Efter måneders forsinkelser bliver CERN's 'big-bang' maskine ifølge AP endelig tændt i næste måned.

Maskinen er en såkaldt partikelaccelerator ved navn Large Hadron Collider. Den ligger i en 27 kilometer lang cirkelformet tunnel ved Geneve i Schweiz og har kostet 22 milliarder kroner.

LHC har været forsinket på grund af uheld, men 10. september begynder den at slynge partikler rundt med en fart lige under lysets hastighed.

Første sekund efter big bang
Derfra vil forskerne øge energiniveauet lidt efter lidt, og sende partikler begge veje rundt, så de kolliderer - maskinen hedder derfor også en supercollider.

Når partiklerne smadrer mod hinanden bliver det med enorm kraft.

Dermed opstår en tilstand, som minder om den, universet var i, splitsekunder efter 'big bang'.

9.000 forskere står lige nu i kø for at lave eksperimenter i CERN's maskine.

Lille risiko for verdens undergang
Der er dog en lille hage. Selv CERN har måttet erkende, at der er en - ekstremt lille - risiko for at verden går under, når de får tændt for verdens hidtil største maskine.

Det skyldes risikoen for, at der dannes ganske små sorte huller inde i acceleratoren. Disse sorte huller frygter kritiske videnskabsmænd kan opsluge og destruere jorden på et øjeblik.

De fleste fysikere mener dog, at risikoen for jordens undergang er mere science fiction end realiteter, selv om CERN's fysikere medgiver, at acceleratoren kan komme til at skabe sorte huller.

»Den forventede levetid af et sort hul vil være meget lille«, understregede CERN-folkene i juni.

Klagere vil have forbud
I 2003 forsøgte den teoretiske fysiker Adrien Kent ved Cambridge Universitetet at rejse en debat om, hvor teoretisk risikoen for en altødelæggende katastrofe skulle være, før man droppede eksperimentet.

I marts forsøgte syv klagere ved en amerikansk domstol at få nedlagt forbud mod, at superacceleratoren overhovedet må startes.

I anledning af frygten for verdens undergang udfærdigede CERN denne rapport om sikkerheden i forrige måned.

Forskere fra Niels Bohr Institutet i København har udviklet og installeret udstyr i CERN. På instituttets hjemmeside er der mulighed for at se tv-indslag om projektet.