Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Boligfremtiden rimer på fællesskaber og landsbystemning



30. januar 2019

Mange oprindelige fællesskaber er i opløsning, og det har skabt plads til nye - uden generalforsamlinger og dagsordener.




Løbeklubber, mad-, vin- og filmklubber. Små lokale fællesskaber spirer op over hele landet - det er blevet hipt at være social, og det er blevet hipt at være det i lokalmiljøet.

Ifølge journalist og forfatter til bogen ’Fremtidens Fællesskaber’, Karen Lumholt, buldrer tendensen i øjeblikket frem.

»Vi har kun set begyndelsen på de nye fællesskaber, der lige nu i særdeleshed udspringer fra diverse digitale fora«, siger hun.

Og fællesskaber er ifølge Karen Lumholt en af de mest efterspurgte aktiver for mange, når de søger bolig.

»De nye, unge børnefamilier, der er ved at etablere sig og som står lige over for familiedannelse, efterspørger især noget, der minder om en landsby«, siger Karen Lumholt.

Det skyldes ifølge hende, at mange flytter væk fra deres forældre og deres oprindelige netværk og rykker ind til byerne.

»De drømmer om at skabe et nyt fællesskab, så de vil gerne bo i et sted med forskellige mennesker, der i en eller anden grad kan gøre det ud for deres oprindelige netværk«, siger hun.

Signe Kjær er en af dem, der er flyttet fra sit oprindelige netværk i Jylland og til København.

Da hun og hendes mand skulle finde et nyt hjem med plads til deres nylige familieforøgelse, var fællesskab egentlig ikke et punkt på ønskesedlen, men ikke desto mindre, endte det med at blive et af flytningens største plusser.

»Man hilser på hinanden og snakker sammen. Det har jeg aldrig været vant til med folk, jeg slet ikke kendte - det er vildt hyggeligt, og det havde jeg slet ikke tænkt ville være her«, siger Signe Kjær.

For snart et år siden flyttede hun sammen med sin mand og deres nu et år gamle søn fra Ydre Nørrebro til Carlsberg Byen, hvor de ifølge Signe Kjær blev en del af et lille lokalsamfund.

»Det føles som en by i byen, og det er virkelig skønt, fortæller Signe Kjær.


I samme båd

Drømmen om den efterspurgte landsbystemning, kan ifølge Karen Lumholt være svær at realisere, fordi den i nybyggeri er kunstigt skabt så at sige.

Men det at flytte til en ny bydel kan også virke befordrende for etableringen af et fællesskab.

Det er den fornemmelse Signe Kjær sidder med efter at have boet et lille år i en af Københavns nye bydele.

»Jeg tænker, at grunden til, at det virker så naturligt at sige hej og snakke sammen, skyldes, at vi allesammen er nye herude. Ingen har boet her de sidste 50 år, vi er allesammen lige flyttet ind i løbet af et år, så jeg tror, at der kommer lidt fællesskabsfølelse over, at nu gør vi det her sammen«, siger hun.

Signe Kjær og hendes mand Johan flyttede fra et sted med et væld af forskellige mennesker, hvilket de har sat stor pris på, og de havde slet ikke tænkt over, hvad det var for naboer, de ville få, når de flyttede. Efter flytningen har de kunnet konstatere, at især de nye underboer minder en del om dem selv.

»Min mand er norsk, og de er også et norsk-dansk par, og de har en datter, der er et par uger yngre end vores søn. Vi snakker rigtig meget, og de har været til vores søns et års fødselsdag og det samme den anden vej, og vi har spist sammen nogle gange og fejret norsk nationaldag sammen«.

Og selvom Signe Kjær i tanken godt kan synes, at det måske er lidt kedeligt, at der endnu ikke er større diversitet, gælder det dog ikke i praksis.

»Det er fedt, at der er så mange børnefamilier. Man går bare ned i gården, og så er der en sandkasse og mindst et andet barn at lege med, og nogle forældre at snakke med«.


Lykken er fællesskaber

Institut for Lykkeforskning har for længst dokumenteret, at det er via relationer, at mennesker bliver lykkeligere. Og mennesker har ifølge Karen Lumholt altid søgt fællesskaber, men det er nyt, at vi på grund af de tre store megatrends: urbaniseringen, centraliseringen og digitaliseringen er blevet mere ensomme.

