Når først nerveceller i rygmarven eller hjernen er døde, kan de ikke erstattes.

Konsekvensen er blandt andet lammelser, nedsat følesans, inkontinens og demens. Derfor vil enhver terapi, der kan mindske andelen af nerver, der går til grunde, være skelsættende for behandlingen af patienter med bl.a. rygmarvsskader, slagtilfælde, dissemineret sklerose, Alzheimers demens og Parkinsons sygdom.

Og der er håb forude. For danske forskere fra Lundbeckfondens forskningscenter Mind på Århus Universitet har opdaget, at beskadigede hjerneceller i mus udskiller et signalstof (proNGF), som giver de omkringliggende raske nerveceller dødsstødet og derved gør hjerneskaden langt mere alvorlig. proNGF’s virker ved at binde til et protein (sortilin) på overfalden af de raske nerveceller, hvorefter de også dør.

Publiceres i prestigefyldt fagtidsskrift
I mus der mangler sortilin derimod, overlever de fleste af nervecellerne selv alvorlige læsioner. Det er forskernes håb, at de på sigt kan behandle patienter med medicin, der hæmmer eller neutraliserer de skadelige virkninger af signalstoffet, som de beskadigede nerveceller udskiller, og på den måde redde patienterne for lammelser og andre alvorlige symptomer.

De banebrydende resultater bliver publiceret i det prestigefyldte videnskabelige fagtidsskrift Nature Neuroscience i denne uge.