Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Turismeforsker: »De ferieformer, der tidligere var lavstatus, bliver nu højstatus«



19. juli 2019

Barbados byttes ud med Bornholm, resortet med et klosterhotel, og de tætpakkede rejser med langsomme af slagsen. Den øgede klimabevidsthed og behovet for at afkoble fra en travl hverdag gør nære, langsomme rejser til de hippeste.




I den ikke så fjerne fremtid bliver den hippeste destination et sommerhus i Skandinavien og ikke en ø i troperne. Det overnatningssted, der vil få flest likes på sociale medier, er ikke et boutique hotel i en storby med egen musik-compilation eller et resort med tre pools og all inclusive, men en simpel træhytte eller et klosterhotel. Jo dybere inde i en skov desto bedre. Den mest hypede transportform bliver cykler, tog eller endda gåben, og det mest udskældte transportmiddel vil blive flyet. De dyreste hoteller vil ikke have internet og vil måske endda kræve, at man afleverer sin telefon, når man checker ind. Og snarere end at dase, dovne og drikke os gennem ferien kommer vi til at ønske at lære noget af den.

»Slow travel, hedder trenden, der allerede er over os. I al fald for en lille gruppe frontløbere«










»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det er en virkelig stor trend, men det er stadig kun en begyndende tendens. Det er noget, der først lige rigtigt er begyndt at starte op, så det kommer til at tage nogle år før, det for alvor tager fat. Men der er ingen tvivl om, at det er på vej eller at det er en trend, der kommer til at vokse sig rigtig stor«, fortæller trendforskeren og livsstilseksperten Mads Arlien-Søborg.

Han har levet af at spå om fremtidens tendenser i årevis, og han fortæller at slow og deep travel, som trenden også kaldes blandt fremtidsforskere og trendeksperter, de sidste ti år er blevet betragtet som en spirende makro-trend, der kommer til at få store konsekvenser for den måde, vi rejser på.

Den udlægning er Bodil Stilling Blichfeldt, som forsker i turisme ved Syddansk Universitet (SDU), enig i.

»Det er de rejseformer, der i mange år har lidt af at være lavstatus - cykelferien i Danmark, staycations, de langsomme togrejser og billige bilture - der nu bliver betragtet som højstatus. Der er en trend med, at tid er en mere knap og kritisk ressource end penge, og derfor vil det, der kræver, at man har meget tid, blive mere eftertragtet - det gælder uanset om der er tale om gaver, hvor det fineste man kan komme med pludselig er hjemmelavede ting eller hjemmedyrkede kartofler - eller rejser. Det kommer helt klart til at føre til forandringer for turismen«, fortæller hun.

Hvad vi mangler i hverdagen, vil vi have på ferien

Mads Arlien-Søborg fortæller, at trenden startede efter finanskrisen i 2008, hvor folk begyndte at neddrosle deres forbrug. Fordi man ikke kunne eller ønskede at kaste penge efter dyre hoteller og flybilletter, så blev det i stedet nære, langsomme rejser, der blev det eftertragtede. Samtidig begyndte bevidstheden om klimakrisens omfang at tage til, og de sidste par år har den været med til at give trenden luft under vingerne. Nu og i fremtiden vil vi have rejser, der både er bæredygtige ud fra et mentalt, økonomisk og klimamæssigt perspektiv. Vi skal rejse langsomt, vi skal ikke rejse ret langt væk, vi vil have mere tid til nærvær og bruge mindre på at haste rundt mellem attraktioner, og vi vil hygge frem for købe os til ferielykken.

»I takt med, at vi lever mere og mere hektiske og travle liv, så er behovet for virkelig at koble af vokset. Det handler ikke bare om at koble af ved at tage på et all inclusive-resort, men ved virkelig at ‘unplugge’, skrue ned for tempoet og søge indhold og mening. Det ser vi blandt andet ved, at der er øget efterspørgsel efter rejser, hvor et digitalt detox er en del af turen«, siger Mads Arlien-Søborg.

