Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Læge: Dårlig kommunikation gør lægers ekspertise nytteløs



22. november 2018

Det kan være fatalt, når læger er dårlige til at kommunikere. Skønlitteratur skal være med til at gøre fremtidens læger mere empatiske og bedre til at kommunikere.




En del af os kan nikke genkendende til, at man ender hjemme bag skærmen efter et besøg hos lægen.

Måske fik man ikke lige stillet alle de spørgsmål, man havde med, måske var man for bekymret til at lytte efter, eller måske blev der talt i et sprog, som man ikke forstod.

Bag skærmen derhjemme kan informationerne læses igen og igen, sproget er måske til tider mere tilgængeligt, og vi kan stille vores spørgsmål, uden at andre hører dem. Men udfaldet kan også være tvivl, frygt og mange flere spørgsmål end man startede ud med.

Mødet med vores læge kan i nogle tilfælde være et af de mere afgørende i vores liv, og det stiller store krav til kommunikationen fra lægen, der af mange af os stadig betragtes som en stor autoritet.

»Hvis ikke man har en god kommunikation med patienten, så patienten forstår, hvad lægen siger, er al lægens ekspertise fuldstændig nytteløs«, siger Kim Rønhof, der er læge og tidligere underviser i kommunikation på medicinstudiet i Odense.

Formår lægen ikke at skabe en alliance med patienten, der bygger på tillid og tryghed, er lægens viden om, hvordan en sygdom forløber og skal behandles ifølge Kim Rønhof ubrugelig, fordi man risikerer, at patienten ikke følger lægens råd eller anvisninger.

»Lægen er kun en rådgiver, der kan rådgive patienten til behandling. Det er patienten selv, der beslutter, om vedkommende vil behandles eller ej«, siger Kim Rønhof.

Og i en tid, hvor vi generelt er blevet mindre autoritetstro, mere kritiske og mere ressourcestærke i takt med, at vi blandt andet kan søge medicinsk viden andre steder end hos lægen, betyder det, at en del af os kommer velforberedte til lægen og oftere end tidligere udfordrer den rådgivning, vi får. En tendens der stiller nye krav til lægernes evne til gennem kommunikationen at skabe tryghed og tillid.

»Det vil være en misforståelse at begynde at betragte patienterne som jævnbyrdige eksperter i behandlingen. Det er vigtigt, at patienterne bliver inddraget, men det er lægen, der er eksperten, og dermed er det lægens job og ekspertise at give råd i forhold til behandling«, siger Kim Rønhof.

Kommunikationen mellem lægen og os som patienter er afgørende, fordi det er lægens mulighed for at videregive den viden, der er opbygget gennem ofte årtier, til os, fortæller han og peger på, at en alliance bygget på tillid er den afgørende nøgle for, at det kan lykkes.

»Hvis man på grund af dårlig kommunikation ikke finder ud af, hvad patienten fejler og får behandlet vedkommende, som man burde, kan dårlig kommunikation i værste fald koste patienten livet«, siger han.



Mennesker i centrum

Bevægelsen fra at lægen alene skulle diagnosticere og behandle til også at skulle favne det hele menneske og sørge for, at vi som patienter forstår og har tillid til den behandling og rådgivning, der gives, stiller krav, som man på flere fronter har taget op allerede i uddannelsesforløbet.

Amerikanske undersøgelser viser, at medicinstuderendes empati i nogle tilfælde falder i løbet af studiet, og derfor har man på medicinstudiet på Syddansk Universitet gjort en hel årgang af lægestuderende til centrum for en undersøgelse af empatisk kompetence.

Metoden til at bevare og højne de studerende empatiske evner er utraditionel - Syddansk Universitet er dykket ned i en anden amerikansk undersøgelse, der viser, at et kursus i såkaldt narrativ medicin kan hjælpe ambitionerne i mål.

På kurset læser og diskuterer de studerende skønlitteratur, de ser på billedkunst og film, der alle omhandler sygdom.

