Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
I arkiverne på West Midlands Police Museum kan man finde beskrivelser og billeder af de kriminelle fra Peaky Blinders-banderne. Foto: West Midlands Museum.

I arkiverne på West Midlands Police Museum kan man finde beskrivelser og billeder af de kriminelle fra Peaky Blinders-banderne. Foto: West Midlands Museum.

Vold, mord og tyveri - mød Birminghams frygtede bander

Betalt indhold: De kom fra den mørkeste slum og fandt fællesskabet i Birminghams bander, i volden og tyverierne - tag med til virkelighedens brutale bandemiljø i 1890´erne.

Deres foretrukne våben er hammeren, barberblade, tunge bæltespænder, ilddragere og køller.

Dag efter dag kæmper politiet for at holde ro og orden i en by, hvor alle kan blive mål, og hvor alt der kan stjæles, bliver stjålet af horder af unge, der i mangel på håb, dyb fattigdom og fraværet af muligheder finder fællesskabet og afreaktionen i byens bander.

Velkommen til slummen i Birmingham.

Vi er i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, og den engelske industriby er præget af dyb armod, som unge og modne mænd finder vej igennem ved at ty til vold og tyveri samlet i forskellige bander, der går under navnet Peaky Blinders.

Navnet strides de britiske eksperter om - nogle mener, at det opstod, fordi banderne syede barberblade ind i skyggen på deres sixpence-lignende kasketter, som de kunne ramme deres ofre med, når de eksempelvis nikkede dem en skalle - andre mener, at navnet godt nok stammer fra den stive skygge, men at det ikke er realistisk, at de syede barberblade ind i dem.

»Der er ingen beviser for, at de havde syet barberblade ind i skyggerne på deres kasketter - i så fald skulle de have taget dem af for ikke selv at blive snittet i panden, når de var i slåskamp«, siger Carl Chinn, som er professor i Birminghams lokalhistorie ved University of Birmingham.

Og selv om banderne udgjorde et mindretal af befolkningen var der nok af overfald og slåskampe.

På West Midlands Police Museum i Birmingham har man i dag samlet den tilgængelige viden om datidens Peaky Blinders.

Her kan man læse de lokale mediers dækning af de forskellige forbrydelser, og man kan blandt andet i Manchester Evening News torsdag 27. juni 1895 læse, at der var blevet uddelt fængselsstraffe på seks måneder til 'to mænd for at mishandle en tredje med oppustet redningskrans og ilddragere', mens et andet angreb 23. marts 1890 var så grumt, at Birmingham Daily Post beskrev det som 'et morderisk overgreb'.

Stram stil

Men selv om de ikke skyede nogen midler i deres kriminelle aktiviteter, så var Peaky Blinders en bande, der gjorde sig særligt umage med deres stil.

Udstyret med tørklæder om halsen, bukser, der blev knappet oppe på maven og en flad hat, der var tippet til den ene side, holdt Peaky Blinders, ifølge en forhenværende kurator for West Midlands Police Museum, den nu afdøde historiker David Cross, en stram stil i et forsøg på at bibringe sig prestige og skille sig ud fra deres rivaler.

Jeg er stolt af at være efterkommer af disse mennesker, men jeg har ikke andet end foragt til overs for min ene bedstefar

Carl Chinn understreger, at Peaky Blinders ikke var et velorganiseret og magtfuldt forbrydernetværk, men at medlemmerne opererede i de snuskede baggårde og sidegader - eksempelvis hans egen bedstefar Edward Derrick.

»Nogle af dem fortsatte ad den kriminelle vej og blev medlemmer af de såkaldte Brummagem Boys, som var en løs samling af lommetyve og rå typer, der opererede på væddeløbsbanerne«, fortæller han og understreger, at langt de fleste i Birminghams slum var ærlige borgere, der blot forsøgte at overkomme fattig- og sygdom på bedste vis.

»Jeg er stolt af at være efterkommer af disse mennesker, men jeg har ikke andet end foragt til overs for min ene bedstefar, der var peaky og hans bror, der var leder af en lokal bande i Sparkbrook«, siger Carl Chinn.

De fleste kriminelle fra Peaky Blinders-banderne døde fattige, mens ledere som Billy Kimber og Darbi Sabini gik i graven som velhavende og autoriserede bookmakere. Foto: West Midlands Police Museum

De fleste kriminelle fra Peaky Blinders-banderne døde fattige, mens ledere som Billy Kimber og Darbi Sabini gik i graven som velhavende og autoriserede bookmakere. Foto: West Midlands Police Museum

Banden Brummagem Boys blev senere kendt som Birmingham-banden, der udførte deres lyssky aktiviteter i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.

Birmingham-banden blev ført an af Billy Kimber fra omkring 1910, hvor de blev særligt berygtede for at inddrage beskyttelsespenge fra væddeløbsbanernes bookmakere, og fra omkring 1919 havde de fuldstændigt sat sig på de ulovlige aktiviteter på de mange og ofte lukrative væddeløbsbaner omkring London.

Kampen om væddeløbsbanerne

Her allierede de sig med The Elephant Boys fra Sydlondon, der blev ført an af McDonald-brødrene og Camden Town-banden fra den nordlige del af byen.

Ærkerivalen var Darby Sabini og hans bande af britiske fyre af italiensk afstamning, der havde allieret sig med Alfie Solomon og hans bande, der bestod af jødiske mænd fra London.

»Det var omkring væddeløbsbanerne og i selve London, at slåskampene mellem de forskellige bander typisk spændte af«, siger Carl Chinn.

Efterhånden som flere og flere familier flyttede ud af Birminghams centrum, begyndte bandernes overtag dog at stilne af.

I efteråret 1921 nåede man en fredsaftale, som betød, at Birmingham-banden fik kontrollen over væddeløbsbanerne i de områder, man kalder Midlands og i nord, mens Sabini overtog dem, der lå sydpå.

Fredsaftalen holdt dog kun et stykke. Billy Kimber boede fra 1910 i London ligesom en stribe af de øvrige medlemmer af Birmingham-banden og de, sammen med The Elephant Boys og Camden Town-banden, fortsatte ifølge bogen 'The Gangs of London' med at slås med Sabinis og Solomons bander indtil midten af 1920´erne.