I populære fremstillinger forbindes fortidsmennesket neandertaleren med en køllesvingende, aggressiv kæmpe, der tog sine kvinder ved hestehalen og slæbte dem af sted til lidt hjemlig hygge i en klippehule.

De genetiske realiteter viser nu, at neandertaleren lever i os alle.

Fire procent af vort genom, det der også kaldes dna, hidrører fra tegneseriernes 'køllesvinger'.

Nutidsmennesket - homo sapiens - har nemlig ikke ladet sig forskrække af den muligvis brutale neandertaler.

For 80.000 år sider har mindre grupper af homo sapiens forladt Afrika og er nået til det europæiske kontinent, hvor de er begyndt at danne par med neandertalerne.

Romantiske stearinlysmiddage har man ikke kendt til dengang, og homo neandertahalensis har nok ikke holdt bryllupsfester med eksemplarer af homo sapiens, men nogle blandede familier er det blevet til, måske endda overlevende i rigtig mange år, indtil neandertalerne døde ud for omtrentligt 30.000 år siden.

Undersøgelse har taget fire år
Disse opsigtsvækkende konklusioner er genforskere nået frem til i et videnskabeligt studie udført på Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig.

Forskerne har anvendt fire år på at kortlægge neandertal-genomet fra tre kvindelige medlemmer af racen, som levede i Europa for 40.000 år siden.

I et forsøg på at finde frem til lighederne mellem neandertalerne og nutidsmennesker har forskerne sammenlignet det årtusindgamle dna med fem personer fra Frankrig, Kina, det sydlige Afrika, det vestlige Afrika og Papua New Guinea i Stillehavet.

Stort dna-fællesskab
Konklusionen var, at de moderne mennesketyper og neandertaleren har 99,7 procent af deres dna tilfælles. Analysen viser også, at der er et større 'fællesskab' i dna-sammensætningen mellem neandertalere og de mennesker(homo sapiens), der forlod det afrikanske kontinent end med de homo sapiens, der blev tilbage.

Eksemplarer af homo neandertahalensis og homo sapiens har sandsynligvis blandet sig med hinanden i dele af nutidens Mellemøsten for 60.000 år siden.

»De af os, der lever uden for Afrika, bærer rundt på en lille neandertaler«, siger professor Svante Pääbo, der har ledet den videnskabelige undersøgelse.

Han forklarer, at blandede familier bestående neandertalere og homo sapiens har været sjældne. Forestiller man sig en flok på er hundrede homo sapiens, har det været tilstrækkeligt med kun to individer af neandertalere som medlemmer for at kunne efterlade dna-spor.

Opsigtsvækkende
Undersøgelsen om neandertal-genomet i alle os nutidsmennesker offentliggøres i dag i det ansete tidsskrift Science, bliver hilst velkommen af forskere fra alle hjørner af verden, skriver den britiske avis The Guardian.

Chris Stringer, afdelingsleder på Natural History Mueseum i London siger: »Nu får vi virkelig noget at vide om den menneskelige natur«.

En af undersøgelsens medforfattere, Ed Green fra University of California, kommenterer undersøgelsen således:

»Hvordan disse invider har kunnet omgås hinanden, kan vi kun spekulere om. Men at vi ved, at der har været en videreførsel af gener er sig selv meget vigtigt, og det er fascinerende at forestille sig, hvordan det er fundet sted«.