Han fortæller, at det først og fremmest handler om at skabe nærvær og tilstedeværelse på rejsen og dernæst om, at det er bedre for kloden. Men selvom vi måske først og fremmest vil vælge en træhytte i de svenske skove, fordi det kan skabe ro og nærvær i familien, og ikke fordi det er mere bæredygtigt at køre i bil, bus eller tog end at flyve, så har det samme effekt, som hvis vi undlod at flyve af hensyn til klimaet.

SDUs Bodil Stilling Blichfeldt har observeret samme tendens.

»Rejser har altid handlet om, at vi gerne vil have mere af det, vi har for lidt af i hverdagen. Hvis vi keder os i hverdagen og synes, den er grå, vil vi have store oplevelser og masser af solskin, men hvis det, vi savner, er at sætte tempoet ned og være sammen med vores nærmeste, så bliver det slow travel, vi gerne vil have«, siger hun.


Danskerne søger det nære

Hos brancheorganisationen HORESTA, som beskæftiger sig med hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er tendensen også tydelig. Danske rejsende står for omkring halvdelen af turismen herhjemme, og derfor kan hoteller og restauranter tydeligt mærke det, når en del af befolkningen får nye forbrugsvaner og efterspørger andre ting såsom mere bæredygtighed og et lavere tempo.

»Der er generelt kommet mere fokus på det de senere år, og her på det sidste er det virkelig eksploderet. Førhen var det et statussymbol at tage til Rom eller længere væk, men nu er det at dyrke de nære oplevelser, have god tid og at være sammen med ens familie, der er status i«, fortæller Mikal Holt Jensen, som er brancheorganisationens miljø- og bæredygtighedsekspert.

Han fortæller, at danskerne i stigende grad er begyndt at efterspørge mere bæredygtige hoteller, at de gerne vil undgå fly og rejse med langsommere transportformer til destinationer i nærområdet i stedet, og at de gerne vil være mere i naturen. Han medgiver, at der endnu ikke er tale om en mainstream-bevægelse men en hypet og vokal gruppe frontløbere, der er ved at bane vejen.

»Der er jo altid nogle, der skal gå foran, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at smitte af på den øvrige del af befolkningen. At vi ser det her fokus er jo ikke ensbetydende med, at folk vil omlægge alle deres rejser til at være bæredygtige, men måske vil man udskifte en flyrejse med en togrejse«, siger Mikal Holt Jensen, som fortæller, at salget af Interrail-billetter er steget voldsomt de seneste par år.

Det kan DSB bekræfte. De første seks måneder af 2019 blev der solgt 50 % flere Interrail-pas, end der gjorde i samme periode sidste år, samtidig med at antallet af almindelige grænser til Tyskland – og muligvis videre ud i Europa – er steget med 13 %. DSB har endnu ikke tal for de danske rejser, men ifølge deres presseafdeling er noget af det, der afgør om folk tager toget, om det er nemt at komme til fjerne afkroge af landet med tog og bus.

Langsom rejse, langsom ferie

En ting er at danskerne, ifølge eksperterne, langsomt er begyndt at blive mere bevidste om, hvor bæredygtige deres rejser er, og at der er et stigende ønske om at gøre den langsommere cykel, båd, bus og/eller tog-transport til destinationen - til en del af rejsen. Det er imidlertid ikke kun i forbindelse med rejseformen, men også når folk ankommer til destinationen - selv, hvis de gør det med fly - at folk efterspørger flere nære, langsomme oplevelser.

»Der er lavet undersøgelser, der viser, at folk lægger vægt på bæredygtighed og slow travel, når de er afsted. De vil i stigende have lokale og autentiske oplevelser, uanset om de rejser rundt med tog og cykel i Danmark eller om de er fløjet til Grækenland«, siger Mikal Holt Jensen.

