Tusindvis af danskere tager hvert år på vandretur i bjerge og skove, og en del af dem mister orienteringen og farer vild i det ukendte terræn. Når de forsøger at finde vejen igen, vil nogle af dem formentlig ende med at gå i cirkler.

Forskere ved det tyske Max Planck Institut har nemlig eftervist en udbredt påstand om, at vi mennesker har tendens til at gå i cirkler, hvis vi mister orienteringen.

»Folk farer relativt let vild og går virkelig i cirkler«, siger Jan Souman, forsker ved Max Planck Institut for Biologisk Kybernetik. Hans forskerhold har netop offentliggjort en artikel om fænomenet i det ansete tidsskrift Current Biology.

I skov og ørken
Forskerne testede frivillige forsøgspersoners evne til at følge en lige linje i både en stor tysk skov og i et øde ørkenområde i Sahara.

Når der var sollys eller måneskin, kunne forsøgsdeltagerne ret let holde en lige kurs, som de blev bedt om at følge gennem flere timer, mens de blev overvåget med GPS-udstyr. Men hvis det blev overskyet, og de ikke kunne navigere efter pejlemærker i skoven eller ørkenen, gik de hurtigt vild og kom til gå i cirkler.

I et forsøg fik deltagerne bind for øjnene og blev bedt om at gå lige ud. Her kom de så meget ud af kurs, at flere zigzaggede i cirkler med en diameter på kun 20 meter. Ifølge forskerne afviger mennesket fra kursen, fordi der skabes ’støj’ eller forvirring i det sensormotoriske system, når det ikke har en absolut reference til at justere sin subjektivt opfattede ’lige ud-gang’ efter.

Hjernen har brug for billeder
Hjernen bruger mange input til at få en idé om kroppens retning under bevægelse. Blandt andet fornemmelsen i det indre øre af acceleration samt af muskler og knoglers bevægelser. Men den har tilsyneladende brug for de visuelle input for at få alle andre data til at give mening.

»Vi har brug for absolutte pejlemærker for at kunne finde vej, og i praksis betyder det, at vi ikke kan forlade os helt på de andre sanser, når vi skal holde en lige kurs«, siger Jan L. Souman til Politiken.

»De fortæller ikke en person, hvorvidt vedkommende bevæger sig i samme retning i et givent øjeblik som en time tidligere. Til det formål er et kig på solen, månen eller et kendingsmærke som en fjern bjergtop tilsyneladende uundværligt«.

Både til højre og venstre
Forskerne viste også, at små afvigelser fra en lige rute finder sted både mod højre og venstre, så man altså zigzagger sig ud i de cirkler, man ender i. Dermed aflives myten om, at små forskelle i længden af en persons ben afgør, om personen farer vild mod højre eller mod venstre.

Rådet til folk, der farer vild og ikke kan finde vej, er enkelt: sæt dig ned og vent, så kan eftersøgningsholdet lettere finde dig.