Hvad er dette?

Fra kommodeskuffer til luksus - højhusene har fået tag i os

20. august 2018

Højhuse har et blakket ry som grimt og skuffe-agtigt boligbyggeri i forstæderne. Men i dag betaler vi gerne tocifrede millionbeløb for de højtliggende kvadratmetre. Ifølge forsker er der en bevægelse i gang.

»Vi joker lidt med, at vi bor på fattigrøvsetagen, for vi bor sådan set i stuen«.

Maria Hald bor i en hjørnelejlighed i Bohrs Tårn sammen med sin mand og to sønner på syv og ni år. Den stueetage, hun taler om, ligger egentlig på ottende etage i højhuset, som huser Københavns Professionshøjskole på de nederste syv etager.

»Så vi får alligevel en vild udsigt«, siger hun.

Hvor der tidligere var langt fra New Yorks æstetiske, kreative og vilde skyline til det danske efterkrigstids-højhusbyggeri som Høje Gladsaxe og Brøndby Strand, begynder Danmark med små skridt at komme efter det.

Ifølge Peter Thule Kristensen, arkitekt og professor på Institut for Bygningskunst og Design på KADK, er det dog ikke kun i Danmark, de himmelstræbende højhuse, som man blandt andet ser i New York og andre amerikanske storbyer, først nu er begyndt at slå an.

»Især i amerikanske byer synes vi, at højhuse er meget fascinerende, men ser man på europæiske byer, har der også altid været en tendens til at skubbe højhusene, der i Europa ofte var almennyttigt boligbyggeri, væk fra bymidten undtagen i måske London og Frankfurt, hvor der er finanscentre«, siger Peter Thule Kristensen.

Men den tendens mener Peter Thule Kristensen er ved at ændre sig, og han påpeger også, at der i øjeblikket ved flere tilfælde afviges fra reglen om, at der i indre by kun må bygges op til fem etager, så byens tage ikke drukner. Det gælder både med Axel Towers og det omdiskuterede højhusbyggeri, der snart påbegyndes, på Postgrunden, hvor den gamle postterminal i København før lå.

Udsigten er et af de elementer, der trækker i os, når vi vælger at bosætte os i et højhus

Udsigten er et af de elementer, der trækker i os, når vi vælger at bosætte os i et højhus

De nye danske ’skyskrabere’

Bohrs Tårn er med sine 29 etager et af hovedstadens nye højhuse, og det første ud af de ni, der skyder op i Carlsberg Byen.

Og udsigten er spektakulær – selv i ’stueetagen’, som en af tårnets nye beboere, Maria Hald, beskriver fra sit hjem på ottende etage.

I de fleste andre lejligheder ville man nok undre sig lidt over at have to store, bløde loungestole stående med ryggen til resten af det store åbne rum, der indeholder både køkken, stue, spiseplads og i den anden ende arbejdsplads, men kigger man bare kort ud af panoramavinduerne hjemme hos Maria Hald og hendes familie, forstår man hvorfor.

»Pladsen her i hjørnet med udsigt til begge sider er min absolut favoritplads her i stuen. Jeg er vild med at være midt i byen og bo med udsigt til så meget grønt. Den spektakulære udsigt, bliver jeg aldrig træt af at kigge på«.

Maria Hald og hendes familie ledte efter effektive kvadratmeter

Maria Hald og hendes familie ledte efter effektive kvadratmeter

Attraktivt og funktionelt

Og udsigten er ifølge Peter Thule Kristensen, en af de tungere vejende grunde til, at livet i de nye højhuse er blevet så populært.

»Det er blevet attraktivt at bo i de nye højhuse, fordi de kombinerer en central placering i byen med ofte lyse og åbne rum og en flot panoramaudsigt«, siger Peter Thule Kristensen.

»Det er blevet attraktivt at bo i de nye højhuse, fordi de kombinerer en central placering i byen med ofte lyse og åbne rum og en flot panoramaudsigt«

Og sekundært til ønsket om den fantastiske udsigt i Bohrs Tårn, havde Maria Hald og hendes mand også netop et ønske om at flytte ind i det nye højhus, fordi det er funktionelt.

»Det er vigtigt for os, at det er nybyggeri, fordi det er sindssygt effektivt. Man får nogle meget, meget veludnyttede kvadratmeter modsat i de gamle københavnerlejligheder, hvor man har lange fordelingsgange«.

