Fundet af et lille menneskefossil på den indonesiske ø Flores bliver ved med at give overraskelser.

Nu har forskere fra Roskilde Universitet fastslået, at de tidlige menneskearter levede på øen for mindst en million år siden.

Flere laboratorier har undersøgt af lerlagene over 'hobitmenneskernes' stenredskaber i en klippehule på øen uden at kunne fastslå, hvor gamle de var.

Nu er det lykkedes for forskerne fra Roskildes Quarternary Dating Laboratory, der i tidsskriftet Nature kan afsløre, at hobitternes forfædre var på øen for mindst en million år siden.

LÆS MERENature's præsentation af opdagelsen fra Roskilde (eksternt link - på engelsk)

FOSSIL.  Skelettet af 'hobbitmennesket' fra Flores. Tidligere blev det antaget, at de tidlige menneskearter ankom til Flores for 880.000 år siden. Homo floresiensis, som det et meter høje hobbitmenneske hedder, levede på den indonesiske ø indtil for 17.000 år siden.

Den danske opdagelse rykker den antagelse længere tilbage i fortiden.

»Homo floresiensis synes at udgøre en direkte forbindelse til de tidlige og primitive menneskearter, der først dukkede op i Afrika for to millioner år siden«, vurderer Adam Brumm fra Wollongongs Universitet i Australien, der er med i undersøgelserne af fundene fra Flores.

Stenredskaberne er fra hobitternes tidlige forfædre.

LÆS ARTIKELNy teori: 'Hobitten' var en tidlig menneskeart

Dermed sår hobbitmennesket tvivl om menneskets udvandring fra Afrika. Hidtil har forskerne antaget, at det først skete, da den mere avancerede menneskeart Homo erectus opstod.

HOBBITMENNESKET.  Sådan kan den tidlige menneskeart på Flores have set ud. For fem år tid siden fandt Adam Brumm 45 stenredskaber under udgravninger på Flores. Det er jordlaget over de stenredskaber, der nu overrasker forskerne ved at vise sig at være over en million år gamle.

SE OGSÅHobitter har levet blandt os

»Det åbner et nyt vindue for undersøgelser på Flores«, siger Michael Storey, der er leder af det avancerede laboratorium i Roskilde, til politiken.dk.

Han undersøgte sammen med ph.d-studerende Gitte Margrethe Jensen fundet og kunne aldersbestemme lerlaget med en høj grad af nøjagtighed: Aldersbestemmelsen har en usikkerhed på 20.000 år til hver side.