning, eftersom frøen er velegnet og meget udbredt som forsøgsdyr. Dels fordi, det har mange gener til fælles med menneskets, dels fordi det er let at få til at yngle, enkel at operere på og nem at holde i fangenskab.

Kan give nye svar
Kortlægningen udfylder også et vigtigt hul i evolutionsforskningen.

»Mange pelsdyr er blevet sekventeret, men ikke ret mange andre hvirveldyr. Med et komplet katalog over sporefrøen til at supplere den viden, vi har fra sekventering af mennesket, musen, rotten og kyllingen, kommer vi nærmere på at kunne rekonstruere et komplet billede af hvirvelsdyrenes oprindelige gener«, siger professor i molekylær- og cellebiologi ved Berkeley Universitet Richard Harland.

Kortlægningen af arvemassen ventes også, at kunne give nye give svar på, hvorfor frøer er så følsomme over for en række kemikalier og dermed være en hjælp til at bevare truede frøer og andre paddedyr.