Kommodeskuffer

Men det at bo i højhus har ikke altid været attraktivt. De første højhuse i Danmark blev bygget i efterkrigstiden, og dengang var højhuse almennyttigt boligbyggeri, som ofte var placeret i forstæderne.

»Allerede i begyndelsen af 60’erne bliver højhusbyggeriet upopulært. Højhusene ved Milestedet i Rødovre blev af Politiken den gang sammenlignet med kommodeskuffer, og mange drøftede, hvor fremmedgørende højhusene i for eksempel Brøndby Strand, der nu skal rives ned, er. Højhusbyggeriet vandt i første omgang aldrig rigtigt indpas i en dansk sammenhæng”.

Der er ifølge Peter Thule Kristensen dog eksempler på vellykkede, danske, efterkrigstids-højhusbyggerier, der var ganske vellykkede og fortsat er populære.

»Bellahøj fra 1950’erne er et af de første eksempler på et ret eksperimenterende højhusbyggeri, som netop bliver placeret på en bakkekam, der har en flot udsigt, og som også fik skønne parkanlæg i forbindelse med byggeriet«.

Og det blev netop et af argumenterne for at bygge højhuse, at der på denne måde kunne skabes plads til parker og natur.

  • Fra alment til privat

    Der er sket en markant forskydning af højhusenes status fra alment boligbyggeri i forstæderne til eksklusive ejerlejligheder i millionklassen, og det skyldes ifølge Peter Thule Kristensen ejerforholdet og finansieringen.

    »Hvis man sammenligner efterkrigstidens almennyttige højhuse, der som regel var initieret af den almennyttige sektor, er det højhusbyggeri man kan købe i dag privatfinansieret. Det rummer ejerlejligheder med imponerende panoramaudsigter og kan have et eksklusivt arkitektonisk udtryk som for eksempel de delvist ombyggede silohøjhuse i Nordhavnen i København«.

    Og netop denne forskel på datidens og nutidens højhusbyggerier er med til at give højhusene en ekstra dimension.

    »Højhuset i dag bliver ikke mindst betragtet som arkitektonisk vartegn, der kan bruges til at definere et steds særlige kvalitet - de har en symbolværdi. De bliver blandet med lavere etagebyggeri og er med til at understrege et steds karakter«

    »Højhuset i dag bliver ikke mindst betragtet som arkitektonisk vartegn, der kan bruges til at definere et steds særlige kvalitet - de har en symbolværdi. De bliver blandet med lavere etagebyggeri og er med til at understrege et steds karakter. Det kan være i Nordhavn, Ørestad eller Carlsberg Byen, hvor man har planlagt ni højhuse, der skal være vartegn for den nye bydel«, siger Peter Thule Kristensen og fortsætter:

    »Man bygger ikke nødvendigvis kun højhuse, fordi man har for lidt plads eller gerne vil have plads til en stor offentlig park, men også for at tilføre et nyt kvarter arkitektonisk variationsrigdom og genkendelige symboler« siger han.

    Og det er præcis de samme tanker, Maria Hald har gjort sig omkring sit nye hjem i Bohrs Tårn.

    »Det er som Hermitage Plaza i Paris, der fuldstændig bryder med resten af skyline, og det er vildt og anderledes end resten af byens arkitektur, men det er blevet et vartegn i sig selv. Jeg tænker på en måde, at Bohrs Tårn er begyndelsen på et Hermitage Plaza midt i København. Jeg synes, det kan lidt af det samme«.

    I 2050 vil en tredjedel af verdens befolkning bo i byerne. At folk vil bo i byerne mærkes også i København, hvor der hvert år kommer 10.000 nye københavnere til.

    »Man ser en langt større tæthed af byggeri i dag, end man ellers har set, og man tillader også mange flere etager. En af de ting, der karakteriserer den nye bølge af højhusbyggeri er, at byggeriet er varieret og bygges i forskellige højder«, siger Peter Thule Kristensen.

    Ifølge Peter Thule Kristensen, er måden vi planlægger højhuse i øjeblikket under forandring. Byggeriet skal besidde en æstetisk og en arkitektonisk funktion og være mere end blot en måde at spare en masse kvadratmeter.

    »I dag bygger man ikke nødvendigvis højhuse, fordi man har for lidt plads, man bruger det mere til at understrege et steds karakter«.

    Dahlerups Tårn

    50 nye boliger med spektakulær udsigt til salg fra d. 26. august.

    Læs mere her