Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

SKAM har banet vej for nordisk fællesfølelse



25. december 2018

Vores interesse for vores nabolandes tv-serier er på vej frem. Eksperter taler om større nordisk sammenhængskraft og bredere viden.



Serr, dritkul, ass.




Var du der, dér i 2015, da det halve af Danmark begyndte at tale norsk slang? Da William fik Nora, og ‘Penetrator Chris’ lagde damerne ned alene med sin attitude?

Hvis ikke du selv var med på ‘SKAM’, kender de fleste af os nogen, som var, for med tv-serien fik danskerne pludselig øjnene op for naboen mod nord og streamede norsk tv på NRK hørte norsk musik og slyngede om sig med norsk slang.

Efter ‘SKAM’ sluttede, har utallige skandinaviske serier taget tråden op.

Der er serien ‘Semester’, som følger den dameglade Penetrator-Chris, den norske ungdomsserie ‘Blank’, der følger en gruppe unge i årene efter gymnasiet, og nu den danske ‘Doggystyle’, der ligesom ‘SKAM’ har fokus på ungdomsårene, indlejrer elementer fra sociale medier og bliver sendt i et web-format med afsnit af forskellige længder.

Både kulturelt og sprogligt synes skandinaverne at have fået øjnene op for hinanden på ny. Mens det ifølge tv- og popkultur-eksperter er ungdomsserierne, der har banet vej for skandinavernes fornyede interesse for hinanden, så har serier rettet mod et bredere publikum også nydt godt af tøbruddet.


Serier som norske ‘Lykkeland’ og ’Hjemmebane’, svenske ‘Vores tid er nu’ og tyske ‘Babylon Berlin’ har fået spalteplads i danske medier og skærmtid hos danske tv-fans, efter at vi i årevis har haft øjne og fjernbetjeninger rettet mod amerikansk og britisk tv.

Længe var det nemlig engelsksprogede serier som ‘Sex And The City’, ‘Mad Men’, ‘Breaking Bad’ og ‘Game Of Thrones’, der dominerede, og selvom der i dag bliver produceret flere amerikanske serier end nogensinde før, så er der et stadig større fokus på tv-serier fra andre lande.

»I starten af årtusindet var det lettere at overskue markedet, fordi der var en form for konsensus om, hvad de vigtigste serier var, og de var næsten alle sammen amerikanske. Når man i dag er på tv-festivaler er markedet meget mere broget, og de vigtige serier kommer fra flere forskellige lande«, siger Jakob Isak Nielsen, der forsker i tv-serier og film ved Aarhus Universitet.

»Det synes jeg er interessant, og jeg håber for så vidt, at det fortsætter, for jeg synes, det er i alles interesse, at vi bliver sprogligt og oplevelsesmæssigt stimuleret af fiktion, der har afsæt uden for den angelsaksiske verden«.


Jakob Isak Nielsen fortæller også, at de store danske og svenske tv-serier, der har vundet priser og er blevet populære både inden- og udenfor landets grænser, har haft en vigtig funktion i forbindelse med den udvikling. Serier som ‘Broen’, ‘Lykkeland’, ‘Vores tid er nu’ (også kendt som ‘Familien Løwander’) og ‘Springfloden’ har været med til igen at gøre det mere udbredt at se tv, der ikke er på engelsk eller ens modersmål.

»Danske og svenske tv-serier var nogle af de første til at bryde lydmuren og bane vej for eksport af ikke-engelsksproget tv-dramatik. Nu bliver serier som ‘Babylon Berlin’ og ‘Dark’, der begge er fra Tyskland, set internationalt og ikke kun lokalt, og det gælder også serier fra andre lande, hvor modersmålet ikke er engelsk«, fortæller Jakob Isak Nielsen.

Han fortæller, at dansk og svensk tv længe har været kendt for sin høje kvalitet internationalt, men at ‘SKAM’ har været med til at sætte fokus på tv fra Norge både i Danmark og i udlandet generelt. Tv-serien ‘Lykkeland’ vandt eksempelvis to priser på tv-serie-festivalen i Cannes i år.

»Svensk tv-dramatik har jo altid haft et højt niveau, og det har norsk også, men vi har ikke helt haft fokus på det. Nu har vi fået øjnene op for nordisk tv igen«, siger han.

Ungdomsserier skaber fælles referenceramme på ny




De danskere, der kan huske tiden før store tv-pakker, streamingtjenester som HBO og Netflix og monopol-brydende TV2 vil formentligt også have en erindring om at tune ind på de svenske, norske og måske tyske radio- og tv-kanaler.

Dels fordi det førhen var de eneste udenlandske kanaler vi havde adgang til på grund af den geografiske nærhed, men måske også fordi vi dengang stod vores nabolande nærmere og det kulturelle skred mellem Vesteuropa og USA endnu ikke havde fundet sted.

De sidste mange år har vi i stedet været tilbøjelige til enten at tune ind på amerikanske eller internationale tv-kanaler eller, efter streamingtjenesternes gennembrud, se internationale og ofte amerikanske tv-serier på computeren.

Det store fokus på nordisk tv er med til at få både de yngre og ældre generationer til igen at vende sig mod naboerne, fortæller Jakob Isak Nielsen, der har vejledt mange studerende om opgaver og specialer med fokus på ’SKAM’ og de serier, der er fulgt i kølvandet, som han kalder et ‘post-SKAM fænomen’.

»Jeg er ret overbevist om, at det har skabt en fællesfølelse, i al fald blandt de yngre generationer. Mine studerende har lavet fokusgruppe-undersøgelser, der viser, at seerne føler en større tæthed til Norge nu«, siger Jakob Isak Nielsen.

