Kronisk flatulens – altså vedvarende luft i tarmene, og hvad deraf følger – er en pinefuld og socialt belastende tilstand. Hvilket om nogen den verdensberømte britiske naturvidenskabsmand Charles Darwin (1809-82) kunne skrive under på.

Det var så galt fat med Darwin på dette punkt, at han ved siden af sit arbejdsværelse på det smukt beliggende landsted Down House syd for London havde, hvad man vel må betegne som et prutterum. Her gik han ind, når trangen til at »break a wind«, som briterne siger, blev overvældende – eller når et af de mange opkastningsanfald, han også var plaget af, meldte sin ankomst.

Kan have fået infektion
Gebrækkelighederne satte ind i årene, inden han offentliggjorde sin evolutionsteori i 1859, og trykkede ham livet ud.

Hvilket flere af eftertidens psykiatere har forsøgt at forklare som udslaget af noget psykosomatisk – som produktet af nervøsitet, fordi Darwin vidste, at de tanker, han havde på vej, ville blive opfattet som en provokation i mange kredse.

»Men blandt læger er der også en anden teori, der siger, at Darwins fysiske besværligheder udmærket kan skyldes, at han på sin store jordomrejse med ekspeditionsskibet ’Beagle’ i årene 1831-36 pådrog sig en eller anden ondartet infektion i Sydamerika«, fortæller Peter C. Kjærgaard, der er lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet.

J.P. Jacobsens oversættelse
At Darwins teorier – hvis man vælger at sige det på den måde – ikke var en fis i en hornlygte, har de sidste 150 års forskning tydeligt vist

For både inden for biologi, geologi, palæontologi og andre naturvidenskabelige discipliner er evolutionsteorien gang på gang blevet bekræftet.

Alligevel virker Darwin den dag i dag som en rød klud på en del mennesker – især folk af stærkt fundamentalistisk religiøs observans – og det prøver Aarhus Universitet nu ved hjælp af en ny hjemmeside at gøre noget ved.

Siden åbner mandag, og den vil rumme samtlige danske oversættelser af Darwins værker – heriblandt forfatteren og biologen J.P. Jacobsens oversættelse af ’Om arternes oprindelse’ og ’Menneskets afstamning’, som det danske publikum stiftede bekendtskab med i henholdsvis 1871 og 1874, da Gyldendal udgav teksterne.

En kunstig modsætning
Ser man idehistorisk på Darwins arbejder, så er han kommet til at dele skæbne med Sigmund Freud, psykologiens førstemand, siger Peter C. Kjærgaard:

»Og med det mener jeg, at de begge på den ene side nyder stor videnskabelig anerkendelse og på den anden side den dag i dag bliver tillagt ting, de aldrig har skrevet, sagt eller ment. Man kan sige, at begge disse forskere i visse kredse vulgariseres, og forklaringen er formentlig, at deres teorier både provokerer og inviterer til stærk billeddannelse«.

»For Darwins vedkommende drejer denne vulgarisering sig om menneskets afstamning. Mange mennesker er stadig af den opfattelse, at »Darwin, nå ja, det var jo ham, der mente, at vi nedstammer fra aberne« – og sådan er hans teori helt siden offentliggørelsen for snart 150 år siden jo også tit blevet fremstillet i blandt andet vittighedstegninger. Men går man ind og læser, hvad manden egentlig skrev – og det er der ikke så mange, der rent faktisk har gjort – bliver man hurtigt klar over, at sådan hænger Darwins forståelse af evolutionen ikke sammen. Hans pointe var, at vi og aberne har fælles afstamning – common descent – hvilket er noget helt andet. For det betyder jo ’bare’, at mennesker og aber – og andre pattedyr – på et eller andet tidspunkt har udviklet sig som selvstændige arter fra et fælles udgangspunkt. Det er en helt anden måde at se det på, og det er lige præcis her, diskussionen så tit er kørt af sporet«, siger Peter C. Kjærgaard.

Tro og viden
Denne diskussion har dybest set med forholdet mellem tro og viden at gøre. For kan man have en religiøs forestilling – et gudsbillede, om man vil – hvis man samtidig anerkender principperne i Darwins evolutionsteori?

»For Darwin var der slet ikke noget problem her«, siger Peter C. Kjærgaard: »Darwin var nemlig agnostiker – et ord, som hans gode ven Thomas Henry Huxley, der var farfar til forfatteren Aldous Huxley, i øvrigt opfandt. Det vil sige, at Darwin anerkendte, at spørgsmål som Guds eksistens, livets mening og den slags falder uden for, hvad videnskaben kan udgrunde – og at det derfor er noget, den enkelte må danne sig sine egne forestillinger om. Og sådanne forestillinger kan – medmindre man helt bogstaveligt tror, at verden blev til på seks dage – udmærket trives side om side med en teori, der siger, at livet har udviklet sig over millioner og atter millioner af år«.

»Den modsætning mellem Darwins lære og menneskets mulighed for at gøre sig religiøse forestillinger, nogle hævder eksisterer, er derfor det rene nonsens. Og vil man have et eksempel fra virkelighedens verden, kan man bare tænke på vores egen astrofysiker og Mars-ekspert Jens Martin Knudsen, der døde sidste år. Han var hardcore naturvidenskabsmand – og et dybt troende menneske, og det havde han overhovedet ingen problemer med«.

Studerende ved skanneren
Darwin-hjemmesiden, der indvies med en række foredrag om videnskabsmanden på Aarhus Universitet mandag eftermiddag, indgår i et større internationalt initiativ under det britiske Cambridge University. Her findes arkiverne med evolutionsfaderens breve og notesbøger, og herfra koordineres en stor del af den internationale Darwin-forskning.

I 2005 gav John van Wyhe, der leder Darwin-projektet ved Cambridge (http://darwin-online.org.uk), en række forelæsninger på Aarhus Universitet – og det var noget, der kunne fænge de studerende. Otte af dem meldte sig som frivillige til at skanne alle danske Darwin-tekster ind, og med teknisk assistance fra Cambridge blev det muligt at etablere hjemmesiden. Og efter samme model er der skabt Darwin-hjemmesider i Tyskland og Rusland.

»Håbet er jo – foruden at sprede det generelle kendskab til Darwin her op til 200-året for hans fødsel i 2009 – at viden om evolutionslæren kan få større gennemslagskraft i debatten«, siger Peter C. Kjærgaard:

»Tilhængerne af såkaldt intelligent design bruger i disse år enormt mange penge på at så tvivl om videnskabeligheden bag Darwins teorier – netop ved, fejlagtigt, at hævde, at Darwin udelukker muligheden for religiøse forestillinger. Det er en debat, der i virkeligheden er meget negativ for den kritiske tilgang til viden, der kendetegner god forskning – og derfor er det vigtigt, at kreationisterne, som disse grupperinger også kaldes, får et stærkere modspil«.

Brev til dansk professor
Blandt de godbidder, der findes på den danske side, er et brev fra Darwin til Japetus Steenstrup, professor ved Københavns Universitet og leder af Zoologisk Museum, hvorfra Darwin gennem årene lånte en hel del præparater til studiebrug.

Steenstrup havde vanskeligt ved at kapere evolutionsteorien, men Darwin forsøgte ihærdigt at overbevise ham. Og i netop dette brev, som Darwin sendte i 1881, hvor han var ganske syg og håndskriften derfor noget rystende, gjorde han et sidste forsøg:

»Hvor ville jeg ønske«, skrev den store britiske forsker til sin danske kollega, »at De kunne tro på evolutionen«.