Et amerikansk forskerhold har som de første skabt kunstigt liv ved hjælp af bakterier, hvis gener de har bygget en kopi af.

I laboratoriet har de bygget en kopi af en bakteries genom – de gener, der udgør en organismes arvemasse.

Det er blevet indsat i en anden bakterie og påvist, hvordan den kunstigt fremstillede arvemasse var i stand til at fungere og få bakteriens celler til at deles og formere sig præcis, som var den en helt naturlig biologisk celle.

» Vi har fremstillet den første helt kunstige celle. Vi kalder cellen kunstig, fordi den er skabt ud fra nogle flasker kemikalier og kemiske fremstillingsmetoder med udgangspunkt i informationer fra en computer«, siger leder af forskerholdet bag arbejdet, Craig Venter.

Markør blev indbygget i genet
Arbejdet er foretaget ved J. Craig Venter Institute i USA og netop offentliggjort i det ansete videnskabstidsskrift Science.

Ved at placere det kunstige bakterie-genom, som er en kopi af den meget simple bakterie Mycoplasma mycoides, i en en anden bakterie ved navn Mycoplasma capricolum, kunne forskerne undersøge, hvilken slags bakterie-proteiner, som blev dannet, når det nye genom blev indsat.

Og det viste sig at være typiske Mycoplasma mycoides-bakterier og de proteiner, som denne bakterie producerer. Desuden blev en markør indbygget i genet, så bakterien var blå og kunne følges, når den voksede.

En meget stor bedrift
Potentialet i opdagelsen stort, mener fysiker og professor Steen Rasmussen, der leder Center for fundamental levende teknologi ved Syddansk Universitet.

De  blå kolonier er et tegn på, at det kunstige genom får bakterien til at vokse og reproducere sig selv på helt samme måde som en naturlig bakterie af arten mycoplasma mycoides ville gøre det. Nr. tre fra toppen og til venstre (det med de mange små kugler): De selvkopierende nyskabte bakterier fotograferet gennem mikroskop. Fotos: Science/AAAS

Han tøver ikke med at kalde det en bedrift på linje med dengang i 2004, da det for første gang lykkedes at få kortlagt og beskrevet den menneskelige arvemasse.

»Det er en meget stor bedrift. Hvor man tidligere har været i stand kunne sætte enkelte gener ind i en celle, er det nu lykkedes at tage hele genomet ud, altså alle arvemasseegenskaberne, og lave en kunstig kopi, som kontrollerer en celle. Det er en ekstremt kompliceret proces at få den slags til at lykkes«, siger han.

»Dermed åbnes i princippet op for op for at designe levende organismer, som kan bruges til at fremstille biobrændsler, lægemidler og organismer, som biologisk kan omdanne eksempelvis CO2, så det mineraliseres til grus«.

Et stykke vej til kunstig opbygning af liv
Der er dog et stykke vej endnu til en egentlig kunstig opbygning af liv, mener Steen Rasmussen.

»Efter mine definitioner er det ikke helt kunstigt liv, de har lavet. Hvis man sammenligner med en computer svarer det til, at de har lavet et nyt program, der genstarter og rebooter den. Men de har ikke skabt selve computeren. Men det, de har opnået, er i sig selv skelsættende inden for denne slags biologi«, siger han.

Det næste skridt store videnskabelige skridt vil være at skabe liv uden brug af cellerne i en anden bakterie som vært for eksperimentet.

Det rejser også etiske spørgsmål
Craig Venter er en af de førende forskere på området i verden.

Allerede i 1995 var han en pioner inden for beskrivelse af geno-strukturer ved hjælp af gen-sekevntering. Venter og hans hold var dengang de første til at kortlægge offentliggøre et komplet genom hos et fritlevende væsen - haemophilus influenzae.

Og i begyndelsen af dette århundrede var han blandt pionerne, da slutspurten i at kortlægge menneskets genom blev sat ind.

Venters forskningsinstitut har søgt flere patenter i forbindelse med deres arbejde. Patenterne skal registreres i hos Craig Venters virksomhed Synthetic Genomics, oplyser Science, og det rejser etiske spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at eje eller have monopol på kunstigt liv af den slags, der nu bobler frem fra det amerikanske forskningsinstitut.