Rødspætten er en biologisk pudsighed med begge øjene på den ene side af hovedet.

Spørgsmålet om, hvordan de er kommet der, har altid undret forskerne. Siden Darwin har de ledt efter en forklaring på gåden om fladfiskenes særprægede udseende.

Øjne på den ene side fornuftige for fladfisk
Der er sund fornuft i at have øjnene på den ene side, når man som en fladfisk skjuler sig ved at ligge fladt på havbunden. Men udviklingshistorien bag virker ikke indlysende: Det har taget tid for arten at lade det ene øje vandre fra den ene side af kraniet til den anden.

Undervejs i øjets vandring har det ikke givet den nogen fordele, så det har ikke virket som en indlysende fordel for fiskene at gennemgå den langvarige forandring set ud fra et evolutionsmæssigt synspunkt.

Hidtil har en teori derfor været, at det er sket ved en pludselig og gunstig mutation, der har givet en deformation, som viste sig at være en fordel.

Øjets vandring var i gang for 50 mio. år siden
Imidlertid har en studerende fra Chicagos Universitet studeret nogle gamle fossiler af fladfiskenes forfader og opdaget, at de har asymmetriske kranier.

I en artikel i tidsskriftet Nature gør han opmærksom på, at de 50 millioner år gamle fossiler af Amphistium har et asymmetrisk hoved, hvor øjnene ikke er placeret lige højt på kraniet. Ingen af fossilerne havde dog øjne, der var krydset over midten af fiskens hoved.

Dermed udgør de gamle fossiler det manglende led mellem almindelige fisk og så de i dag hen ved 600 fladfiskearter.

Arter vælger side
I dag klækkes fladfisk med en normal fiskefacon, men efterhånden som fisken vokser, ændres skelettet, og øjet går fra den ene side af ansigtet til den anden.

Hos nogle fladfiskearter, herunder rødspætterne, går øjnene over på højre side. Andre, såsom pighvar, samler øjnene på venstre side. Den side, der er uden øjne, kaldes blindsiden.