For cirka 4,4 millioner år siden vadede et lille væsen omkring i et fugtigt skovområde i Etiopien, hvor det spiste bær, nødder og i ny og næ et insekt.

Ardi, som det kaldes af forskerne, var en hun, der tilsyneladende uden problemer gik på to ben. Det viser en hidtil uset detaljeret beskrivelse af Ardi og dens omgivelser, som offentliggøres i en særudgave af det ansete tidsskrift Science i morgen.

Fra nu af er Ardi dermed det bedst beskrevne bud på det moderne menneskes ældste forfader og det tætteste, vi er på en velbeskrevet fælles stamfader.

En mellemting mellem abe og menneske
Foruden at hun foretrak at bevæge sig på to ben i stedet for fire, overrasker det forskerne, hvor lidt Ardi ligner en chimpanse eller gorilla.

LÆS ARTIKELDe ældste menneskespor er fundet

Tidligere har det været en udbredt antagelse, at mennesket gennemgik et chimpansestade, før det udviklede sig til et egentligt menneskelignende væsen og ultimativt for 200.000 år siden opstod i sin nuværende form, Homo Sapiens.

»Vi har nu set denne forfader, og det er ikke en chimpanse«, siger palæontolog og antropolog Tim White fra University of California, som har stået for udgravningen af Ardi og 35 lignende væsner i området. Han tilføjer, at der hverken er tale om et helt menneske eller en hel abe, men en form for unik mellemting.

Ardi er blevet analyseret i 15 år
Det unikke ved Ardi er, at der er fundet mange dele, som er blevet analyseret med ny teknologi, hvorefter der er skabt en formentlig meget naturtro rekonstruktion. Forud for offentliggørelsen i Science er der gået 15 år med analysearbejde, fra de første fossile dele af hende blev fundet tilbage i 1994.

LÆS ARTIKELVerdens ældste barn fundet i Etiopien

Hidtil har den 3,2 millioner år gamle Lucy – som tilhører arten Australopithecus og også er fundet i Etiopien – været det bedst beskrevne og ældste abemenneskevæsen. Med beskrivelsen af Ardi har man nu en potentiel menneskeforfader, der rækker tilbage til arten Ardipithecus, og som kan være Lucys og dermed måske menneskets tidlige forfader.

Masser af stumper gav et helt skelet
Fundet er ikke det ældste, men det mest komplette af de allertidligste menneskerelaterede arter. Det er stort set et komplet skelet.

Det meste af kraniet er bevaret i fossil form ligesom bækkenet, hænderne, fødderne samt de fleste af hendes tænder. Hun er fundet i masser af småstykker, som er stykket sammen.

LÆS ARTIKELÆldste menneskeknogler fundet i Etiopien

»Det er en komplet beskrivelse af Ardipithecus. Hvor og i hvilke omgivelser de levede, sammen med hvilke arter, i hvilket klima, og hvad de levede af. Det er meget imponerende og spændende, og det kommer til at rokke ved debatten om vores ophav og tidlige udviklingsstadier«, siger biolog Jørn Madsen, som er videnskabsformidler ved Statens Naturhistoriske Museum.

Med beskrivelsen af Ardi rykker menneskeheden et skridt tættere på den tidligste fælles stamfader mellem mennesker og chimpanser, før de udskilte sig i to forskellige arter.

Menneskelinjen og chimpanselinjen blev formentlig udskilt et sted for mellem 4 og 7 millioner år siden. De første fossiler, der med sikkerhed synes at være menneskelignende, optræder for 3-4,5 mio. år siden.

Vi så ikke ud som aberne
Hidtil har man antaget, at gorillaer og chimpanser har bibeholdt træk fra en fælles forfader til aber og mennesker, som mennesket så senere har udviklet sig bort fra. Men det er til forskernes overraskelse ikke tilfældet.

»Det her viser, at udgangsmaterialet hos vores forfædre har været anderledes, end vi har forestillet os hidtil. Vi kan ikke bruge menneskeaber som model for, hvordan tidlige mennesker har set ud, og det understreger, at vi ikke ud fra nulevende arter kan sige ret meget om vores tidlige stamform«, siger Jørn Madsen.

»Eksempelvis går chimpanser og gorillaer på hændernes knoer, de har stive håndled og er tilpasset til et liv i træerne. Men den her art havde en smidig hånd, gik på flade hænder og var ikke så egnet til at svinge sig i træerne. Så hvis den her art ligner vores fælles forfader mere, end chimpanserne gør, så har chimpanserne altså først senere udviklet de karaktertræk, der gør dem i stand til at klatre i træer og gå knogang«.