0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Eksil-københavnere har fundet boliglykken som lolliker

6. december 2019

For Ellie og Jacob var det ikke til at finde ro og nærvær i København, efter de var blevet en familie på fire.

I sommer traf de en beslutning om at rykke sydpå til Lolland, hvor der måske er længere mellem skolerne, men kortere til naturen, frisk luft og et hav af gør-det-selv-projekter.

For tre år siden boede Ellie Bruun og Jacob Overgaard i en lejlighed på 4. sal i Københavns nyhippe Nordvestkvarter. Deres datter Ester var kommet til verden to år forinden, og hverdagen med et barn var en anden end uden. Før gik tiden med at mødes med vennerne over en specialøl eller gå på jagt efter byens bedste cortado. Nu trak familielivet lidt mere. Filterkaffe smagte bedre, og turen gik oftere til legepladsen end noget andet sted i byen.

Som så mange andre børnefamilier brugte de byen mindre end tidligere, og navnlig Ellie følte sig ikke længere så tilpas i Nordvest med kombinationen af en Ester på armen og en Vigga i maven. Derfor foreslog hun en dag, at familien skulle videre. Nærmere bestemt til et nybygget klimavenligt bofællesskab med i alt 24 familier i Trekroner syd for København.

»Det skal jeg aldrig nogensinde – det var mit svar. Jeg har nemlig altid følt mig meget hjemme i Nordvest«, siger Jacob.

Han griner, for det gik hverken værre eller bedre, end at familien kort tid efter skrev under på et lille hus i bofællesskabet og tog første skridt på vejen mod en tilværelse langt fra København.

Mange af de mere perifere relationer var allerede løbet lidt ud i sandet, efter børnene var kommet til, og både tid og prioriteter var blevet anderledes. De tætteste venner var dog stadig lige tætte, og Jacob mærkede, at båndene til dem var så stærke, at de var værd at køre efter, hvis det en dag skulle komme dertil

Desuden så bofællesskabet faktisk ret fedt ud, da først de tog ud og kiggede på det, og Jacob var for alvor solgt, da han så Ester løbe rundt i frisk luft og med plads omkring sig.

»Jeg kommer fra en meget traditionel familie, så ting, der er lidt skæve eller mærkelige, skal jeg lige se an. Ellie er mere alternativ, og hun har åbnet mine øjne for mange ting gennem årene«, siger Jacob.

Han rækker ud efter patentflasken med mørkorange æblemost og hælder op i glassene på bordet i familiens stue. Det er både egen avl og egen produktion fra familiens æblelund med 12 træer af sorterne jonagold, golden delicious, gråsten og guldborg.

For Jacob, Ellie, Ester og Vigga bor ikke længere i det moderne bofællesskab, men er rykket videre til et landsted i rødt bindingsværk på Lolland endnu længere fra Nordvest. Skiftet til Trekroner lærte de voksne i familien, at det ikke var så farligt at rykke væk fra København, og det åbnede deres øjne for fjernere kanter af Danmark.

Bofællesskabet rummede mange gode oplevelser, men familien havde egentlig ikke lyst til nybyggeri. De ville hellere have masser af gør-det-selv-projekter. Og selv om der var fællesskab på tværs af familierne, levede de fleste stadig meget travle liv. Ellie gik hjemme, og da Jacob prioriterede hjemmearbejdsdage højt, var familien ofte tidligere hjemme end de fleste andre familier og derfor meget synlige i fællesskabet.

»Vi var alle ligesindede i det klimavenlige og bæredygtige, men for os handler bæredygtighed også om at være sammen. Nogle vil gerne køre karriere, og det er helt fint, men vi blev bevidste om, at vi gerne vil leve endnu langsommere«, siger Ellie.

Parret havde lyst til mere ro og mere nærvær i hverdagen. Så da Jacob fik arbejde i Vordingborg som SoMe-ansvarlig for TV 2 ØSTs ungdomsredaktion, besluttede familien at flytte til Lolland.

4,5 gange så meget bolig for pengene

Selv om der har været en svag nettofraflytning fra København siden 2015, mener privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen ikke, det kan kaldes en tendens, og de første tre kvartaler af 2019 viser da også, at antallet af tilflytninger og fraflytninger til København faktisk går lige op.

Til gengæld peger hun på, at der aldrig har været så stor forskel på, hvad man kan få for pengene rundtomkring i Danmark.

