Annonce
Annonce
Videnskab 12. okt. 2009 KL. 13.05 opdateret 12. okt. 2009 KL. 14.25

Første kvinde får Nobelprisen i Økonomi

De to økonomer Elinor Ostrom og Oliver Williamson har fået tildelt Nobelprisen i Økonomi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nobelprisen

Nobelprisen blev indstiftet i den svenske industrifyrste Alfred Nobels (1833-1896) testamente og første gang uddelt i 1901.

Nobelprisen offentliggøres hvert år i oktober. Selve højtideligheden finder sted hvert år den 10. december i Stockholm på stifteren Alfred Nobels dødsdag.

Fredsprisen uddeles dog i Oslo.

Prisen anses for verdens fineste civile hædersbevisning, og med den følger 10 millioner svenske kroner, et diplom og en guldmedalje.

Nobelprisen uddeles i kategorierne medicin, fysik, kemi, litteratur, fred og økonomi.

De to amerikanske økonomer Elinor Ostrom og Oliver Williamson har fået tildelt årets Nobelpris i Økonomi.

Prisen er på 10 millioner svenske kroner, som de to forskere får til deling.

Analyser af økonomisk styring
Elinor Ostroms pristildeling er historisk. Det er nemlig første gang, denne pris tildeles en kvinde.

Hun får sin pris for sin analyse af økonomisk organisation, i særdeleshed i form af økonomisk styring i fællesskab - som for eksempel i brugerforeninger.

Selv om hendes arbejde er af økonomisk karakter, er hun uddannet i statskundskab.

Den anden prismodtager, Oliver E. Williamson, modtager Nobelprisen for sin analyse af økonomisk organisation, i særdeleshed styringen af markedsøkonomier og økonomi i regi af virksomheder og firmaer.

Fællesskabsdrift
Elinor Ostrom, født i 1933 og professor ved Indiana University i Bloomington, Indiana, har blandt andet gennem talrige eksempler dokumenteret, at der kan opnås flotte økonomiske resultater ved foreningsdrift.

Som eksempler har hun analyseret konkrete forsøg på drift af fiskebestande, marked med afgrøder, skove og søer.

Hun har konkluderet, at driftsresultaterne ofte er blevet langt bedre end forudsagt. Blandt andet fordi brugerforeningerne i mange tilfælde 'har udviklet sofistikerede mekanismer i beslutningsprocessen'.

Markeder over for virksomheder
Oliver E. Williamson er født i 1932 og professor i nationaløkonomi ved University of California i Berkeley.

Hans arbejde har blandt andet koncentreret sig om den økonomiske styring i hierakiske organisationer såsom virksomheder.

Hans hovedtese er, at markedsøkonomien og virksomhedsøkonomien i virkeligheden er to alternative former for organisering med forskellige former for konfliktløsning.

Studehandler
Ulempen ved markeder er, at de ofte medfører studehandler og uenighed. Ulempen ved virksomheder er, at ledelsen kan udnytte sin beslutningsret til egen fordel.

Men markeder med livlig konkurrence fungerer godt, eftersom både købere og sælgere kan finde andre leverandører og kunder, hvis de ikke kan komme overens, konkluderer Willliamson.

LÆS MEREMeddelelsen om pristildelingen (eksternt link til nobelprize.org, engelsk og svensk)

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Videnskab

00:34

10. feb. KL. 12.21 TV Sådan ser nordlys ud oppe fra rummet

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe