Lidt stress kan være godt for kroppen i kampen mod kræft, viser ny forskning.

Et nyt eksperiment peger på, at mus, der sættes i stressede situationer, er bedre til at bekæmpe såkaldte tumorer end mus, der får lov at slappe af.

Forskerholdet gav en gruppe mus en hurtigtvoksende type hudkræft og lod tumorerne vokse.

Nogle af musene blev herefter sat i et stort bur med masser af legetøj, masser af plads og flere andre mus end sædvanligt, mens den anden gruppe mus blev i de almindelige laboratoriebure.

Tumorer forsvinder
Efter tre uger skrumpede tumorerne på næsten halvdelen af musene i det stimulerende bur og efter seks uger var de skrumpet med 77 procent. Tumorerne var helt forsvundet på 17 procent af musene - uden at de fik anden behandling.

Hos de andre mus fortsatte tumorerne med at vokse.

Vi skal dyrke holddynamikken
Professor i neurovidenskab Matthew During, som har arbejdet med undersøgelsen, mener, at mere end simpel stimulering spiller en rolle for musene - flere af musene i det 'berigede' bur var lidt stressede og nogle havde endda bidemærker efter kampe med de andre mus.

»Måden, vi lever på, kan have en langt større indflydelse på prognosen på cancer, end vi tidligere har regnet med«, siger During til Reuters.

»Vi bør ikke kun undgå stress og lede efter lykke. Vi bør blive bedre til at involvere os i holdsport og sociale grupper, hvor der er en interaktiv dynamik, som er en lille smule udfordrende for os«, siger han.

Ikke kun motion har effekt
Selv om konventionel viden fastholder, at stress ikke er sundt, er kroppens reaktion på stress kompleks og de hormoner, der udløses som respons på stress kan altså have en positiv effekt.

For at vise, at fordelene ikke alene kommer af motion, satte forskerne trædemøller ind i det mindre bur uden andre stimulanser.

Musene løb her op til tre gange så langt, som musene i det store bur, men var ikke tilsvarende bedre til at kæmpe mod kræften.

Forsker: Kan overføres til mennesker
Eksperimentet viser, at de stressede mus producerer mere af hjernekemikaliet brain-derived neurotrophic factor.

Dette kemikalie reducerer produktionen af leptin, som er et hormon, der forbindes med appetit og også associeres med hud- prostata- og brystkræft. Jo mere leptin musene producerede, jo mindre var deres tumorer.

Leptin opfører sig dog anderledes i mus end i mennesker, ligesom kræft vokser forskelligt i mus, der har fået tilført cancer, end i mennesker.

Men During mener alligevel, at resultaterne kan overføres til menneskeforskning.

»Nøglen er, at vi mener, at denne bane, som vi her har defineret, også eksisterer i mennesker«, siger han.