Den ligner ikkeumiddelbart noget, vi kunne tænke os at have hængende i en ramme over kaminen blandt de øvrige familieportrætter.

Ikke desto mindre kan Darwinius masillae vise sig at være vor ældste forfader.

En grundig analyse af det 47 millioner år gamle fossil af den lille abelignende skabning har nemlig vist, at vi her måske står over for første trin på den menneskelige udviklingsstige.

Måske - måske ikke - er der tale om det berømte 'missing link' i menneskets udvikling, som alle taler om, men ingen har set.

Udgravet i 1983
Trods navnet, Darwinius masillae, har fossilet ikke direkte noget med en vis Charles Darwin - videnskabsmanden bag det epokegørende værk 'Arternes oprindelse' fra 1859 - at gøre.

Fossilet blev udgravet af private samlere i 1983 i et skiferbrud nær den tyske by Darmstadt, hvor der i øvrigt er fundet mange andre spændende fossiler - inklusive andre primitive primater - gennem årene.

Men først nu er internationale forskere i stand til at præsentere en grundig analyse af fundet. Forsinkelsen skyldes ikke mindst, at fossilet har været delt i to stykker, som blev solgt til forskellige samlinger.

Nu er det blevet samlet til et hele.

De næste 100 år
»Billeder af dette fossil vil formentlig være at finde i alle lærebøger de næste 100 år«, siger lederen af forskerholdet, Jørn H. Hurum, en verdenskendt palæontolog og fossilforsker fra det naturhistoriske museum ved Oslo Universitet.

»Dette er den første forbindelse til alle mennesker - i sandhed et fossil, der knytter verdensarven sammen«.

Store ord fra forskningslederen, der også har været ubeskeden nok til at opkalde fossilet efter sin 6-årige datter Ida, hvis tænder var ved at bryde frem samtidig med at faren studerede fossilet.

Blev kun ni måneder
Fossilet Ida var omkring 1 meter lang og cirka 60 procent udvokset ved sin død i en alder af ni måneder. Alderen er bestemt ved konstatering af, at Ida havde både mælketænder og blivende tænder.

Fuldt udvokset ville hun have nået en størrelse som en lille abe eller en lemur med en vægt på 650-900 gram. Fossilets køn er fastslået ved fraværet af en penisknogle.

Overgangsart
»Fossilet er en overgangsart, som viser tegn på den meget primitive ikke-menneskelige udviklingslinie, som ses ved halvaber som lemurer. Men hun er mere beslægtet med den menneskelige udviklingslinie, anthropoiderne, altså menneskeaber såsom aber og mennesker«, konstaterer forskerne i en meddelelse fra Oslo Universitet.

»Dette placerer Ida ved selve den anthropoide udviklings rod - da primaterne begyndte at udvikle de træk, som siden skulle udvikles til at blive vore«, hedder det.

Det sidste måltid
Analyserne af det opsigtsvækkende fossil har blandt andet afsløret visse 'bløde' fund - herunder rester af Idas sidste måltid.

Det kan således fastslås, at hun var en planteæder, som havde spist frugt, frø og blade før sin død.

Oppe i skyerne
Forskerne er helt opppe i skyerne over Ida.

»Dette fossil ændrer på vores forståelse af primaternes tidlige udviklingshistorie«, siger Jörg Habersetzer fra Senckenberg Forskningsinstituttet i Frankfurt, som har været med i arbejdet.

Også Sir David Attenborough, der næste tirsdag vil præsentere en dokumentarudsendelse om Ida på BBC, er begejstret.

»Denne lille skabning vil vise os vores forbindelse til alle andre pattedyr. Det link, som man indtil nu har sagt mangler, mangler ikke længere«, siger David Attenborough til Times online.

Kritik af PR-kampagne
Det videnskabelige arbejde er netop blevet offentliggjort i PLoS One, som er knyttet til tidsskriftet Public Library of Science.

Forud er imidlertid gået en PR-kampagne, som er blevet kritiseret af flere videnskabsmænd. De mener, at det er imod god forskningspraksis, at et forskningsarbejde får så megen publicity, endnu før det er blevet publiceret og har kunnet bedømmes af andre forskere.

Men Jørn H. Hurum forsvarer Ida-kampagnen.

»Ethvert pop-band gør det samme, enhver idrætsmand gør det samme. Vi skal begynde at tænke på samme måde i videnskaben«, siger Jørn H. Hurum til New York Times.