Den er blevet kaldt for opfindelsen, der vil gøre global kapitalisme overflødig, starte den 2. industrielle revolution og redde miljøet.

Et lille projekt, der begyndte på Bath Universitet i England, har udviklet sig til en mindre hær af frivillige på internettet, der arbejder på et åbent projekt, som ingen ejer eller kontrollerer.

Arbejdet organiseres stadig fra universitetet, hvor ingeniør og matematiker Adrian Bowyer og hans udviklingshold har store visioner.

Maskinen der kan genskabe sig selv
»I princippet kan maskinen lave stort set enhver ting, som folk vil have«, siger Adrian Bowyer til The Guardian.

Opfindelsen, de arbejder på, hedder RepRap (self-replicating rapid prototyper).

Det er en 3D-printer, der er i stand til at lave en kopi af sig selv. Næsten.

Enkelte dele af maskinen, så som lim og elektriske komponenter, skal nemlig købes, da de endnu er for komplicerede til den primitive 3D-printer.

Den ultimative gør-det-selv teknologi
»Det lyder som en scene fra Star Trek, men det er virkelighed, og det udvikler sig meget hurtigt«, skriver Jamais Cascio fra Fast Company.

Han mener, at RepRap er den ultimative 'gør-det-selv' teknologi, og at maskinen vil ændre vores produktionssystem grundlæggende.

Ikke nogen ny opfindelse
3D-printere er ikke nogen ny opfindelse. De har eksisteret i omkring 20 år, men findes primært på fabrikker, da de er meget dyre og komplicerede maskiner.

Den billigste kommercielle 3D-printer koster omkring 150.000 kroner og kan ikke kopiere sig selv.

VIDEOJay Leno fremviser sin 3D-skanner og -printer (eksternt link)

Det revolutionerende ved RepRap er, at projektet, der tæller flere tusind frivillige på nettet, søger at gøre 3D-printeren til hvermandseje gennem åben og gratis udveksling af idéer.

En RepRap koster omkring 3.000 kroner i materialer. Dermed er den tilgængelig for lokalsamfund i såvel udviklingslande som den industrialiserede del af verden, skriver Adrian Bowyer, der startede projektet i 2005.

Lag af plastik
Endnu er RepRap en forholdsvis primitiv 3D-printer. Den printer 3D-objekter ved at omsmelte en tråd af plastik, som så lægges lag på lag.

DOKUMENTATIONSe video af RepRap igang med at printe (eksternt link)

Som en almindelig papirprinter, er RepRap tilkoblet en computer. For at printe et 3D-objekt kræver det altså, at man har en 3D-model af det på sin computer.

På projektets hjemmeside ligger en masse forskellige dele, som ejere af RepRap'ere har printet ud. Her er blandt andet sandaler, fluesmækkere, dørhåndtag og martiniglas.

Nye modeller på vej
I øjeblikket er RepRap begrænset til objekter af et enkelt materiale.

Men frivillige og lønnede udviklere arbejder for at skabe den næste generation, der også vil være i stand til at indlejre elektriske komponenter.

LÆS MERENye modeller af RepRap på tegnebordet (eksternt link)

Professionelle 3D-printere er i stand til at printe meget komplicerede objekter med bevægelige dele.

Potentialet overvældende
Men det ændrer ikke ved, at potentialet i en folkelig tilgængelig 3D-printer er overvældende.

Hvis alt går, som folkene bag RepRap håber, så vil forældre i fremtiden kunne klare juleindkøbene derhjemme.

Hvorfor stå i kø i City 2 for at købe det nye Lego-piratskib, når man kan finde tegningerne på nettet og printe det ud derhjemme?

Fremtiden inden for deling
I stedet for store firmaer, der fremstiller store mængder forbrugsgoder og distribuerer dem, så kan forbrugerne selv dele design på internettet og printe dem ud derhjemme.

Implikationerne for intellektuelle ophavsrettigeheder er også store. Selv siger Adrian Bowyer, at det hurtigt gik op for ham, at det ikke kan lade sig gøre at styre en maskine, der kan kopiere sig selv og alt muligt andet.

En af grundlæggerne bag The Pirate Bay, Peter Sunde, kalder RepRap for »fremtiden inden for deling«. Simpelthen.