Annonce
Videnskab 30. jan. 2010 KL. 22.27 opdateret 30. jan. 2010 KL. 22.29

Læge dømt i sag om gådefuld lidelse

Britisk læge skræmte på uetisk vis forældre til at droppe børnevaccine af frygt for autisme.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En britisk læge, der var med til at skræmme forældre fra at give deres børn MFR-vaccination, har fået sin etiske og moralske dom af lægekollegerne.

Dommen var krystalklar: Han er skyldig.

Advarede mod MFR-vacciner
Lægens navn er Andrew Wakefield, og det navn i sig selv vil være de færreste danskere bekendt.

Derimod vil mange stadig kunne huske sagen, hvor Wakefield var hovedperson. Den vakte enorm opsigt både i Storbritannien og i mange andre lande, hvor den såkaldte paraplyvaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er stærkt udbredt.

INDBLIK Læs om MFR(eksternt link til Statens Seruminstitut)

Midt i MFR-vaccinationernes blomstringstid kom Andrew Wakefield nemlig med det budskab, at der var en mulig sammenhæng mellem brugen af MFR-vaccinen og den meget alvorlige udviklingsforstyrrelse autisme.

INDSIGTLæs om autisme (eksternt link til videnscenter)

Wakefield, der er mavetarm-specialist, mente, at det var mæslingevirusset, der måske kunne være udløsende for, at et barn kunne udvikle autisme.

Budskabet fik skræmte briter til i stort tal at fravælge MFR-vaccinationerne, og ifølge tidsskriftet British Medical Journal er tilslutningen til denne vaccination aldrig blevet helt den samme igen.

Også i Danmark har debatten om en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme raset. Flere forældre har endog forsøgt at få rettens ord - og erstatning - for, at deres barn har fået autisme som følge af tripelvaccinationen.

Sammenhængen er imidlertid for længst af sagkundskaben blevet afvist som usandsynlig.

Fortrød at have trykt artikel
The Lancet, der i 1998 trykte den famøse artikel, har siden fortrudt det bitterligt, og trukket artiklen tilbage.

Andrew Wakefield selv har lige siden skandalen været i miskredit blandt kollegerne. Nu har kritikken af ham fået en formel formulering, hvor ordet vanære nok er det mest betegnende.

Det britiske lægeråd General Medical Council (GMC) har ifølge British Medical Journal erklæret Andrew Wakefield skyldig i »uærlighed« og »uansvarlighed« i sin forskning.

Han blev også kendt skyldig i 'hjerteløs hensynsløshed' over for de gener og den smerte han forvoldte de børn, som formedelst fem pund hver blev overtalt til at lade Wakefield tage blodprøver på dem ved sin søns børnefødselsdag.

Tre læger i miskredit
GMC's panel afgjorde også, at to af hans tidligere kolleger på Royal Free Hospital, John Walker-Smith og Simon Murch, som var medforfattere til den famøse Lancet-artikel, havde udført undersøgelser, som ikke var i børns interesse, uden den tilstrækkelige etiske godkendelse.

Dommen er faldet efter en historisk lang høringsperiode, der omfatter 148 høringsdage fordelt på to et halvt år - den længste høring i GMC's historie.

De endelige konsekvenser for den uærlige læge og hans to kolleger vil blive formuleret i marathon-høringens sidste del, der indledes til april. Her vil det blive afgjort præcis hvilke sanktioner, der skal ramme dem.

Har forladt England
Andrew Wakefield forlod i sin tid the Royal Free Hospital 'efter gensidig aftale', og er i dag direktør på et center for studier af børns udviklingsforstyrrelser i Texas, USA.

Wakefield, omgivet af sine tilhængere og en gruppe forældre til autistiske børn, var mødt op uden for bygningen i det centrale London, hvor kollegerne var samlet for at afgøre hans skæbne.

Han kalder deres afgørelse »ubegrundet og uretfærdig«.

.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Danmark
10. feb. KL. 13.18

Ambulance kører sammen med modkørende

Flere kan være kvæstet efter ulykke i Nordsjælland.

Det arabiske oprør
10. feb. KL. 12.00
KAMPE. Styret har sendt tanks ind i flere oprørsbyer, siger oppositionskilder i Syrien. Her et foto, der angiveligt viser en kampvogn i byen Idlib. - Foto: ANONYM/AP/AP

Oprørere slår til mod Assads sikkerhedsstyrker

To voldsomme eksplosioner har ramt efterretningskontorer og politi i Aleppo.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Videnskab

00:34

10. feb. KL. 12.21 TV Sådan ser nordlys ud oppe fra rummet

Det sker
Kaffekunst. Adskillige kaffenørder var mødt op i Torvehallerne for at dyste i konkurrencen. - Foto: PETER HOVE OLESEN
10. feb. KL. 11.58

Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe