Andrea Lunsford er en tålmodig kvinde.

Igennem fem år har hun fulgt en gruppe studerende på det amerikanske Stanford Universitet og gravet sig igennem næsten 15.000 af de studerendes tekster. Og det er ikke kun deres opgaver, som er blevet gransket.

Andrea Lunsford og hendes forskergruppe har undersøgt de studerendes opgaver, essays, sms'er, facebook-beskeder, emails - ja faktisk har hun tjekket alle former for skrift, som de har frembragt.

DOKUMENTATION Se undersøgelsen her (eksternt link)

Og hendes konklusioner giver en lang næse til de kloge hoveder, som har kritiseret unge menneskers måde at skrive på.

Folk som engelskprofessor John Sutherland fra London Universtity College, der har defineret sms-sprog som »Udsigtsløs, skaldet, sørgelig forkortelse, der maskerer ordblindhed, dårlig stavning og mental dovenskab«.

LÆS ARTIKELSms gør børnene bedre til at stave

For sådan forholder det sig ikke, siger Andrea Lunsford: Sms'er og sociale netværkstjenester gør os ikke dårligere til at skrive. Tværtimod har teknologien skabt en skrivemæssig revolution.

En helt ny skriftkultur
I et interview med magasinet Wired forklarer Lunsford, hvordan hun ser udviklingen.

»Jeg tror, vi er midt i en skrivemæssig revolution, hvis lige vi ikke har set siden det gamle Grækenland«, siger hun.

Forskeren forklarer, at hvor folk før i tiden stort set aldrig udtrykte sig på skrift efter endt skolegang, så gør alle det i dag. Teknologien dræber altså ikke vores evner til at skrive. Den genopliver dem, er hendes konklusion.

LÆS OGSÅ Magasinet Wired skriver om undersøgelsen (eksternt link)

Faktisk viser undersøgelsen, at 38 procent af alt det, de studerende skrev, var tekster, som ikke var relateret til uddannelsen. Altså opdateringer på Facebook, debatter på Twitter, sms-beskeder og e-mails. Det vil sige, at skriftsproget har fået en meget vigtigere plads blandt unge, end den havde tidligere.

Og modsat af, hvad kritikere har påstået, er disse tekster altså ikke af dårlig kvalitet.

Retoriske evner
Sagen er, at de unge mennesker skriver til et publikum på de sociale tjenester på nettet, og at det stiller krav til deres retoriske evner.

Og kravene bliver mødt med kvalitet. Undersøgelsen viser, at de studerende er dygtige til at bedømme, hvilket publikum de skriver til og derfor kan afpasse deres sprog, så de får deres budskab igennem.

De bliver simpelthen gode kommunikatører af at skrive på nettet, konkluderer Andrea Lunsford.

Samtidig viser undersøgelsen, at de unge godt kan skille skoleopgaver fra fritidschat. Der er for eksempel ingen eksempler på, at de studerende bruger smileys og skriver 'knuzzer' i deres akademiske opgaver.