Danmark har fået endnu en sag om overtrædelse af internationale miljøregler ved EU-kommissionen.

Et par privatpersoner fra Odense har fået kommissionen til at undersøge en tilladelse fra Energistyrelsen til, at det statsejede selskab Sund & Bælt opstiller syv havvindmøller ved Sprogø. Klagerne mener, at det uvægerligt vil skade marsvinene.

Området omkring Sprogø er et af de vigtigste i Europa for marsvin, og det er derfor beskyttet af EU’s såkaldte habitatdirektiv. Samme strenge beskyttelse gælder for marsvinet generelt. Direktivets hovedregel er, at man ikke må foretage ændringer, der skader de beskyttede dyr.

Marsvin under pres
»Vi har spurgt de danske myndigheder om, hvordan de vil sikre overholdelse (af habitatdirektivet, red.) i dette tilfælde«, skriver kommissionen til de to klagere fra Odense, Elsebeth og Carsten Schousboe.

Hovedstridspunktet i sagen er, om marsvinebestanden bliver skadet af opstillingen og driften af de syv havvindmøller – og om hensynet til møllerne er væsentligt i et samfundsmæssigt perspektiv.

Marsvinet er i forvejen under pres i Danmark. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er antallet faldet, og marsvinets såkaldte bevaringsstatus er »usikker«.

Tvivl skal komme natur til gode
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har skrevet en såkaldt VVM-rapport – vurdering af virkningerne på miljøet – om projektet. DMU fastslår, at »Storebælt er hjemsted for en af de højeste tætheder af marsvin i Europa, og området er vigtigt for fødesøgning, som yngleområde og som korridor mellem Kattegat og den vestlige Østersø (...) De højeste tætheder er fundet omkring Sprogø«.

Ifølge DMU vil marsvin stort set forsvinde fra området i anlægsfasen. Om langtidseffekterne hedder det, at »Møllernes fysiske tilstedeværelse og støjen fra deres drift kan potentielt have negativ påvirkning«. DMU konkluderer, at det er »usikkert«, om tætheden af marsvin vil nå samme niveau som før byggeriet.

Når der er usikkerhed om, hvorvidt en habitatbeskyttet art vil blive påvirket, træder EU-rettens forsigtighedsprincip i kraft. Det betyder en omvendt bevisbyrde – dem, der vil gribe ind i naturen, skal bevise, at naturen ikke tager skade – og usikkerheden skal komme miljøet til gode:

»Så det ser ikke godt ud«, siger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

Møller er udstillingsvindue
Han tilføjer, at beskyttelsen kan fraviges, hvis der er væsentlige samfundsmæssige hensyn på spil. Men de syv havvindmøller vil ikke betyde noget i Danmarks store omstilling til mere CO2-fri energi. Hovedformålet med dem er ifølge Energistyrelsens hjemmeside, at møllerne »kan tjene som et udstillingsvindue for dansk vindmølleteknologi i forbindelse med FN’s klimakonference«.

»Og den med udstillingsvindue for klimaministeren er ikke et hensyn, der kan hjelme en fravigelse«, fastslår Peter Pagh.

Både Pagh og klagerne fra Odense påpeger, at DMU’s endelige hovedkonklusion er i modstrid med DMU’s egen bekymring for marsvinene.

»Samlet set kan det konkluderes for de marine områder, både i anlægs- og i driftsfasen, at påvirkningerne er ubetydelige på flora og fauna«, lyder hovedkonklusionen.

Klageren Carsten Schousboe mener, at hovedkonklusionen »ligner påklistret politisk bestillingsarbejde for at få prestigeprojektet med vindmøllerne igennem«.

Energistyrelsen er ikke i tvivl
Kontorchef Hanne Windemuller fra Energistyrelsen fastholder, at habitatdirektivets bestemmelser er overholdt.

Men DMU skriver jo, at det er usikkert, om der vil blive samme tæthed. Og direktivet bestemmer, at tvivl skal komme en art til gode.

»Det er en misforståelse, det er mølleparken ved Nysted, DMU taler om – ikke Sprogø«, siger Windemuller.

På side 100 i VVM-rapporten står der: »Marsvin forventes at vende tilbage til området nord for Sprogø efter endt byggefase, men baseret på erfaringer fra bygning af Nysted Havmøllepark kan det tage flere år, og det er usikkert, om tætheden af marsvin i mølleområdet igen vil nå samme niveau som inden byggeriet«. Så er det da også Sprogø, de taler om.

»Jo, men VVM’en var mangelfuld, og i de supplerende ekspertvurderinger fremgår det, at Nysted er et worst case-scenario – blandt andet, fordi Nysted har 72 møller mod Sprogøs 7. Ved en anden vindmøllepark, Horns Rev, med højere tæthed af marsvin, vendte bestanden hurtigt tilbage«.

Jo, men der er vel stadig tvivl, når man har to vidt forskellige resultater fra lignende vindmølleparker, og når DMU i hovedkonklusionen blot skriver, at det er »ikke sandsynligt, at bestanden af marsvin på længere sigt vil tage skade«?

»Vi mener, at den samlede videnskabelige vurdering har fastslået, at der ikke er tvivl. Marsvinebestanden vil ikke tage skade på længere sigt«, siger Hanne Windemuller.