Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

»Movieboxen var første udfordring for flow-tv«



20. juni 2018

Flow-tv udråbes gang på gang som dødt og streaming som den nye, ubestridte vinder. Men hvad betyder det for tv'ets evne til at skabe sammenhængskraft? Og er det overhovedet sandt?




Vi er måske nok langt fra fordums tid, før tv-monopolet blev brudt, og Otto Leisner var konge. Før hele familien uanset alder sad samlet foran skærmen med aftenkaffe og kringle.

Fjernbetjening var der ingen af - der var ingen alternativer, medmindre man boede tæt på Sverige eller Tyskland og kunne supplere med lidt svensk eller tysk.

Vores medievaner er i hastig forandring. Netflix, HBO, Viaplay, Amazon, ja streaming generelt, second screening, Youtube og sociale medier er blot nogle af de tilbud, der kæmper om vores opmærksomhed. Men er flow-tv virkelig ved at dø en hurtig, overset og ligegyldig død?

»Næppe«, siger Per Fanefjord Laursen, selvstændig Content & Communication konsulent og tidligere analytiker hos fagmediet Mediawatch med speciale i broadcastmedier.

»Men flow-tv er for første gang i tv-mediets historie kommet under pres«, siger han.

Den antagelse er Lars Konzack, lektor på Informationsstudier ved Københavns Universitet, enig i.

»Jeg tror, at flow-tv, inden for de næste fem år, vil begynde virkelig at opleve nogle udfordringer«.

Men det vender vi tilbage til. Lad os først tage et kig på, hvad flow-tv’et har betydet for os gennem tiden.

Husalteret flytter ind

Flow-tv har fortsat et es i ærmet, når det kommer til at samle danskerne. Skønt det langt fra er det dominerende massemedie, det var i de spæde år i 50’erne, da de fleste fik et tv-apparat ind i hjemmet, og hele befolkningen kunne samle sig foran den store, dyrt indkøbt kasse i hjørnet af stuen, så kan det stadig samle os, omend det sjældent sker rent fysisk.

For selvom vi ikke længere sidder sammen hele familien og følger Mads Skjerns ankomst til Korsbæk, lader det til, at tv stadig har en samlende funktion, for på trods af, at vi ikke i samme grad sidder sammen og ser tv, så peger Per Fanefjord Laursen på, at vi i høj grad ser det samme, men på forskellige tidspunkter.

»Det er nyt, at mangfoldigheden af kvalitetsserier, der kan inddrages via streaming, nu er kilden til mange diskussioner, hvor man skal passe på ikke at afsløre for meget – for alle har ikke set det samme, samtidigt«, siger Per Fanefjord Laursen.


Men tiden, hvor vi så det samme på tv på samme tid - og talte om det næste dag - er for længst passé. Eller næsten – for visse programbegivenheder kan stadig drive en diskussion over frokostbordet.

»DR og TV2 kan stadig samle danskerne. Det fungerer til nogle lejligheder ganske godt som for eksempel ved kronprinsens 50 års fødselsdag, dronningens nytårstale og visse sportsbegivenheder, hvor vi rent faktisk sidder sammen og ser det samme«, siger Lars Konzack.

Men ser man bort fra de særlige højdepunkter, er tv’ets rolle som familiens samlingspunkt og fælles referencepunkt ifølge Lars Fanefjord Laursen nærmest helt væk.

»Der udkom en bog i USA for år tilbage, hvor tv blev betegnet ‘The Cool Fire’ - altså tv var afløseren for fortidens bålplads som samlingssted. Den tid kommer aldrig tilbage, når alle kan se alt på et hav af skærme, som de altid har på sig«, siger Per Fanefjord Laursen.

TV´et ændrede blandt andet nyhedsformidlingen, kulturforbruget og politikernes arbejdsbetingelser. Diverse kulturbegivenheder kunne nu ses på skærmen i stuen og gav dermed adgang til en for mange ukendt verden. Politikerne fik et direkte talerør til vælgerne, og nyhederne blev valgt ud fra et generelt væsentlighedsprincip og serveret kort og præcist og uafhængigt af partifarve og interesser.

»Her i Danmark havde vi meget lidt at se på i flere årtier. DR’s monopol på TV betød én kanal og i starten få sendetimer dagligt. Vi skal langt frem, før der kommer væsentlige forandringer. I slut 80’erne brydes monopolet med TV2’s entré og den nye satellitteknologi, som ændrede alt«, siger Per Fanefjord Laursen.