Jakob Isak Nielsen fortæller, at vi tidligere ikke bare så mere nordisk tv på nabolandenes kanaler, men også på vores egne. Frem til 1990’erne var der tradition for, at de nordiske landes public service-broadcastere indgik fælles distributionsaftaler, der gjorde, at sendefladen i Danmark var fyldt godt op af svenske krimier, islandske sagaer og finske tv-spil.

I 1990’erne begyndte man at gøre op med den del af samarbejdet, der bestod af pligt snarere end lyst, det blev mere accepteret at takke nej til tv fra nabolandene, og der kom mere fokus på tv-serier fra resten af verden. Nu er de nordiske tv-serier igen ved at blive populære, og Jakob Isak Nielsen ser især de nordiske ungdomsseriers popularitet som en ny måde at etablere en fælles referenceramme.

»På en måde ser vi nu, at vi vender tilbage til tiden, hvor vi så meget nordisk TV. Men mens det lidt havde karakter af en fornufts- eller pligtaftale tidligere, så er det mere præget af lyst nu«, siger Jakob Isak Nielsen.


At vi tidligere var mere tilbøjelige til at se hinandens tv-kanaler havde muligvis også noget at gøre med, at vi forstod nabosprogene bedre. Flere undersøgelser har vist, at vi år for år bliver dårligere til at forstå vores nabosprog og bedre til at tale engelsk.

Jakob Isak Nielsen fortæller, at en konference for tv-forskere i Norden tidligere foregik på de skandinaviske modersmål, men nu foregår på engelsk. Det er lidt en skam, mener han, for selvom det åbner for internationale bidrag og umiddelbart er nemmere, når alle taler samme sprog, så hjalp det til at holde nabosprogsforståelsen skarp.

»Man brugte den første dags tid på at tune ind, men så begyndte man at forstå hinanden«, fortæller han.

For den yngre målgruppe var sproget også et plus, da ‘SKAM’ løb over skærmen. I stedet for at bruge amerikansk slang, som vi har gjort i årevis - inspireret af alt fra tv-serier til hip hop, film og talkshows - tog vi det nordiske til os.

Det er dog ikke kun sprogligt, at det har betydning, hvilke serier vi ser. Tv-serier kan også være med til at skabe sammenhængskraft, fordi de skaber en fælles popkultur med en fælles referenceramme indenfor slang og musik.

»‘SKAM’ er et eksempel på nordisk sammenhængskraft«, sagde Poul Nesgaard, der er tidligere rektor for Den Danske Filmskole og har været bestyrelsesformand i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, på en arrangementsrække om seriens betydning i 2017.

Arrangementerne var stablet på benene af fondet, der siden 1946 har arbejdet med at skabe forståelse og samarbejde mellem de to lande, blandt andet gennem sprogundervisning og kulturarrangementer.

Med seriens pludselige popularitet oplevede fondet, at der opstod en fælles klangbund både sprogligt og kulturelt, og generalsekretær Aja Bugge Chantelou er ikke i tvivl om, at serien har været med til at bane vejen for en større fællesfølelse skandinaverne imellem.

»Der blev lavet godt tv i Norge før, under og efter ‘SKAM’, men pludselig har vi i Danmark fået øjnene op for det. Det er et kulturprodukt, der har formået at fjerne grænserne mellem Danmark og Norge«, siger hun.

Giver mening at spejle os i nabolandene




For Aja Chantelou Bugge er det oplagt, at vi vender os mod vores naboer, når det kommer til populærkultur. På grund af de store ligheder mellem de nordiske lande både økonomisk og kulturelt kan vi nemlig ofte bedre spejle os i de problematikker, vores nabolande døjer med, end dem der præger et samfund som det amerikanske.

»Vi og vores samfund ligner hinanden så meget, at vi på en anden måde kan identificere os med en norsk person eller problematik sammenlignet med eksempelvis en amerikansk«, siger hun.

Hun er overbevist om, at det har stor betydning for sammenhængskraften i Norden, at vi konsumerer hinandens populærkultur og dermed får en fælles referenceramme både kulturelt og sprogligt.

»Det har bygget en tyk, bred bro mellem befolkningerne, at vi sidder og konsumerer hinandens tv-produkter. Både sprogligt og kulturelt bringer det os tættere på hinanden«, siger hun.


Selvom de fleste seere flokkes om tv-serier for at følge med i karakterernes færden i et fiktivt univers, så vil seerne stadig samle viden op om nabolandene undervejs, mener Jakob Isak Nielsen. Mens ‘SKAM’ har været med til at give danskerne et indblik i unge nordmænds forhold til religion, homofobi og integration, så lærer vores nabolande også af Danmark ved at se danske serier.

“Man vil blive klogere på det land, serien foregår i, i al fald når man kigger på public service-serierne. Det er meget karakteristisk for dansk tv-dramatik, at serierne har en tilknytning til og klangbund i den danske velfærdsstat. De store danske tv-serier har som regel en dobbelt historie - den ene dimension er en fængende historie, mens den anden går på at knytte samfundsmæssige forhold til fiktionens univers for at vække debat og skabe viden om aktuelle samfundsforhold,” siger Jakob Isak Nielsen.

Det er altså langt fra kun tomme kalorier for hjernen, der ryger ind, når vi ser tv. Vi bliver også lidt klogere på de lande, der omgiver os.

»Serierne har et plot - hvad end det er en krimi eller kærlighedshistorie - der er fortællingens motor, men bagtæppet fortæller os meget om de forskellige lande i dag. Man kan ikke undgå at blive bare lidt klogere på andre lande af at se dem«, siger Jakob Isak Nielsen.

Et vindue til verden omkring os

Læs mere her