Det har gift som slanger, mælk som køer og pels som pattedyr. Det lægger æg og har et næb.

Det særprægede australske næbdyr har altid fascineret forskerne. Nu har et internationalt hold af eksperter analyseret næbdyrets dna. Det afslører, at næbdyret har bevaret mange af de genetiske særpræg fra krybdyrene.

Mellemting mellem pattedyr og krybdyr
Næbdyret skilte sig ud fra de andre tidlige pattedyr for 165 millioner år siden og viser sig i undersøgelsen af gensammensætningen at have en blanding af reptil-dna og pattedyrs-dna. Forskerne mener, at nogle reptiler for 166 millioner år siden begyndte at udvilke sig til pattedyr.

»Ved første øjekast virker næbdyret som et resultat af et udviklingsmæssigt uheld«, mener Francis Collins, der er chef for det amerikanske genforskningsinstitut National Human Genome Research Institute, som står bag undersøgelsen.

»Men selv om det ser sært ud, så er dets gensekvens uvurderlig, når vi skal forstå, hvordan pattedyrenes biologiske processer opstod«, finder han.

Mere reptil end ventet
Næbdyret har ifølge australske forskere vist sig at være mindre pattedyr og mere reptil end ventet.

»Arvemassen er mindre end i mange pattedyr - den er mere som en slange eller en øgle, og dens kønbestemmelse er som fuglenes. Det havde vi helt sikkert ikke ventet«, konstaterer Jenny Graves fra Australian National University.

»Vi antager, at næbdyret valgte sin egen vej og bevarede mange af egenskaberne fra vore reptilforfædre, mens vi opgav dem«, vurderer hun.

Ifølge forskerne kan kortlægningen af næbdyrets arvemasse være med til at kaste lys over, hvordan de tidlige pattedyr udviklede sig.

Myter og mystik omkransede næbdyret
Næbdyrene har altid fascineret de mennesker, som har kunnet iagttage det ganske særprægede dyr.

De indfødte aborigineres myter forklarer dyrets opståen med et kærlighedsforhold mellem en ensom og elskovssyg vandrotte og en and.

Og da en britisk zoolog i 1798 modtog et udstoppet eksemplar fra Australien, undersøgte han omhyggeligt, om konservatoren havde syet næbbet på.