Annonce
Videnskab 6. apr. 2010 KL. 17.53

Lattergas kan blive en global klimatrussel

Dansk forskning viser, at lattergas, som er 300 gange værre end CO2, kan øge den globale opvarmning og skade ozonlaget.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lattergas er meget andet end et middel til bedøvelse og smertelindring hos tandlægen.

Gassen, som ældre mennesker vil kunne huske som et ubehageligt middel til fuld narkose før i tiden, menes nu også at kunne få en meget negativ indflydelse på Jordens klima.

Tø giver mere lattergas
Ny forskning med udgangspunkt i forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland viser nemlig, at når permafrosten tør, så kan der produceres overraskende store mængder af lattergas.

Og det kan få betydning for både ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Det oplyser Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet.

Velbegrundet frygt
Frygten for lattergas synes velbegrundet. Lattergas er 300 gange værre end CO2 i forbindelse med udslip af drivhusgasser.

Men denne kvælstofgas har ikke haft en fremtrædende plads i den offentlige debat i forhold til de klorholdige CF-C-gasser samt metan og kuldioxid (CO2).

Det vender de 'dugfriske' forskningsresultater fra Københavns Universitet nu op og ned på, skriver universitetet.

Vil øge global opvarmning
Forskningsresultaterne fra Nordøstgrønland dokumenterer for første gang, at permafrost under optøning kan give anledning til en overraskende høj produktion af lattergas i naturen og potentiel frigivelse til atmosfæren.

Og hvis lattergassen frigøres i takt med varmere temperatur og nedbør i egne med permafrost, så står vi over for en hidtil ukendt og vigtig komponent, hvad angår problemet med den globale opvarmning.

Det siger lederen af undersøgelsen, professor i miljøgeokemi Bo Elberling, Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.

Produktionen af lattergas i de arktiske egne kan nå et niveau, som hidtil kun er set i tropiske egne .

Bo Elberling, professor, Københavns Universitet

Gælder for hele Arktis
»Det har vist sig, at de overraskende resultater ikke bare gælder Zackenberg i Nordøstgrønland, men hele det arktiske område«.

»Jeg har nemlig gemt prøver af permafrost fra tidligere undersøgelser fra fem andre lokaliteter. Og det viser sig, at disse indeholder tilsvarende høje koncentrationer af opløst kvælstof og har et tilsvarende potentiale for at producere lattergas«, siger Bo Elberling.

Mere og mere lattergas
Siden år 1800 er atmosfærens indhold af lattergas steget markant. Cirka 70 procent skyldes en naturlig frigivelse fra mikroorganismers nedbrydning af kvælstof i jorden.

De sidste 30 procent skyldes en mere direkte menneskelig aktivitet - primært intensivering af landbrugsdriften med mere gødning og flere dyr.

Lattergas bidrager væsentligt til nedbrydning af ozon i den øverste del af atmosfæren (stratosfæren). I den nederste del af atmosfæren (troposfæren i 10 kilometers højde) er lattergas 300 gange værre end kuldioxid, CO2, som drivhusgas.

LÆS MERELattergas og klima (eksternt link til videnskab.dk.)

Til sammenligning er metangas 'kun' 23 gange værre end CO2.

»De nye studier viser, at den naturlige produktion af lattergas i jordmiljøet i de arktiske egne potentielt kan nå et niveau, som hidtil kun er set i tropiske egne«, siger Bo Elberling.

Den nye forskning offentliggøres i det internationalt anerkendte tidsksrift Nature Geoscience.

DOKUMENTATIONSe Nature Geoscience-artiklen (eksternt link)

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe