De mest religiøse mennesker er også de dummeste.

Det fastslår en verdensomspændende undersøgelse i 137 lande af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der tror på Gud.

Det er blandt andre den britiske professor Richard Lynn fra University of Ulster og den danske intelligensforsker Helmuth Nyborg, der står bag undersøgelsen, som er offentliggjort i det internationale tidsskrift Intelligence.

Svenskerne klogere
Undersøgelsen viser ifølge Kristeligt Dagblad, at der i lande som Danmark, hvor indbyggerne har en gennemsnitlig IQ på 98, er 46 procent, der svarer ja på spørgsmålet: Tvivler du på eksistensen af en gud?

Svenskerne har en gennemsnitlig IQ på 99, og her tror 64 procent ikke på en gud.

I Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på en Gud.

»Et lav-IQ fænomen«
Det betyder ikke, at man nødvendigvis bliver dummere, hvis man tror på Gud, fastslår Helmuth Nyborg over for Kristeligt Dagblad. Men det betyder, at man med høj sandsynlighed allerede er det, hvis man bor i et meget religiøst land.

»Selvfølgelig er der kulturelle og sociale faktorer, der også kan spille ind. For eksempel vil mange højt intelligente i lande med stor grad af religiøsitet formentlig sige, at de er religiøse, selv om de ikke er det – blot for at kunne beholde deres arbejde. Men det ændrer ikke ved den gennemgående tendens, som jo uvægerligt rejser spørgsmålet om, hvorvidt religion er et lav-IQ fænomen. Meget kunne tyde på, at det hænger sådan sammen«, siger den danske professor.

Største tænkere var religiøse
Helmuth Nyborg har tidligere stået bag kontroversielle forskningsresultater. Således skabte det ramaskrig, da han i 2003 hævdede, at mænds intelligenskvotient er højere end kvinders.

Og det skorter da heller ikke på kritiske reaktioner denne gang, skriver Kristelig Dagblad.

Den kristne tænketank Theos har blandt andet påpeget, at nogle af verdens største tænkere har været dybt religiøse. For ikke at tale om hele præstestanden, der er højtuddannet og alligevel må formodes at tro på Gud.