Børnedødeligheden er næsten udryddet, og det er et kæmpefremskridt.

Men deri ligger ingen garanti for, at vores nyfødte børn er små perfekte mennesker.

Tværtimod viser udviklingen over de senere år, at der fødes stadig flere børn med små eller store misdannelser.

I 1994 fødtes 2.910 børn med misdannelser, og i 2005 var tallet 3.255.

Det svarer rundt regnet svarer til et barn i hver skoleklasse.

Genetiske handikap står stille
De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen fortæller sort på hvidt historien om misdannelser, der år for år ligger på samme niveau og ofte er genetisk bestemt. Læbe-gane-spalte, eksempelvis.

Det handikap blev 134 drenge og 79 piger født med i 1994, og tallet er stort set uændret i dag.

Men der, hvor den røde lampe blinker, er ved misdannelser i kønsorganerne og urinvejene.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes
Her har videnskaben nemlig en begrundet mistanke om, at en væsentlig del af forklaringen på stigningen skal ses i udefrakommende påvirkninger.

Hormonforstyrrende stoffer, der allerede i fostertilstanden griber ind og påvirker primært drengefostrenes udvikling negativt.

Det er her, den vigtigste forklaring på, at der fødes flere drenge end piger med misdannelser, skal findes.

»En lang række forskellige hormonforstyrrende stoffer er under mistanke for at påvirke fostrene. Vi kan ikke med sikkerhed pege på noget enkelt stof, men det er givet, at mange moderne kemikalier, der bl.a. findes i cremer og forskellige former for kosmetik, kan være under mistanke. De såkaldte ftalater har eksempelvis, hvad vi kalder en antiandrogen virkning, og det kan skade drengefostrene«, siger klinikchef på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, professor Anders Juul.

Påvirkninger fra moren
Netop misdannelserne hos de nyfødte drenge har i de senere år haft forskernes særlige opmærksomhed.

»Det skyldes, at udviklingen er gået så hurtigt, at det simpelt hen må være noget udefrakommende, der ligger bag. Havde der været tale om genetiske forandringer, ville det hele have taget mange flere år«, siger Anders Juul.

Fosteret modtager via sin moder utallige forskellige påvirkninger, og det kan være uhyre vanskeligt at påvise, hvad det er, der griber ind i udviklingen af barnet. Men mistanken om, at de mange medfødte misdannelser hos især drengebørnene skyldes hormonforstyrrende stoffer, er bakket op af adskillige dyreforsøg.

EU har blacklistet 200 stoffer
Når de mange hormonforstyrrende stoffer i særlig grad rammer drengefostrene, antages det at være, fordi mange af stofferne kommer fra industriprodukter, der har en antiandrogen eller ’antimandlig’ virkning, der kan forstyrre udviklingen af de mandlige kønsorganer.

Ifølge Nyhedsavisen har EU nu undersøgt over 600 kemikalier og blacklistet knap 200, fordi stofferne er under mistanke for at give misdannede kønsorganer.

Det drejer sig bl.a. om det omdiskuterede stof propylparaben samt flere meget anvendte kemiske solfiltre.