»Lige nu får man omkring 4,5 gange så mange kvadratmeter i et hus på Sydsjælland som i en ejerlejlighed i København til samme pris. Det er selvfølgelig med til at gøre det attraktivt at flytte væk fra byen«, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Helle Nørgaard har blandt andet undersøgt flytninger i Danmark, og hun fortæller, at Ellie og Jacob falder i en anden kategori end flertallet, fordi de er skiftet til en helt anden slags tilværelse.

»De korte flytninger sker i nærområdet og handler ofte om behovet for flere kvadratmeter, mens de lange flytninger er mere sjældne. Her er mere på spil, og forud for beslutningen er ofte gået lange snakke om, hvad det er for et liv, familien ønsker at leve, og hvad forældrene vil kunne tilbyde deres børn. Når skiftet er fra by til land, er det naturen og det rekreative, der trækker, siger Helle Nørgaard.

Hun tilføjer, at familierne, der flytter langt, fravælger parcelhuskvartererne lige uden for København, fordi det kræver en høj indtjening, men i høj grad også, fordi forstæderne ikke er forskellige nok fra hverdagen i byen.

»Nogle beskriver det som en kæmpe lettelse og en frisættelse at flytte langt væk fra byen. Derinde oplevede de at skulle se ud på en bestemt måde og gøre tingene på en bestemt måde«, siger hun.

Når efterårsfrosten rammer lunden

Det er et halvt års tid siden, familien fandt det nye hjem midt mellem de flade marker uden for Sakskøbing, og den 1. september flyttede de ind i et hovedhus fra 1780 på den 16.000 kvadratmeter store naturgrund. Huset har sprossede vinduer og lidt mos på taget. Det var moderniseret ad flere omgange og lige til at flytte ind i. For selv om familien trives med de mange projekter, er ingen af dem håndværkere, så det er learning by doing.

»Det gælder også æblemosten. En dag fik vi pludselig at vide, at nattefrosten kom, og så skulle vi hurtigt ud og have alle æblerne af træerne i lunden og i gang med at moste«, fortæller Ellie.

Hun passer parrets børn hjemme, og sådan har det været det meste af pigernes liv. Institution fra morgen til sen eftermiddag duede ikke, og derfor tog familien beslutningen om at gøre det anderledes. Ellie er selvstændig og arbejder med krop og sind. I mange år har hun undervist i yoga og dans, ligesom hun er doula og arbejder med relationsopbygning i familier.

Derfor spillede familiens prioritering og Ellies arbejde også ind i valget af bolig. Der skulle være økonomisk råderum til at klare sig primært på Jacobs løn for en tid, ligesom landstedet skulle kunne rumme Ellies kunder, når hun igen begynder at tilbyde og afholde retreats.

Ellie træder ud ad hoveddøren og går den korte vej over den lille brostensbelagte gårdsplads for at nå tilbygningen. Hun har bundet Vigga om sin mave i en bæresele og svøbt et tørklæde om hende, for hun ville gerne med mor ud, men ikke have andet tøj på end sin tynde kjole og et sæt udklædningsenglevinger.

»Her vil vi sætte en væg op, så der bliver to ekstra værelser«, siger Ellie og peger mellem vinduerne i den allerede istandsatte tilbygning, som familien vil indrette til en bed and breakfast. Der er plads til fem værelser.

»Og oppe under loftet skal vi have en stor yogasal«, fortsætter Ellie. Hun er gået hen til den gamle trappe, der leder op til et stort åbent loftrum, som de tidligere ejere ikke havde gjort noget ved. Der skal både sættes vinduer i, isoleres og lægges nyt gulv, så det bliver måske ikke i den første sæson, familien når så langt, men de håber, deres bed and breakfast er klar til sensommeren næste år.

Fællesskab er afgørende for tilknytning

Ellie og Jacob har mange drømme for stedet, og en af dem er, at ligesindede familier får lyst til at rykke til Lolland tæt på dem. Enten på Jacob og Ellies grund, som kan udstykkes, eller i et af husene i området. For selv om de gerne vil have luft og natur, vil de i høj grad også fællesskabet, og de er lettede over at have fået så gode naboer i den lille enklave af huse omkring landstedet, hvor der ellers blot er åbne vidder, marker og træer.

»Vores genboer stod med friskbagt brød, og naboen kom med grøntsager fra den lokale gårdbutik, da vi flyttede ind. Der er lidt landsbystemning hernede, og det er ret fedt«, fortæller Jacob, der også har kunnet spørge naboerne til råds om de mange projekter på landstedet.

Helle Nørgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut peger på, hvordan fællesskab spiller en stor rolle, i forhold til hvor godt familier falder til, når de flytter langt og til yderområder som Lolland.

