Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Bulderby og fællesskab: Vi tager byen med os ud, når vi flytter på landet

Betalt indhold: Der følger nogle helt specifikke drømme med, når vi skifter bro-kvarteret ud med et nedlagt landbrug på landet, påpeger forsker.

Egentlig har de elsket byen. Elsket deres christianiacykel, naboerne i andelsforeningen og det nemt tilgængelige liv.

Børnene ved, hvad de vil have hos den lokale takeaway og er vilde med udflytterbørnehaven.

Men på et tidspunkt begynder drømmen om et andet liv, en anden tid og andre værdier at presse sig på, og forestillingerne om et liv på Københavns broer bliver skiftet ud med en drøm om den åbne himmel, jord under neglene og lidt flere dage i gummistøvler.

»Vi ser et generelt billede omkring de større byer - folk flytter typisk ind, når de skal have en uddannelse, og flytter ud af byen, når de bliver voksne, får en samlever og begynder at få børn«, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

Han peger på, at tendensen trækkes af stigende boligpriser i særligt København, som betyder, at der skal en del flere penge op af lommerne, når børnenes løbehjul og dukkevogne begynder at klemme familien sammen på for få kvadratmeter.

»Københavns Kommune har den laveste andel af ejerboliger, og fordi København har så stor en befolkningstilvækst, som den har, bliver det en fest for de få«, siger Curt Liliegreen.

Vil bare kunne åbne døren

Men hvad er det for forestillinger, vi gør os, når vi træffer beslutningen om at flytte ud af byen, og hvordan kommer det til at se ud, når virkeligheden rammer?

Maja de Neergaard er forsker ved Roskilde Universitet og har skrevet sin phd-afhandling om netop det spørgsmål.

Afhandlingen tager udgangspunkt i de mennesker, som kan kaldes 'den kulturforbrugende klasse' og beskriver deres opfattelser af land og by, og en af hendes konklusioner er, at glæden ved storbylivet på et tidspunkt glider fra at være et romantisk projekt, hvor man er ganske overbevist om, at man sagtens kan integrere børn og byliv, til at være en mere fremmedgørende affære.

De drømmer om, at børnene har et bulderby-samvær og stiller store krav til deres opvækstmiljø og fritidsaktiviteter, og så vil de gerne have, at boligen skal hænge fornuftigt sammen med det

»Det der med at stå på en legeplads og skal huske sutteflasken og leverpostejsmadderne, bliver lidt træls i længden. Så det, der egentlig har været kvaliteter, bliver man pludselig lidt træt af«, siger hun og peger på, at sætningen 'Jeg vil bare kunne åbne døren' er gået igen i stort set samtlige interviews, hun har lavet blandt det, hun kalder 'den kulturforbrugende klasse' i sit phd-projekt.

Overordnet er de typiske udflyttere i denne gruppe nogle, der har mulighed for at være smidige omkring deres arbejde - de kan være selvstændige eller have mulighed for, at den ene går på deltid eller arbejder hjemmefra. Ofte har man fået børn og har lidt barsels- eller forældreorlov på kontoen, når udflytterprojektet skal realiseres.

»Det er en åbning til, at de flytter ud og ser, om fjernarbejde for eksempel kan lade sig gøre, eller man skal finde arbejde lokalt - det er den typiske proces«, siger Maja de Neergaard og peger på, at der også er nogle livsstilskarakteristika, der går igen.

»Alle mennesker gør sig tanker om, hvordan de ønsker at leve deres liv, men denne gruppe gør det på en måde, hvor de også tænker deres bosted med i ligningen. De drømmer om, at børnene har et bulderby-samvær og stiller store krav til deres opvækstmiljø og fritidsaktiviteter, og så vil de gerne have, at boligen skal hænge fornuftigt sammen med det«, siger hun.

Romantisering og drømme

Også det voksne fællesskab er i højsædet. Det sociale fællesskab er afgørende for mange, når de flytter ud.

»Det er vigtigt, at de får etableret de sociale forbindelser, typisk enten omkring skolen eller arbejdspladsen, hvor man så finder nogen at have det sociale kørende med«, siger Maja de Neergaard.

Med de mange ønsker følger ofte også en vis grad af romantisering og drømme. Ofte er der et æstetisk element forbundet med projektet, men også nogle bestemte livskvaliteter, som man ønsker skal være en del af ens hverdag, og som man drømmer om, skal blive integreret i forholdet mellem bolig, arbejde og familieliv.

»Grundlæggende ønsker man mere tid, natur og ro, og dem jeg talte med, syntes egentlig, at det var lykkedes ret godt at få integreret deres forskellige ønsker. Selv om de i høj grad tager byen med sig ud med ønsker om specialforretninger, fællesskab og øko-kød, så er de oplevede forskelle mellem by og land store, og det er langt hen ad vejen, dem, der holder folk kørende«, siger Maja de Neergaard.

Hvis alle skal bo i københavnsområdet giver det en enorm belastning af rigtig mange aspekter

Hun peger på, at der for denne gruppe er et stort læringsaspekt forbundet med det at flytte ud af byen og ud på landet.

Fra at være byboerne, der er flyttet ud, sker der en langsom forandring, mens man lærer at bo i de nye omgivelser, man nu er bosat i, fortæller hun.

»De fleste i mit studie er gået i gang med at lære en ny måde at bo på og oplever, at de efter 3 - 5 år bliver ret trætte af at blive betegnet som københavnere, ikke fordi de har glemt, hvad de kom fra, men fordi der sker en kæmpe udvikling og nuancering, når de kommer ud«.

Forskellige områder - forskellige særkender

I fremtiden spår Maja de Neergaard, at man vil se, at mens byens forskellige kvarterer typisk bliver forbundet med særlige værdier, så vil det samme ske i landområderne.

»I takt med at disse 'byboere' begynder at tage landområderne ind som steder, man flytter til, så kan man også forestille sig, at man i højere grad begynder at tillægge de forskellige områder nogle særlige værdier og særkender - at et område er særligt stærkt på økologi-miljøet, på det kunstneriske miljø eller særligt kendt for bofællesskaber«, siger hun.

Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter så gerne, at flere valgte at flytte længere ud end Københavns forstæder, når der skal findes billigere kvadratmeter til familien.

»Økonomisk ville det være mere bæredygtigt at få spredt befolkning og arbejdspladser over et større områder. Hvis alle skal bo i københavnsområdet giver det en enorm belastning af rigtig mange aspekter - affaldshåndtering, trafikkaos, handelsmønstrene bliver påvirket, der vil mangle institutionspladser, og det stiller store krav til udbygningen af den offentlige infrastruktur«, siger han.