Du har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms’er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter.

Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper.

I 2011 blev 2171 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver sjette af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre.

Uhæmmede følelser
Men hvorfor topper teenagere statistikker for dødsfald og kvæstelser i trafikken? Det er der flere svar på, men et af svarene kan findes i hjernen. Det mener den svenske professor i folkesundhedsvidenskab Nils Petter Gregersen, der har forsket i unges adfærd i trafikken.

Han peger på, at særligt hjernens pandelapper spiller en vigtig rolle for unges opførsel.

Pandelapperne er placeret i den del af hjernen, der ligger bag pandebenet. Hjernedelen fungerer som et kommunikationscenter, der udstikker ordrer om, hvordan vi skal reagere på oplevelser, og den hjælper os til at tænke over konsekvenserne af de valg, vi træffer.

LÆS OGSÅBasharat fortryder bittert: Uheldig scootertur kostede over en million kroner

Samtidig styrer pandelapperne vores evne til at kontrollere uhæmmede følelser og impulser som aggressivitet, og de hjælper os med at vurdere risici og tage hensyn til andre mennesker. Listen over den lille hjernedels uundværlige funktioner er altså mange. Og fælles for dem alle er, at vi gør brug af dem i trafikken.

At pandelapperne påvirker unges opførsel på vejene, hænger sammen med, at hjernedelen først er færdigudviklet, når vi er i 20’erne.

»Tilhører man den aldersgruppe, der endnu ikke har færdigudviklede pandelapper, kan det have stor betydning for, hvordan man opfører sig i trafikken«, siger Nils Petter Gregersen.

Han forklarer videre, at fordi unges pandelapper ikke er færdigudviklede, er unge dårligere til at tænke over konsekvenserne ved at køre spritkørsel. De er dårligere til at vurdere, at det kan være farligt at køre på en tunet scooter, og de har ofte svært ved at sige fra i en gruppe.

LÆS OGSÅ Sjove trafikord: Knallerten knaldede sig til sit navn

»Unge er heller ikke lige så gode som voksne til at kontrollere følelser og impulser. Det leder ofte til, at de finder kortsigtet fornøjelse vigtigere end langsigtet planlægning. En større risikovillighed i trafikken bliver let en konsekvens«, siger Nils Petter Gregersen.

Forskel på drenge og piger
Det er ikke kun mellem unge og ældre, at der er en forskel på, hvordan man opfører sig i trafikken. Adfærden er også forskellig fra drenge til piger. Drenge er mere tilbøjelige til at køre uden hjelm, til at tune deres scootere og kombinere alkohol med trafik, og de mister oftere livet.

I 2011 blev næsten tre gange så mange drenge som piger mellem 13 og 20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet.

LÆS OGSÅ

Forskellen på kønnene kan til dels forklares med udviklingen af pandelapperne. Et amerikansk hold af hjerneforskere har fundet frem til, at kvinders pandelapper er færdigudviklede, når de er omkring 22 år, mens mænds pandelapper først er færdigudviklede, når de er omkring 25 år.

»Drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici end piger«, siger Nils Petter Gregersen.