»Når vi spørger, hvad der trækker familier til, nævner de ikke fællesskab. Til gengæld ser vi, at manglende fællesskab er årsagen til, at nogle familier overvejer at flytte derfra igen. Så på den måde har det en stor betydning, at man finder et fællesskab«, forklarer Helle Nørgaard, som også ser familier, der flytter i flok for at skabe deres eget fællesskab eller trækker flere familier med over tid, som Jacob og Ellie håber.

Tygger på distancen

For Jacob, Ellie, Ester og Vigga er det hele stadig meget nyt, og drømmene er mange. De er glade og føler sig godt tilpas i deres valg, og for dem er mulighederne på deres landsted nærmest uendelige. Så hverdagen og tilværelsen kan formes efter behov over tid.

Skolestarten nærmer sig for Ester, og lige nu fylder det hos Ellie, at døtrene ikke får mulighed for selv at cykle til skole, når de bliver ældre.

»Der var nogle rigtig gode skoler tæt på os og helt trygge stisystemer, da vi boede i bofællesskabet. Det er der ikke her, og det er et kæmpe fravalg, som jeg lige går og tygger på i øjeblikket. At børnene ikke får den selvstændighed, der følger med at kunne cykle i skole på egen hånd«, siger hun.

»Men til gengæld får de en selvstændighed i at kunne gå udenfor på egen hånd på vores grund. Da vi boede på 4. sal i Nordvest, skulle de have os med for at lege i en lukket gård eller på en legeplads. Her får de jord under neglene og kan gå på opdagelse hver dag på egen hånd. Dét er et tilvalg«, siger Jacob og kigger over på Ellie, som nikker.

Vennernes vedligeholdelse

Med sig fra tiden i bofællesskabet i Trekroner tog Jacob og Ellie en række gode relationer, som de plejer meget og ofte for at holde fast i dem, nu hvor afstandene er længere. I forlængelse deraf har familien også tit deres gamle venner overnattende i de nye rammer.

Relationerne fra de mange år i København kan også holdes ved lige, da de begge regelmæssigt har ærinder i byen. Ellie er der en gang om ugen for at undervise, og når Jacob tager derind, tætpakker han sit program for så vidt muligt at komme venskabskredsen rundt.

»Det føles virkelig som kvalitetstid, for jeg tager derind for at være sammen med mine venner, og vi bruger faktisk byen meget mere, end da vi boede der. Og for os er halvanden times kørsel ikke alverden«, siger Jacob.

En anden slags løsøre

Ester er løbet i forvejen til Troldmandshuset, som familien har døbt et stort utæt legehus i den fjerne ende af grunden, der støder op med marker. Herfra kan man skimte vandet.

Der står gamle landbrugsmaskiner fra en fjern fortid rundtomkring på grunden, der er poppeltræer, et valnøddetræ, adskillige legehuse og en kælkebakke, som de tidligere ejere selv har lavet. Jacob har planer om at indrette et hønsehus i en af de små gamle lader, og i en af de andre står en traktor fra 1967, som familien bruger, når de skal slå enggræsset.

»Vi er vant til, at løsøre er en vaskemaskine, men her var det altså en traktor og brændestablerne«, siger Ellie og griner.

Ester er kommet ud fra Troldmandshuset, for der var ingen hjemme, som hun siger. Efterårssolen varmer, men græsset er vådt, og luften er kølig. Familien trækker mod huset, hvor Ester tidligere på dagen har fundet kassen med lego frem i køkkenalrummet, og Vigga nu vil have læst historie af mor. Familien skal have æggemadder og æblemost til søndagsfrokost, og derefter venter et af de mange forskellige udendørs gør-det-selv-projekter, som vil kunne holde familien beskæftiget i årevis. I dag dog kun, indtil mørket sænker sig over Lolland.

Hvor gør dig glad?

Ellie, Jacob og døtrene Ester og Vigga flyttede ikke bare ud af byen. De flyttede langt væk. Helt derud, hvor man kan høre græsset gro og mærke naturen for alvor.

Bare tanken om at undvære byens evige susen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på nogle mennesker. Andre finder roen i forstæderne med grill på terrassen og trygge, indhegnede haver.

Men én ting er vi danskere enige om: Boligen har stor betydning for, hvordan vi lever vores liv og hvor lykkelige, vi føler os.

Vi har gjort det nemmere at finde en bolig, der gør dig glad.

Start din boligsøgning lige her!
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.