Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Hipsterslette eller 2900 Happiness: Vi former vores identitet med det sted, vi bor



30. maj 2018

Et hjem handler om mere end blot et tag over hovedet. Det handler i høj grad også om identitet. Men kan nybyggeri bygges med sjæl og historie? Og hvorfor er det vigtigt for os, når vi vælger hjem?



Bor du på Hipstersletten, 2900 Happiness eller helt ude på landet?

Hvor vi vælger at bosætte os fortæller en del af historien om, hvem vi er, om måden vi lever vores liv på, og hvilke værdier, der er vigtige for os.

Den stigende individualisering og trang til at cementere vores identitet gør sig gældende i en række af livets aspekter, og her er vores valg af bolig ingen undtagelse.

Ifølge Forskningschef ved Statens Byggeforskninginstitut på Aalborg Universitet, Hans Thor Andersen, er dit valg af hjem stærkt identitetsskabende.

»Det at bo et sted er ikke bare at have en bolig, det er også en del af ens identitet, og dermed får det en videre betydning. Man er en del af det sted, man bor og omvendt, og hvis det er en del, der ikke har nogen historie, hvad er det så, man er? Så er man bare noget, der findes rent instrumentelt, der er ikke nogen dybde eller tyngde i det«, siger Hans Thor Andersen.

»Man er en del af det sted, man bor og omvendt, og hvis det er en del, der ikke har nogen historie, hvad er det så, man er?«

Og netop det identitetsskabende mener arkitekt Frederikke Aagaard også er en essentiel faktor, når vi vælger, hvor vi vil bosætte os.

»Der er klart en identitet i, hvorvidt du bor i hipstersletten på Vesterbro eller på Frederiksberg, hvor man ser en del mænd i sælskindsfrakker gå tur med deres små hunde«.

Ifølge Frederikke Aagaard, kan vi godt lide at være historiefortællende, og vi kan godt lide at læne os op ad noget, der har en god historie, om det så er Kartoffelrækkerne, der har været arbejderboliger, eller om det er industrielle bygninger i byens gamle bryggerkvarter Carlsberg Byen.

»Når man siger, hvor man bor, lægger vi en værdi i det, og vi kan aflæse meget om en person ud fra det område, de har valgt at bosætte sig i«, siger Frederikke Aagaard.

Identitet – kort og godt

I de mange nye bykvarterer, der skyder op rundt om i landet, bliver der ofte brugt antropologer og miljøeksperter i udviklingsprocesserne i forsøget på at skabe gode og succesfulde boligområder.

»Som antropolog lægger man vægt på en lang række faktorer i udviklingsprocesserne omkring skabelsen af en ny bydel, men fælles er, hvordan mennesker oplever, bruger og knytter bånd til stedet. Er et område for eksempel defineret af fællesskaber på tværs, som mødes på fællesarealer, kan det være en vigtig faktor at bevare«, siger Jonas Strandholdt Bach, Phd-studerende ved afdeling for antropologi på Aarhus Universitet.

»For eksempel i forhold til områder som Carlsberg Byen, og Ceres Byen i Aarhus, er der tale om steder, som har haft en bestemt funktion som produktionssteder, men der er også en ganske særlig historie i området, som har en vigtig plads i forhold til resten af byen. Det er med til at give et område karakter«, siger han.

Historie er attraktivt

Hans Thor Andersen fastslår, at det for mange er attraktivt at bo et sted med historie, når de vælger bolig, og det er et spørgsmål om sjælen i byen og byrummene.

»En bolig er ikke bare fire vægge og et loft, det er noget mere end det. Der er knyttet nogle minder og fortællinger til, hvad det er for et sted, og hvad der betyder noget«.

»En bolig er ikke bare fire vægge og et loft, det er noget mere end det. Der er knyttet nogle minder og fortællinger til, hvad det er for et sted, og hvad der betyder noget.«


Og det er en af grundene til, at Hans Thor Andersen mener, at der er større sandsynlighed for at skabe et vellykket nyt boligkvarter, hvis man evner at få noget historie og sjæl med, hvilket man ifølge ham nemmest skaber ved at bevare noget af kvarterets historiske byggeri.

»Den klassiske model er, at man rydder hele lortet, og så starter man forfra, men så får vi ikke historien med. Så mangler vi de artefakter, der fortæller historien om, at her er et sted, der har haft en særlig historie og en særlig betydning«.

Som eksempel nævner han nye bykvarterer, hvor man vælger at bevare den gamle kran, selvom den ikke har nogen anden funktion end bare stå og fylde op, men den er et symbol, der fortæller historien om, hvad der var engang.

»Det skaber et sted, og et sted er noget andet end abstrakte lokaliteter. Steder med en historie har en særlig form, og de sender nogle signaler om fortiden, og sender dem ind i nutiden og videre ind i fremtiden«, siger Hans Thor Andersen.



  • Generøse rum til interaktion


    Men der skal andet og mere til, at en ny bydel eller et nyt kvarter bliver en succes, spørger man Frederikke Aagaard, og det er rum, hvor de, der bor der, og dem der besøger området, kan interagere.

    »Københavns stadsarkitekt Tina Saaby har sagt, at størstedelen af livet i en by sker på grænsen mellem facade og gade. Det vil sige, at der er nødt til at være en butik, en børnehave eller en cafe eller et eller andet, hvor vi kan interagere, for at et byrum har succes«, siger Frederikke Aagaard og fortsætter.

    »At man giver noget generøst tilbage til byen, mener jeg også er virkelig vigtigt, og det gør man ved at skabe rum til liv ved at skabe nogle attraktiv uderum og dermed noget aktivitet i gadeplan«.

    »At man giver noget generøst tilbage til byen, mener jeg også er virkelig vigtigt, og det gør man ved at skabe rum til liv ved at skabe nogle attraktiv uderum og dermed noget aktivitet i gadeplan.«

    Og der er også andre greb, man kan tage i brug, når man ønsker at bygge nyt med sjæl, og det er ifølge Frederikke Aagaard et spørgsmål om materialevalg og detaljeringsgrad – og tid.

    »Jeg tror, at byggeri får sjæl med tiden, men det er også noget, vi giver en ny bydel, og det er noget, vi giver ved at interagere i den bydel ved netop at have en masse rum, hvor vi kan foretage os noget og hvor vi kan være sammen«.

    Ifølge Frederikke Aagaard er det dog ikke det, at noget gammelt i sig selv gør et område interessant og giver det sjæl, men det bidrager med en sanselighed, som mange moderne byggerier ikke nødvendigvis er født med.

    »Det kan være med til at skabe en variation i byggeriet, og det gør et område attraktivt, at der ikke står en masse fuldstændig ens byggerier«, siger Frederikke Aagaard.

    Carlsberg byen

    I Carlsberg Byen er
    mursten ikke bare mursten

    Læs mere her