Stiller man det umulige spørgsmål:

»Hvad er lykke?«, risikerer man at få det lige så ubrugelige svar:

»Det er noget, der indfinder sig glimtvis«.

Men nu viser det sig, tilsyneladende, at lykkefølelse – og som en del af den følelsen af tilfredshed med tilværelsen – har en klar politisk komponent.

For det er nemlig således, viser en videnskabelig undersøgelse udfærdiget af danske, schweiziske og svenske forskere, at jo længere til venstre på den politiske skala, en person befinder sig, desto ulykkeligere er han eller hun alt andet lige – og vice versa.

Svar fra 70 lande
Arbejdet baserer sig på en gigantisk amerikansk interviewundersøgelse udført af videnskabsfolk fra University of Michigan.

De stillede 100.000 mennesker fra 70 lande – heriblandt Danmark – hver 400 spørgsmål, der blandt andet drejede sig om interviewpersonernes politiske ståsted, deres tillid til andre, deres tilfredshed med eget liv, deres forhold til religion og deres opfattelse af korruption.

De mange svar blev senere gjort tilgængelige for de danske, schweiziske og svenske forskere, og da de næranalyserede materialet, kom den politiske profil frem, fortæller den danske deltager, Christian Bjørnskov, som er lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus:

Økonomi spillede ikke ind
»At folk i gennemsnit synes at være mere utilfredse og ulykkelige, jo længere til venstre på den politiske skala, de befinder sig, kunne måske godt have noget med indkomst og materiel standard at gøre – så det undersøgte vi selvfølgelig også. Men den hypotese holdt ikke, for i stedet synes utilfredsheden at have en hel del med oplevelsen af begrebet fairness at gøre«, siger Christian Bjørnskov.

Fairness skal i denne sammenhæng primært forstås som menneskers opfattelse af samfundets funktion – herunder ikke mindst tilfredsheden med, hvordan de forhåndenværende midler fordeles.

Arbejde betaler sig
Og lige her er venstrefløjens medlemmer, socialisterne, ifølge undersøgelsen mere ulykkelige end højrefløjsfolkene.

For hvor socialisterne betragter de uligheder, de støder ind i, som så problematiske, at det også på det personlige plan kan gøre dem ulykkelige, ser højrefløjsfolkene fænomenet som en bekræftelse af den urgamle tese: at arbejde ikke alene adler, men også betaler sig; og at forskellene – eller ulighederne, som socialisterne vil sige – derfor dybest set blot er beviset på, at det samlede system fungerer dynamisk og retfærdigt.

Disse opfattelsesmåder går igen i alle de 70 lande, hvor baggrundsmaterialet er indhentet.

Kvinderne er mest opmærksomme
Men der er alligevel forskelle, fortæller Christian Bjørnskov:

»I Danmark er forskellen mellem rig og fattig – globalt set – relativt lille, og derfor er udsvingene på det danske lykkebarometer også forholdsvis små fra det yderste venstre til det yderste højre. Men de er der, det er der ingen tvivl om. Og både i Danmark og de andre 69 lande er kvinderne langt mere opmærksomme på eventuel forskelsbehandling end mændene«, siger Christian Bjørnskov.

Men er prisen for at vælge et politisk ståsted til venstre for midten så i virkeligheden, at det giver en form for kronisk dårlig samvittighed?

»Her er spørgsmålet vel, om hønen eller ægget kom først«, vurderer lektoren.