Fra i dag må den genmodificerede (GMO) kartoffel 'Amflora' dyrkes i Europa.

Det har EU-kommissionen netop offentliggjort, og dermed er 14 års kamp for at få kartoflen på markedet vundet for den tyske kemivirksomhed BASF.

Beslutningen om at godkende kartoflen er EU's første GMO-godkendelse i 12 år, og at beslutningen er kontroversiel var tydelig på et usædvanligt velfyldt pressemøde i Bruxelles om beslutningen.

Kommissær: Ingen grund til frygt
Her understregede helbreds- og forbrugerkommissær John Dalli dog, at der ikke er grund til at frygte for vores helbred:

»Beslutningen er taget på baggrund af meget grundige videnskabelige undersøgelser, der ikke giver nogen som helst grund til at frygte for sundhed eller miljø«, sagde kommissæren i Bruxelles.

Skal bruges til stivelseproduktion
'Amflora' er ikke en spisekartoffel, men er godkendt til industriel brug, hvorfra rester kan bruges til dyrefoder.

Dermed får den samme skæbne som tre ud af fire af de EU-kartofler, der i stedet spiller en større og større rolle i produktionen af stivelse i blandt andet papir og tekstilproduktion.

Men kartoflers stivelse er ikke ideelt til formålet, da der i virkeligheden er tale om to forskellige typer - amylose og amylopectin - som er dyre at skille ad.

Amflora er varm politisk kartoffel
Derfor ønsker industrien en kartoffelvariant med kun en stivelsesform - i 'Amflora' er amylopectinmængden øget, hvorimod amylose er minimeret.

'Amflora' har været en varm kartoffel i ordets egentlige forstand, da den er resistent mod antibiotika, som også anvendes medicinsk.

Det har fået miljøorganisationer og politikere til at modsætte sig godkendelsen, selv om EFSA's (den europæiske fødevarevagthund) GMO-panel kalder kartoflen sikker.

Den indebærer ikke »større sandsynlighed for at forårsage uønskede effekter på mennesker og dyrs helbred end den konventionelle kartoffel«, lyder konklusionen.

Kartoffel kastet rundt i EU
Ikke desto mindre har GMO-produktet været så kontroversielt, at det i årevis har været kastebold mellem landene i EU, hvilket fik BASF til at gå til EU-domstolen for to år siden.

Allerede i 2003 forsøgte BASF at få godkendt deres produkt i Sverige, der videregav ansøgningen til EU, som har brugt syv år på at nå en godkendelse.

I to omgange har EU's medlemslande forsøgt at nå til enighed, men endte med at sende beslutningen tilbage til EU-Kommisionen, der nu endelig har valgt at give autorisationen.

Flere GMO-produkter på vej
BASF selv vurderer, at det har mistet op til 225 millioner kroner per sæson, Amflora ikke har kunnet komme på markedet.

Ud over kartoflen, blev også tre GMO-majssorter godkendt i dag, dog kun til import. Sidste gang EU godkendte en GMO-afgrød var i 1998.

Kommissionen vil I løbet af sommeren komme med et forslag, der skal gøre det lettere for medlemslande, at benytte GMO I deres deres industrier