Explainers

Få styr på krigstraumer: Når det er umuligt at gå i Netto

Explainer. Minderne flimrer forbi som en film i hovedet. Altid klar, for gemmer manden et våben under tøjet?. En evig følelse af skyld og skam. Og et liv for nedrullede gardiner. Læs med og bliv klogere på sygdommen PTSD.

Explainers

En krigsveteran er varetægtsfængslet for at have slået sine forældre ihjel. Han nægter sig skyldig. Den 42-årige mand har været udsendt som soldat på Balkan i slutningen af 1990’erne. Han lider af posttraumatisk stresslidelse – også kendt under forkortelsen PTSD.

Vi har spurgt psykolog og specialkonsulent i Veterancentret, Nikolai Roitmann, om hvad det er for en sygdom, hvordan det er at leve med den, og hvordan behandlingen foregår. Han fortæller, at han og hans kolleger har flere veteraner i behandling med PTSD. Der er en række såkaldte kernesymptomer på sygdommen, som han forklarer om. Til slut fortæller han om behandlingen.

1. Genoplevelser. »Man har gentagne og ufrivillige minder om det, man har været udsat for. Det kommer i vågen tilstand i form af erindringsbilleder. Du får flashbacks, hvor du føler, at du er tilbage i den eller de hændelser, der har udløst traumet. Om natten kan minderne komme tilbage som et meget ubehageligt mareridt, hvor man vågner med angst, uro og anspændthed i kroppen«.

2. Forøget alarmberedskab. »Man har en vedvarende følelsesmæssig uro, som gør, at man er på vagt hele tiden i hverdagssituationer. Personen er meget anspændt og forberedt på, at det værst tænkelige kan ske når som helst. Det kan være, at de er bange for at blive angrebet eller kørt ned. De gennemspiller inde i hovedet de forskellige scenarier, hvor de skal være på vagt. Det kan være, når de går på indkøb eller går i biografen.

Det kommer ofte til udtryk i situationer, hvor der er mange mennesker samlet, og personen føler, at han ikke kan kontrollere alle mennesker omkring sig. De bruger meget energi på at scanne omgivelserne. De kigger på mennesker og tænker over, om de gemmer på våben under tøjet. Kan den og den person være fjendtlig over for mig? Det er enormt stressende hele tiden at være på vagt«.

3. Negative forandringer i humør. »Personer med PTSD har ofte svært ved at glæde sig over noget i deres liv. De føler, at de aldrig får det bedre, og at der ikke er noget, de selv kan gøre. Samtidig har de oplevet noget så voldsomt og exceptionelt, at det er svært at få andre til at forstå det. Derfor er det svært at tale om det. Mange føler sig plaget af skyld og skam. De har en følelse af, at de ikke har gjort nok.

Jeg har hørt fra mange Balkan-veteraner, at de har følt sig magtesløse, fordi de ikke har haft mandat til at handle på det, de så. Når de kommer hjem til Danmark, så begynder de at gruble over, om de skulle have gjort mere for at ændre på situationen. Nogle skammer sig over det. De spørger sig selv, hvad jeg er for et menneske, når jeg har set på det her uden at gøre noget? De føler, at de burde have handlet, og de sætter spørgsmålstegn ved hele deres menneskelighed.

Det er også derfor, at lidelsen kan blive så alvorlig. Det er grundlæggende spørgsmål om, hvem jeg er, og hvad jeg gjorde. De oplevelser bliver meget definerende for, hvordan man forstår sig selv«.

4. Undgåelse. »Dette er det vigtigste symptom. Det handler om at undgå alt, der minder om den hændelse, som man er blevet traumatiseret af. Man prøver at trænge billederne væk, holde dem ude af hovedet. De prøver at holde sig beskæftiget. De kan være ved at arbejde meget, drikke meget alkohol. De kan bedøve sig med film, serier og fjernsyn for at slippe for at fokusere på de billeder, de har i hovedet. Konsekvensen er, at de ikke får bearbejdet hændelsen.

Den bliver ikke lagt til hvile, den kommer ikke på plads, men popper op og minder om det forfærdelige, som er sket, og hvor frygteligt det er, at de ikke gjorde noget for at forhindre det. De prøver samtidig at undgå steder og situationer, der kan minde om det, som er sket. Det er ubehageligt at føle sig i fare hele tiden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så man isolerer sig. Bliver indendøre og har svært ved at gå ud blandt andre. Det kan være svært at købe ind eller bruge offentlig transport. For i disse situationer bliver det forhøjede alarmberedskab udløst. Så kommer erindringsglimtene og de negative følelser. De undgår at komme til sammenkomster hos familie og venner. Bare det at gå på arbejde kan virke helt umuligt. Undgåelsen er vigtig, for den fastholder og vedligeholder de andre symptomer«.

5. Behandlingen. »Når posttraumatisk stresslidelse er mest voldsom, kan det være så udmattende, at man ikke kan sove. Det kan være en lang række belastende oplevelser, som udløser sygdommen. Men rigtig ofte er de primært forstyrret af én oplevelse. Det er den værste, som bliver genoplevet, og når den kommer frem, så følger alle de andre erindringer også tilbage. Det åbner for en hel kaskade af mindre, men i behandlingen tager man typisk afsæt i den værste«.

»Det vigtigste er at bryde undgåelsesadfærden. Det gælder om at tale om, hvordan man bliver påvirket i disse situationer. Tale om skylden og skammen. Om det er rimeligt, at de kalder sig selv for et dårligt menneske. Det er centralt at få folk ud i de situationer, som de er bange for.

Vi laver såkaldte eksponeringsøvelser, hvor vi gradvist eksponerer dem. Hvis der for eksempel er tale om indkøb, så sætter vi et opnåeligt mål for indkøbsturen. Vi taler situationen igennem inden, hvad skal der ske? Det kan godt ske, at jeg går med ud og køber ind. Det vigtige er, at personen er i situationen tilpas længe til at opleve, at alarmberedskabet falder. Det sker efter 30-45 minutter. Det skal være situationer, som objektivt set er helt ufarlige.

Så får kroppen langsomt gennem øvelserne den erfaring, at det – som i dette tilfælde – ikke er farligt at købe ind. De laver hjemmeopgaver, hvor de går ud og eksponerer sig selv imellem de ugentlige samtaler«.

6. Sygdommens opståen. »For nogle kommer PTSD allerede en måned efter den traumatiserende hændelse. Men det er meget forskelligt. For nogle kommer den langsommere og udvikler sig i takt med, at man prøver at undgå at tænke på, hvad man har oplevet. Jo mere man forsøger at trænge det væk, jo værre bliver lidelsen. Hos nogle kan den dukke op 15-20 år efter, at de har været udsendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ofte har de kæmpet med problemer længe uden at være klar over, at det er relateret til det, man har oplevet. Så sker der noget. Det kan være en skilsmisse, eller man mister sit job. Så kan de knække«.

7. Helbredelse. »Det kan være rigtig svært at behandle PTSD. Nogle skal lære at leve med symptomerne altid, men for langt de fleste kan man hjælpe, så det bliver mere tåleligt at være til. Dem, som henvender sig i ordentlig tid, kan man helbrede. Men de fleste vil have en sårbarhed med sig resten af livet«, siger psykolog Nikolai Roitmann.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce