Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Hvis vi mister tilliden, ryger troen på vores samfundsmodel



1. november 2018

Sprog skaber virkelighed, men når sproget mister sin evne til at forbinde mennesker og institutioner, risikerer vi at miste tilliden til de systemer, vi er en del af.




Fusk med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner. 111 millioner kroner stjålet fra landets svageste af en betroet medarbejder. Hvidvask af milliarder af kroner.

De økonomiske skandaler synes at stå i kø for tiden. Hver dag synes vi at vågne op til endnu en økonomisk omfattende skandale, hvor penge fra den store fælleskasse ved fusk og snyd har gjort de rige rigere.

På ryggen af de mange skandaler er tilliden til gængse samfundskontrakter under pres.

Men hvad sker der, hvis vi ikke længere har tillid til, at de bærende piller i vores samfund arbejder for vores fælles bedste, og at den del af den private sektor, som udgør et afgørende fundament for sammenhængskraften, arbejder ud fra en vis moralsk standard?

»Hvis borgeren grundlæggende mister tilliden til offentlige instanser, rokker det ved hele vores samfundsmodel. Samfundet er bygget på, at vi giver noget til systemet eller staten og får noget igen. Hvis vi fuldstændig mister tilliden til, at man får noget retur, at pengene eller ressourcerne ikke på en eller anden måde kommer tilbage til en, ryger troen på den samfundsmodel, vi har«, siger Anne Kjærgaard, der forsker i skriftlig kommunikation mellem offentlige myndigheder og private borgere ved Dansk Sprognævn.

»Hvis borgeren ikke forstår, hvad der for eksempel står i et brev, kan det i første omgang være, at man ikke gør det, som brevet beder en om at gøre ...«




Hun peger på, at sprog og kommunikation udgør en afgørende faktor i forhold til at opretholde tilliden og sammenhængskraften mellem borgere og institutioner - en holdning, hun deler med Anders Fogh Jensen, der er filosof.

»Forstår vi pludselig ikke meningen med noget, ryger ikke alene tilliden men også sammenhængskraften. Hvis ikke man forstår meningen med at skulle betale skat, kører man bare sin egen vej og lader være med at betale til fælleskassen«, siger filosof Anders Fogh Jensen.

Ifølge ham, bliver man uinteresseret og uengageret, når man ikke forstår meningen, og det kan i forhold til kommunikationen mellem offentlige instanser og andre myndigheder have omfattende konsekvenser.

I Grækenland oplevede man eksempelvis for nogle år tilbage konsekvensen af, at befolkningen mistede troen på skattesystemet: Skattesnyd blev en nationalsport og resulterede i en blødende statskasse.

Men én ting er de store linjer - noget andet er, at det også kan have afgørende konsekvenser på det personlige plan, hvis man eksempelvis ikke forstår kommunikationen fra det offentlige eller sin bank.

»Hvis borgeren ikke forstår, hvad der for eksempel står i et brev, kan det i første omgang være, at man ikke gør det, som brevet beder en om at gøre. Hvis man for eksempel skylder nogle penge og får at vide, at man skal betale pengene inden en bestemt frist. Hvis ikke man forstår, at det er det, der forsøges formidlet, kommer man ikke til at betale sin gæld til den offentlige«, siger hun.

Hvis det fortsætter, at borgeren gang på gang modtager breve, han ikke forstår, er risikoen, at han mister tilliden til det system, der sender brevene, påpeger hun.



Udfordringen

At kommunikere, så borgeren ikke mister tilliden til systemet byder dog på en række udfordringer og lige nu kæmper en række instanser med at opbygge den tillid, der er blevet svigtet i milliard- og million-klassen.

»Der er en række udfordringer i kommunikationen med myndigheder og andre instanser. Først og fremmest skal sproget være forståeligt og ramme en balance, hvor det ikke taler ned til borgeren ved at være overpædagogisk, men det må heller ikke være alt for formelt og vanskeligt at forstå«, siger Anne Kjærgaard.

Skønt vi er et lille land, er der stadig stor forskel på, hvilke forudsætninger vi har, for at forstå dagpengesystemet, årlig rentetilskrivning og funktionærloven.

»Det er nok urealistisk at skrive, så alle forstår alt, men man kan forsøge at skrive, så så mange som muligt forstår det«, siger hun.

Og det har flere fordele det at forstå, hvad der bliver kommunikeret til en.

»Det der sker, når vi forstår hinanden er, at vi bliver engageret i sagen i stedet for at fokusere på, hvad den anden siger og mener«, siger Anders Fogh Jensen.

»Hvis du fortæller mig, at vejen er glat oppe omkring Aarhus, så begynder jeg ikke at analysere, hvad du mener - jeg tænker på vejen og så forsvinder vi ligesom sammen ind i emnet«, forklarer han.

Den helt store udfordring i kommunikationen mellem borgere, myndigheder og andre instanser er ifølge Anne Kjærgaard, at sproget både skal være forståeligt for borgeren, kunden eller patienten, men samtidigt skal systemet stå på mål for det juridiske, hvis sagen skal vurderes af domstolene.

»Borgeren skal selvfølgelig forstå, hvad han får besked på, altså hvad er det, han skal gøre, og hvilke frister, der skal overholdes, men det er også vigtigt, at systemet også overholder de regler, der er på området. Det hjælper jo ikke, at de skriver juridisk helt hen i vejret. De er nødt til også at skrive på en måde, så hvis borgeren klager over en afgørelse, der er truffet, så skal teksten kunne holde i byretten«, siger Anne Kjærgaard.


Fra kancelli til personligt

Opgøret med institutionsvolapyk har ifølge Anne Kjærgaard været i bevægelse længe.

Allerede i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne, begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved, om det offentlige kommunikerede godt nok. Om det var forståeligt og imødekommende nok.

»Man ser helt klart et opgør, og det er et opgør, der har varet i lang tid og allerede har betydet rigtig meget for, hvordan myndigheder kommunikerer med borgeren«, siger Anne Kjærgaard.

Ser man på måden og sproget, når det offentlige kommunikerer med borgeren, er der sket en hel del de seneste 40-50 år. Sproget er blevet mere lige ud ad landevejen, men der er også sket noget i selvforståelsen hos offentlige myndigheder og ikke mindst hos borgeren.

»Det har været mere i retning af, at vi havde pligt til at forstå de breve, vi modtog, hvor vi i dag nok i højere grad har en forventning om, at det er banken eller staten, der skal sørge for, at vi kan forstå det«, siger Anders Fogh Jensen.

En udvikling han også oplever, når han underviser.

»Hvis eleverne ikke forstår, hvad jeg forsøger at sige, er det ikke dem, der ikke er kloge eller forberedte nok, det er mig som underviser, der ikke er en dygtig nok formidler«, siger han.

Ifølge Anne Kjærgaard lægger man i dag meget mere vægt på at skrive, så folk forstår det og føler sig mødt i øjenhøjde med myndighederne. Inden for de sidste årtier har tonen ændret sig fra det mere formelle til at være imødekommende og venligt - men det er heller ikke uden udfordringer.

»Min fornemmelse er, at vi bevæger os mere og mere i retning af, at sproget bliver mere personligt, og det giver nogle konflikter. For eksempel møder man ofte diskussioner om, hvorvidt det offentlige skal bruge ordet ‘kære’. For nogen er det en neutral og professionel hilsen, andre mener, at der er noget kærligt over kære, og man elsker den, man skriver til«, siger Anne Kjærgaard.

»Man kan sige, at sproget ikke står stille, og det gør vores forventninger til, hvordan det skal være, heller ikke«, siger hun.



BankNordik banker
volapykken

"Belåningsgrad", "kursskæring" og "forretningsomfang" er det rene volapyk for halvdelen af danskerne*. Og det skaber utryghed og mistillid til bankerne. Derfor går BankNordik til kamp mod volapyk. Og målet er at blive Danmarks første volapykfri bank med rådgivning til danskerne, der er til at forstå.

volapykfri.nu