Vi flytter væk fra vores oprindelige netværk, og bor oftere alene, og mange unge familier har svært ved at få enderne til at mødes, når familien bor langt væk, og de har ifølge Karen Lumholt virkelig brug for at etablere nogle nye fællesskaber.

»Mennesker har altid haft en drift mod fællesskaber, og der er lige nu et meget stort pres i retning af at finde nye fællesskaber til erstatning for de gamle. Det er ikke fordi, vi er blevet mere fællesskabsorienterede, det er bare fordi, vi har mistet så meget fællesskab, at vi er nødt til at genopfinde det«.

Det gør vi ifølge Karen Lumholt ved for eksempel at have meget mere at gøre med dem, vi bor i nærheden af, men i høj grad også gennem noget så lavpraktisk som Facebook-grupper, der ifølge hende buldrer frem i øjeblikket.

»Hvis du for eksempel bor inde i Griffenfeldtsgade, så er der en Facebook-gruppe og ovenikøbet også et medie, og det er helt nede i sådan noget med børnepasning og bytning af børnetøj og cykler. Og det giver rigtig meget på trivselskontoen med de her digitale fællesskaber«.

De digitale medier og digitale muligheder har ifølge Karen Lumholt både ødelagt og øget fællesskaberne men på forskellige måder. De har været med til at eliminere en række af de steder, hvor vi før mødtes tilfældigt som posthuse, banker, biblioteker og dagligvarebutikker.

Samtidig har den teknologiske udvikling også betydet, at vi har nogle nye muligheder i forhold til at udvikle fællesskaber både via nye former for tjenester og via nye former for sociale medier, og de digitale fællesskaber kan nemt udvikle sig til at være mere en blot ”samvær” foran computeren.

De digitale fællesskaber er også blevet en integreret del af Signe Kjærs hverdag. I den ejendom, hvor hun bor, er der cirka 120 lejligheder, og de har en Facebook-gruppe, som man kun kan blive medlem af, hvis man bor der.

»Der er blandt andet blevet arrangeret sommerfest ved hjælp af den Facebook-gruppe og fællesspisning nede i gården, hvor der blev sat borde op og så sad folk og spiste sammen. Men den bliver også brugt til lige at spørge, om der for eksempel er nogen, der har en slagboremaskine, de kan låne eller til udveksling af erfaringer omkring forskellige ting i lejlighederne«.


Jacob Iversen er også en af Carlsberg Byens nye beboere. Han er som Signe Kjær også flyttet fra Nørrebro og har taget sin kæreste og barn med, og de har bevidst søgt fællesskabet.

»Det var en af grundene til, at vi flyttede ud i en ny bydel, hvor man kan være med til at kreere og præge fællesskabet, og det er rigtig dejligt at møde andre beboere i forskellige aldre og med forskellige historier«.

Og han glæder sig over at have fundet et sted med en fællesskabsfølelse, der minder om det, der var, da han voksede op i Måløv.

»Jeg synes, det er vigtigt med fællesskab. Der, hvor vi flyttede fra, kendte vi knap nok vores underbo«.


Derfor valgte Jacob Iversen også at tage teten i forhold til at etablere en vinklub for beboerne.

Vinklubbens Facebook-gruppe har cirka 150 medlemmer og har allerede afholdt fire vinsmagninger.

»Det er jo egentlig bare en måde at møde nye mennesker på, og så er det hyggeligt, at man kan hilse på hinanden, når man møder hinanden i for eksempel Netto«, siger Jacob Iversen.

For ham betyder de spirende fællesskaber, at han får en stærkere følelse af at høre til, og han synes, at det er trygt og rart at have en ide om, hvem man bor sammen med.

»Det er en følelse, jeg ikke har oplevet, siden jeg flyttede hjemmefra«.

Flyt ind i historien

I Carlsberg Byen kan du bo side om side med ikonisk arkitektur, bryggerihistorie og grønne områder, og der er nye boliger til salg nu.

Læs mere her