Op gennem 90’erne går det pludseligt stærkt.

»Vi fik – i forhold til landets størrelse – et ganske stort fragmenteret tv-udbud. Selvfølgelig havde danskere også lyst til at kunne vælge mellem mange kanaler og programmer, ligesom folk i andre lande«.


De loyale ældre

Flow-tv’s deroute er ifølge Per Fanefjord Laursen i høj grad et generationsspørgsmål. De modne og ældre – og dem er der rigtig mange af – er fortsat loyale overfor gamle metoder og vaner, mens yngre generationer går nye veje.

Ifølge DR Medieforskning, faldt danskernes flow-tv-sening fra 2 timer og 38 minutter i 2016 til 2 timer og 30 minutter i 2017.

»Bag det faldende tv-forbrug gemmer sig en betydelig polarisering mellem generationerne«, siger Per Fanefjord Laursen.

Ifølge DR Medieforskning er børn og unges tidsforbrug på flow-tv på et historisk lavt niveau, mens der fortsat er tale om høje niveauer blandt de ældre seere.

Umiddelbart lader det altså til, at man er kommet minimum en postgang for tidligt, hvis man dømmer flow-tv dødt.

»Den ultimative afvisning af flow-tv er jo helt at afmelde det traditionelle tv-signal«, siger Per Fanefjord Laursen og peger på, at 27 procent af de 20-39-årige ifølge DR Medieforskning helt har fravalgt et traditionelt tv-signal, hvilket kun gælder 3 procent af befolkningen over 40 år.


Movieboxen var første udfordring for flow-tv

Så flow-tv er ikke dødt, men traditionel tv-sening er udfordret af, at stadig flere finder det attraktivt også at streame tv-indhold på andre skærme. Og det drejer sig om ikke så få. 61% af danskerne over 18 år siger til analyseselskabet Wilke, at de regelmæssigt benytter DR TV, men 45% benytter Netflix, og 21% bruger TV 2 Play.

»Vi kan godt konkludere, at tv-programmers helt store gennemslagskraft generelt er svækket. Seerniveauet på alle slags programmer er faldet. Jeg tror, at muligheden for at streame et stort varieret programudbud har ført til, at en stor del af fortidens tilfældigheds-sening, hvor man smed sig i sofaen og zappede rundt, er helt forsvundet blandt de unge og unge voksne«, siger Per Fanefjord Laursen.

Men det er ikke blot udbuddet af de mange nye streamingtjenester, der har været med til at stramme løkken om flow-tv. Tv´et har teknisk set været mere end bare flow-tv siden 1980´erne, hvor vi begyndte at se video på vores tv.

»Folk kunne beslutte sig for, at de ikke ville sidde og se, hvad Danmarks Radio havde at byde på af oplysende public service programmer lørdag aften og i stedet gå ned og leje film og en moviebox«, siger Lars Konzack fra Københavns Universitet.

Den helt store ændring er ifølge Lars Konzack, at tv i dag er på brugernes præmisser, og det er det modsatte af flow-tv, hvor det er på nogen andres præmisser.

»Det er blandt andet det, de store tv-stationer lider under i dag, at hvis der kommer noget, man ikke gider se, kan man hurtig finde noget, der er mere spændende andre steder på for eksempel YouTube eller Netflix«, siger han.

Og måske netop derfor, er der færre og færre, der finder det oplagt at skulle betale til Danmarks Radio, mener Lars Konzack, der dog tror på, at beslutningen om at putte licensen ind under finansloven kan købe dem noget tid.

Lars Konzack pointerer dog, at hvor flow-tv nok går en trist fremtid i møde, gør det sig langt fra gældende for tv-mediet, der er og bliver ved med at være et af familiens sociale omdrejningspunkter.

Det ultimative VM TV

Datatid Tech Life har udråbt LG OLED TV som det bedste TV at se VM i Fodbold på.

Med en ultraslank OLED-skærm placeret på en transparent glasplade leverer TV'et billedskarphed og farver i en sublim kvalitet. Det moderne, elegante og minimalistiske TV giver dig alle de moderne funktioner som 4K UHD billede, HDR med perfekte farver, Dolby Vision biograflyd og muligheden for streaming.

Læs mere om LG OLED her!