Kunstner og ubådsbygger Peter Madsen vil gerne skydes ud i rummet i et hjemmebygget rumskib.

Og det er ikke kun en fjern drøm. Raketmotoren blev afprøvet i sidste weekend med succes, og allerede sidst på sommeren håber han og makkeren at kunne sende en egentlig raketprototype afsted.

»En af fordelene ved at sende mennesker ud i rummet er, at det før eller siden må kræve, at nogen skal lave en allerhelvedes stor raket, og jeg er en stor fan af allerhelvedes store raketter«, siger Peter Madsen.

Ubådskipperen vil være rumpilot
Selv om det kan lyde optimistisk at opsende et bemandet rumskib fra Danmark, bliver projektet taget mere og mere seriøst af de videnskabsorienterede medier - for eksempel Ingeniøren og videnskab.dk.

Den vordende rumpilot Peter Madsen har tidligere bygget tre forskellige ubåde, som han har gennemført 1.200 dyk med. Den seneste er 18 meter lang.

Han har ingen formel uddannelse, er ivrig raketamatør og arbejder fuldtid med at designe raketmotoren.

Sammen med makkeren Kristian von Bengtson, som også arbejder fuldtid på projektet, har han firmaet Copenhagen Suborbitals.

Politik og jura er største hindringer
Kristian von Bengtson er designer med speciale i rumfart og har blandt andet arbejdet for Nasa på et månelandingsmodul og senest som konsulent på en designmanual til bemandet rumfart.

Weekendens vellykkede raketmotorafprøvning har gjort ham optimistisk.

»Jeg tror ikke, at det tekniske kommer til at blive en hindring - det bliver jura og politik. På et eller andet tidspunkt begynder vi at bevæge os over i noget, som folk kan se som helt ekstremt farligt eller vanvittigt, og så forsvinder al fornuft«, siger Kristian von Bengtson.

»Det skulle heller ikke undre mig, om der kommer en diskussion om, hvorvidt Peter Madsen kan tillade sig at tage på det, nogle ville kalde en selvmordsmission - hvad vi jo ikke mener, at det er«, siger Kristian von Bengtson.

En ud af 25 rumrejsende dør
Peter Madsen selv peger på, at 'kun' en ud af halvtreds af Nasas opsendelser, er endt i eksplosioner og flammer. Af alle mennesker, som har forladt jordens atmosfære, er fire procent døde.

»Det er en selvmordsmission på samme måde, som alle de andre rummissioner var selvmordsmissioner. Det er en kalkuleret risiko, ligesom Nasa opererer med en to procent risiko for at slå hele besætningen ihjel«, siger Peter Madsen.

Ifølge raket- og ubådskunstneren er det dermed 1.000 gange farligere at gå ombord i en Nasa-rumfærge, end det er at springe i faldskærm, som normalt regnes for 1.000 gange farligere end andre sportsaktiviteter.

»Jeg vil mene, at hvis vi når Nasas sikkerhedsniveau, er det hæderligt. Er der nogen, der tror, at det var sikker at lande på månen i et fartøj, som stort set var bygget af sølvpapir? Så har de misforstået, hvad rumfart går ud på«, siger Peter Madsen.

»Hvis jeg ikke må få lov til at forvalte min egen krop og min egen tilværelse med respekt for andres liv og helbred, så gider jeg ikke være med mere«.

Forhandler om opsending til sommer
Lige nu går det dog meget godt. Projektet skrider frem i Danmark, medierne er begyndt at skrive om det for alvor, og selv hvis det skulle blive svært at få lov at fyre raketten af fra Danmark, er der også Island og Norge.

»Mit gæt er, at vi kan sende Peter op om tre-fire år. Vi sender den første prototype afsted til sommer fra et sted i Danmark. Vi forhandler lige nu med nogle 'tunge drenge'«, siger Kristian von Bengtson.

Af hensyn til forhandlingerne vil han ikke sige, hvilket sted som er i kikkerten.

De to raketkunstnere har også færdigtegnet selve rumskibet, som skal sættes oven på raketten.

Rumskibet skal bygges i den kommende tid og afprøves til sommer ved at lade det kaste ned fra en ballon eller et fly - blandt andet for at se om faldskærmen virker.

Rumfart for kunstfondmidler
De to har ikke modtaget støtte til projektet, men lever lige nu af resterne af nogle kunstfondmidler fra sidste år. Forsøg på at få adgang til midler fra tekniske fonde er ikke lykkes.

»Indtil videre er der ikke nogen, der har villet støtte os, men sidst vi søgte var i efteråret, og på det tidspunkt tror jeg ikke rigtig, de kunne lure, om vi bare var helt vanvittige, eller om det var en joke, eller hvad det var«, siger Kristian von Bengtson.

Projektet har trods manglende økonomi haft nemt ved at tiltrække frivillige specialister, som bliver trådholdere på de særlige dele, de har forstand på.

Der gælder for eksempel en ekspert i at designe faldskærme (til når rumskibet skal hjem igen), og matematikere, som kan beregne genindtrædningen i atmosfæren.

»Rumskibet er brækket ned i ti hovedområder, og hver og et kræver specialister. Vi synes også, det er sjovt, at det er et åbent projekt«, siger Kristian von Bengtson, som stadig mangler folk.

Vil have danskerne til tænke stort
Ud over at sende Peter Madsen 150 kilometer op i rummet, håber Kristian von Bengtson at få folk til at tænke stort.

»Jeg håber, folk får blod på tanden til at tage nogle udfordringer op, som man tror er for svært eller for dyrt. Et andet perspektiv er at sælge billetter bagefter, som del af den rumturistindustri, som er i gang. Men det er ikke afgørende«, siger Kristian von Bengtson.

Samme filosofi har Peter Madsen, som mener, det ville være godt for Danmark at gennemføre sådan et projekt.

»Hvis vores statsminister er lige så klog som Kennedy - som besluttede at sende astronauter til Månen - vil han støtte vores projekt. Det kan vise, hvad Danmark kan. Lige nu er der tre lande i verden, som har sendt deres borgere ud i rummet. Danmark kan blive det fjerde«, siger han.