Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

'Vores familieliv var på vej ned ad bakke'

Sigrid og Mads tog beslutningen og flyttede fra København til Tisvilde, da hamsterhjulet var ved at æde deres ægteskab op.

»Egentlig er det det her, jeg har gjort oprør mod hele mit liv«.

Mads har sat sig ned. Børnene Emilie og William er ved at sætte telt op i havestuen, og en hveps havde kortvarigt forvildet sig derind.

»Men vi ville gerne have tid sammen med vores børn og lave de projekter, vi synes er fede«.

41-årige Mads Kramhøft og hans kone Sigrid Reinvard Kølster tog for et par år siden beslutningen om at lægge deres liv i andre folder. To fuldtidsjobs - og lidt til, ingen tid til familielivet og stress når børnene var syge var ved at trække luften ud af deres ægteskab.

»Vi var simpelthen ved at gå fra hinanden. Men vi fik talt om det og fandt ud af, at vi jo egentlig gerne ville blive sammen«.

En af løsningerne var at finde en billigere bolig, og familien begyndte at undersøge mulighederne for at flytte. De boede i Søborg og var glade for at være tæt på byen.

»Jeg har altid tænkt, at jeg var bymenneske, vi brugte kulturlivet en hel del, og det var slet ikke en del af vores tanker, at vi skulle rykke væk fra det, men der sker jo noget, når man får børn«, siger Sigrid, så i første omgang kiggede parret på huse i Storkøbenhavn. Men en velpolstret lønkonto var ikke til at komme udenom, hvis de skulle finde et hus i Københavnsområdet.

Jeg har gjort oprør mod parcelhuslivet hele mit liv

»Og så skulle vi jo stadig ræse rundt i hamsterhjulet, og det var det, vi gerne skulle væk fra«, siger Mads.

Sagde jobbet op

Valget faldt på et gulstenshus i Tisvilde. I første omgang faldt familien, særligt Sigrid, for et gammel bondehus, der kunne indrettes, så hun kunne have en psykologpraksis hjemme, men projektet blev for omfangsrigt, og da det gule parcelhus dukkede op, havde familien slået til, inden der var gået en uge.

»Vi gjorde det bare uden at tænke for meget over det. I værste fald kunne vi altid flytte tilbage. Så jeg sagde mit job op uden at have noget andet, fordi der var luft til det i budgettet«, siger Sigrid, som nu dels er selvstændig psykolog og dels er ansat på en lokal kostskole.

»Jeg har gjort oprør mod parcelhuslivet hele mit liv, men det er bare virkeligt praktisk, når man har små børn og ikke skal ud i det helt store renoveringsprojekt«, siger Mads, som efter et års tid med pendling til byen har fået et lokalt job som digitaliseringskonsulent.

Følte sig klemt

Maja de Neergaard har studeret de kulturforbrugende storbyfamilier, der vælger at flytte på landet i sin Phd-afhandling. Her lyder en af konklusionerne, at familierne typisk er glade for deres byliv, men med tiden får nok og savner mere luft i økonomien - og i håret.

En af dem er Mette Damsgaard. Hun boede sammen med sin familie på Christianshavn i ti år, før familien flyttede på landet.

»Vi var glade for mangfoldigheden, for de tilbud, der var og for mindsettet i det hele taget. Vi cyklede rundt i byen med ungerne, var på udstillinger og brugte i det hele taget mange af byens muligheder«, siger hun. Men med tiden blev det for uroligt for familien at bo på Christianshavn, og familien oplevede, at børnene blev en smule klemt, og at man nødt til at tage på legeplads, når der skulle leges.

Vi har fået mere tid til vores børn, og når vi er hjemme, er vi virkelig hjemme

»Der var ikke rigtig plads til, at vi kunne bruge os selv, og vi oplevede, at vi aldrig kunne få den ro, vi gerne ville have, blandt andet fordi vi boede i stuen og der altid løb børn og voksne ind og ud. Det var jo på den ene side dejligt, men det blev også for meget«, siger Mette Damsgaard.

Familien savnede naturen og græs under fødderne, og beslutningen om at gå efter det, de manglede, blev taget hurtigt.

I dag er deres liv et andet, end det var i byen. Børnene har fået en mere rolig dag, og begge forældre er blevet selvstændige.

»Vi har fået mere tid til vores børn, og når vi er hjemme, er vi virkelig hjemme«, siger hun.