»Vi træner de studerende i at opfatte nuancer, betydninger, og hvad der sker i fortællinger med henblik på, at de netop dermed bliver bedre til at lytte til deres patienter«, siger litteraturprofessor og underviser i narrativ medicin Anne-Marie Mai.

De medicinstuderende skal ifølge Anne-Marie Mai tidligt på deres studie gøre sig klart, at det er mennesker og ikke kun symptomer, de skal ud at møde.

Derfor ligger det nu obligatoriske kursus allerede på andet semester.

»Formålet er at styrke de lægestuderendes empati og kvalificere dem til at møde deres patienter og være i stand til at opfatte og forstå, hvad det er, patienterne fortæller, så de kan blive bedre til at behandle dem«, siger Anne-Marie Mai.

Hun fortæller, at de studerende giver udtryk for, at de gennem kunstnerens skarpe fortolkning af rollen som patient og syg får skærpet blikket for patienten som menneske, og det giver dem en anledning til at reflektere over deres fag og deres uddannelse.

»Kunstneren, hvadenten det er en forfatter, billedkunstner eller skuespiller, sætter ting på spidsen og skaber en fortælling, der er sprogligt meget kondenseret og fuld af tolkningsmuligheder«, siger Anne-Marie Mai.

Kurset er blevet til i tæt samarbejde med Columbia University, der har grundlagt disciplinen, og ophavskvinden fra Columbia University Rita Charon, der har en ph.d. i medicin og ph.d. i engelsk litteratur, har flere gange været på besøg i Odense for at observere og dele erfaringer.


Besværlig kommunikation

Men én ting er teori - noget andet er, hvordan man gør i praksis, når man som læge byder velkommen i konsultationen. Når Kim Rønhof har undervist medicinstuderende i kommunikation, har han lagt vægt på, at konsultationsprocessen indledes med meget åbne spørgsmål.

»Jeg plejer simpelthen at starte ud med at spørge ’hvad bringer dig herhen i dag?’. Mere åbent kan det næsten ikke blive«, siger han.

Når han har fået besvaret sit indledende spørgsmål og har lyttet til patientens historie, gentager han historien for patienten for at sikre sig, at han rent faktisk har forstået vedkommende - først derefter går han i gang med at undersøge patienten, stille en diagnose og lægge en plan for behandling.

»Man skal sikre sig, at man har forstået, hvad det er, patienten siger og gentage det. Det sikrer mod fejl, men det signalerer også til patienten, at man forstår og lytter til dem«.

Det er i denne proces, det ifølge Kim Rønhof nemt kan gå galt i kommunikationen.

»Hvis lægen har travlt og forsøger at skære hjørner, kan det gå galt, fordi man ikke får afstemt med patienten«.

»Hvis lægen har travlt og forsøger at skære hjørner, kan det gå galt, fordi man ikke får afstemt med patienten«





Hele historien

For man er ikke bare sin sygdom. Man bringer en hel historie med sig, og derfor er det vigtigt, at lægen er i stand til at opfatte, hvad det er for en fortælling, patienten kommer med.

»Vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi sikrer, at mødet mellem læge og patient bliver så godt som muligt og sætte fokus på, at behandlingen også finder sted i mødet mellem læge og patient«, siger Anne-Marie Mai.

Hun mener som Kim Rønhof, at dårlig kommunikation gør lægens arbejde sværere, og patientens situationen endnu mere vanskelig.

»Ved dårlig kommunikation risikerer man, at tilliden bliver brudt, og vi har endnu ikke fundet recepten, der løser alle problemer, men jeg tror, kurset i narrativ medicin kan være med til at skabe en opmærksomhed, så man på forskellige måder kan sætte ind og skabe god kommunikation«.



BANKNORDIK VIL VÆRE VOLAPYKFRI

Mange institutioner bruger et sprog, der er svært at forstå. Som bank kender vi det alt for godt. Men det skal være slut nu. I BankNordik arbejder vi for at blive volapykfri, så der endelig kommer en bank, der er til at forstå. Og vi håber, andre institutioner vil gøre det samme - for borgernes, tryghedens og tillidens skyld.

volapykfri.nu