Briterne på 'Titanic' døde, fordi de stod i kø.

Amerikanerne overlevede til gengæld, fordi de ikke opførte sig ordentligt under katastrofen.

Det vurderer adfærdsforskeren David Savage fra Queenslands Tekniske Universitet efter at have undersøgt en række maritime katastrofer.

Kvinder og børn havde de bedste chancer
Savages undersøgelse viser, at kvinder og børn kom først i bådene - ganske i overensstemmelse med datidens norm.

Kvinders overlevelseschance lå mellem 23 og 53 procentpoint højere end mændenes, viser tallene.

Men derefter gik det galt for nogle: Tilsyneladende var køkulturen betydeligt stærkere hos briterne end hos amerikanerne. Sidstnævnte havde den højeste overlevelsessandsynlighed, en omstændighed, der kan tilskrives forskellene i køkultur.

Rige klarede sig
Velhavende passagerer havde også en bedre mulighed end økonomiklassepassagererne, konkluderer David Savage.

Det kan hænge sammen med, at de havde bedre muligheder for at finde ud af, hvad der egentligt foregik i de kaotiske timer, inden fartøjet gik til bunds.

Og at de simpelt hen var nærmere dækket og redningsbådene end passagererne fra økonomiklassens dyb, vurderer David Savage.

For få pladser i redningsbådene
"Titanic" sank i april 1912 efter at have strejfet et isbjerg under jomfrurejsen fra den engelske havneby Southampton til New York.

Om bord var 2.224 mennesker. Omkring 1.500 omkom, da hun sank. Det viste sig senere, at skibet slet ikke havde tilstrækkeligt med redningsbåde til de mange passagerer.

Skibet havde kun plads til 1178 mennesker i redningsbådene - og mange af dem blev i de kaotiske timer end ikke fyldt op, inden de blev sænket ned fra det synkende skib.