Han fortæller, at udviklingen afspejler den, som det gastronomiske område har undergået de sidste cirka 15 år. Med det nynordiske manifest, som blandt andet restauranten Nomas bagmænds stod bag, kom der mere fokus på nordiske råvarer og traditioner. Det spredte sig fra Michelin-restauranterne i hovedstaden til spisesteder landet rundt, hvilket var med til at skærpe interessen blandt befolkningen. Pludselig var det mere hipt at spise dansk mad end sushi, og dermed kom der flere restauranter med det fokus. Det har ført til en stolt dansk madkultur, fra Samsøs destillerier, jordbærhaver og restauranter til hovedstadens kulinariske templer.

»Det er lidt det samme, vi er ude i her. Det er en positiv cirkel, der er ved at komme i gang, og når først den kører, så går det stærkt«, siger han.

»Der kommer en politisering ind over ferien, hvor vi går meget op i hvad andre syntes om den, og der bliver bæredygtighed og politisk korrekthed vigtigere«




Hedonistiske rejser er umoderne

Når vi pludselig i stigende grad føler klimaskam over at flyve, vil i sommerhus i stedet for på solferie og hellere vil spise dansk fisk end argentiske bøffer, så skyldes det ikke kun, at vores indre moralske kompas er ved at rette ind efter klimakrisen. Der er i høj grad tale om en kollektiv bevidsthed, der gør det pinligt snarere end prestigefyldt at rejse med fly til fjerne destinationer for at mæske os i kød, all inclusive og shop-amokke.

»Ferien har traditionelt været et af de områder, hvor vores forbrug har været meget hedonistisk, og det har handlet om, hvad ferien gør for mig - når vi er ude at rejse er vi mere tilbøjelige til at gå i badekar, få nye håndklæder hver dag, spise mere end vi plejer og forbruge og svine mere. Nu er der ved at ske et skift, hvor det også handler om, hvordan hvad min ferie gør ved kloden, og det skyldes især, at vi går meget op i, hvordan andre opfatter vores ferie. Der kommer en politisering ind over ferien, hvor vi går meget op i hvad andre syntes om den, og der bliver bæredygtighed og politisk korrekthed vigtigere«, siger Bodil Stilling Blichfeldt fra SDU.

Hos den grønne tænketank CONCITO, som beskæftiger sig med klima og bæredygtighed, håber man på, at den udvikling i forhold til at rejse med omtanke vil fortsætte og manifestere sig yderligere, fortæller tænketankens seniorkonsulent indenfor transport og dermed rejser, Henrik Gudmundsson:

»Jeg kan ikke sige, at jeg kan se en stærk trend endnu, for der er ikke nogen afmatning i antallet af flyrejser omkring os, men vi har en fornemmelse af, at der især blandt de unge er en fornyet interesse for togrejser, og vi ser mere dialog om rejsens klimapåvirkning«.

Henrik Gudmundsson fortæller, at det kan have en stor effekt, hvis der kommer et bredt paradigmeskift på rejseområdet, som han dog gerne ser også bliver støttet politisk:

»Turisme er en meget stor forbrugspost ud fra et klimasynspunkt, og det betyder generelt mere, end hvad man ellers har af forbrug, så det er meget gavnligt og rigtigt spændende, hvis bæredygtig turisme og ny forbrugeradfærd også kan blive fremmet ved lovgivning«.

Udviklingen er altså kun lige startet, men til gengæld er den ved at tage fart. Og muligvis kommer den til at bevæge sig hurtigere, end vi gør på vores rejser i de kommende år.


Tag to børn gratis med toget 

Togtur rimer både på nærvær og eventyr. Glem mobilen, leg en leg eller lad tankerne fare, imens Danmark suser forbi. Og husk, at man kan tage to børn under 12 år med gratis, per betalende voksen, uanset hvor i landet DSB-skinnerne skal føre jer hen.

God tur!