Der vil blive langt færre fisk, krabber og muslinger i verdenshavene i fremtiden, hvis opvarmningen af kloden fortsætter de kommende år.

Havenes temperaturer følger nemlig med, når resten af kloden varmes op, og det lunere vand kan ikke indeholde så meget ilt. Og så vokser de havområder, hvor koncentrationen af ilt er så lav, at livet i vandet fortrænges eller dør.

»En udvidelse af de døde zoner vil føre til en stigning i både hyppigheden og omfanget af fiskedød. For eksempel i havområderne ud for kontinenternes vestlige kyster ved Chile og Oregon i USA«, forklarer professor Gary Shaffer ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han leder en dansk forskningsgruppe, som netop har offentliggjort nye forskningsresultater om emnet i tidsskriftet Nature Geoscience.

'Ørkenområder' under vandet
Forskerne har ved hjælp af en ny klimamodel set på, hvad der vil ske med indholdet af ilt i verdenshavene, hvis klodens temperaturer stiger op mod 4-5 grader i løbet af dette århundrede, som det forudsiges af eksperterne i FNs klimapanel, IPCC.

I dag regnes omkring 400 havområder rundt på kloden ifølge amerikanske forskere som døde zoner, der optager et areal på 245.000 kvadratkilometer – et område næsten seks gange større end Danmark. Det er især de kystnære områder, der er ramt.

Forurening fra landbruget
Og det er forurening fra landbrugets nitrat- og fosforholdige gødning, men også fra trafik og industri, som ender i havet og indgår kemiske reaktioner, der fjerner ilten. I Østersøen findes en livløs zone på størrelse med Danmark.

Omfanget af de døde zoner vil vokse fra 5 til 60 gange det nuværende niveau. Det fortæller forsker ved rumafdelingen på Danmarks Tekniske Universitet, Jens Olaf Pepke Pedersen.

»For år 2100 viser scenarierne, at iltindholdet i oceanet kan blive reduceret med op til 6 procent. Men da ilten ikke er jævnt fordelt, betyder det, at i forhold til i dag vil arealet af de områder, der er ramt af iltmangel blive øget med cirka 50 procent, og samtidig fordobles det volumen vand, der er ramt«, siger han og understreger, at modellen primært er udviklet til at se på det lange perspektiv – altså de næste 2-3.000 år frem i tiden.

Døde zoner svære at bremse
De helt store forandringer vil vores efterkommere opleve. De døde zoner vil stille og roligt brede sig langt ud i havene, og den udvikling vil meget svær at bremse igen. Og i modsætning til den form for iltsvind, som midlertidigt kan opstå i danske fjorde om sommeren, når vandet opvarmes, så er iltmanglen permanent i de døde zoner.

»Udviklingsperspektivet er ikke, at en øget opvarmning vil forårsage noget dramatisk i morgen, men at en øget opvarmning vil sætte en udvikling i gang i oceanerne som, når den først er startet, ikke stopper igen før efter flere tusinde år«, siger Jens Olaf Pepke Pedersen

»Udviklingen accelererer først efter 2100. Og alt efter hvilket af IPCCs scenarier, vi bruger, finder vi, at de døde zoner vil vokse et sted mellem 5 og 60 gange deres nuværende størrelse, og at deres maksimale udbredelse først nås om 2-3.000 år«.

Massedød i havene
Flere mekanismer spiller ind på iltindholdet i havene. Hvis opvarmningen eksempelvis gør de globale havstrømme svagere, opstår et af modellens værste scenarier, hvor op mod 10 procent af havene bliver permanent døde.

Hvis udviklingen bliver ekstrem, vurderer forskerholdet, at der kan forekomme et omfang af massedød i havene, som ikke er set siden Perm-tiden for 250 millioner år siden.