Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Videnskab 28. jul. 2010 KL. 14.01 opdateret 28. jul. 2010 KL. 16.04

Forsker: Det er kometerne, vi skal frygte

En asteroide kan ramme Jorden om 172 år. Men kometerne er en større trussel, vurderer astronom.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Asteroiden med det ikke ret sexede navn '(101955) 1999 RQ 36' har ifølge ny forskning en bane, der kan få den til at kollidere med Jorden i året 2182.

LÆS ARTIKELAsteroide kan ramme jorden om 172 år

Men asteroiden, der har en diameter på 560 meter, vil trods sin størrelse næppe kunne udrette den helt store skade.

Det vurderer astronom Ali Qais fra Tycho Brahe Planetarium.

Værst i en storby
»Hvis den skulle ramme Jorden, vil den formentlig lave et stort krater, en eksplosion og måske forårsage skovbrande. Men det er klart, at effekten vil være værre, hvis asteroiden eksempelvis skulle slå ned i et byområde«, siger Ali Qais til politiken.dk.

Ali Qais anser imidlertid ikke en asteroidekollision med Jorden for sandsynlig.

»En tusindedel eller måske endda en femhundrededels risiko er ikke ret meget. Desuden kan asteroiden sagtens have mistet en betydelig del af sin størrelse inden en eventuel kollision med Jorden«.

»Dertil kommer, at vi meget nøje kan beregne en asteroides bane. Det betyder, at det vil være muligt at evakuere eksempelvis en storby på forhånd«, siger Ali Qais.

Frygten for kometer
Småsten og meteoritter trænger hele tiden ned gennem atmosfæren til Jordens overflade. De kan ifølge Ali Qais have en størrelse fra sandskorn til et par meter i diameter og udretter sjældent stor skade.

Det meste af meteorerne brænder op på vej ned gennem atmosfæren.

Nedslaget var så voldsomt, at det var med til at udrydde alt liv på jorden

Ali Qais, astronom

»Den største reelle trussel mod vores planet kommer fra kometerne. I modsætning til asteroiderne, som vi kender, og hvis baner kan beskrives, dukker kometerne undertiden op, uden at vi har kendt til deres eksistens. Og så kan de udgøre en trussel«, siger Ali Qais.

Et eksempel på en voldsom komet er Shoemaker-Levy, der i marts 1993 blev opdaget af to amerikanske astronomer, som den er opkaldt efter.

LÆS MEREShoemaker-Levy (eksternt link)

Den blev aldrig nogen trussel, men ville ifølge Ali Qais have knust livet på Jorden, hvis den var faldet her.

»Men heldigvis kom Jupiter i vejen og ødelagde kometen«, fortæller Ali Qais.

Shoemaker-Levy blev ødelagt ved sin passage af Jupiter. Her slog flere af kometens fragmenter ned. De største var cirka 4 kilometer i diameter.

Da Jorden blev lagt øde
Så heldige var vi ikke for 65 millioner år siden, da en kolossal komet med en diameter på 10 kilometer ramte Jorden. Sporene efter den kan stadig ses på havbunden ud for Yucatan-halvøen i Mexico.

»Nedslaget var så voldsomt, at det var med til at udrydde alt liv på jorden. Det skyldtes ikke selve eksplosionen, men de brande og det enorme støvlag, der lagde sig i Jordens atmosfære«, siger Ali Qais.

Udryddet.  Dinosaurerne forsvandt måske fra Jorden som følge af et enormt nedslag af en komet.

»En teori er, at det var denne begivenhed, der førte til udryddelsen af dinosaurerne. Fødekæden blev ødelagt af kometen, og dermed forsvandt deres livsgrundlag«.

Kollision kan måske afværges
Det internationale forskerhold, der netop har berettet om en truende asteroide, der måske kan ramme Jorden i 2182, mener, at en øget viden om himmellegemernes baner kan gøre det lettere for os at søge at afværge kollisionerne.

LÆS ARTIKELNasa kortlægger truende asteroider

Og det er næppe det rene science-fiction, men formentlig en praktisk mulighed, vurderer Ali Qais.

LÆS ARTIKELRusserne vil forhindre asteroide i at ramme Jorden

»Når vi med stor præcision kan sende en rumstation ud i verdensrummet og nå frem til den med rumsonder, vil det formentlig også være muligt at nå frem til en asteroide eller en mindre komet med en raket«.

»Ad denne vej vil det måske være muligt enten at ændre dens bane eller simpelthen sprænge den i luften«, siger Ali Qais.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Videnskab

00:34

10. feb. KL. 12.21 TV Sådan ser nordlys ud oppe fra rummet

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe