Hvad er dette?

Vores foretrukne boligform kan trække tyvene til

8. marts 2018

Danmark er stadig et af de mest indbrudsplagede lande i verden. En undersøgelse blandt indbrudstyve kaster lys over, hvad der kan skræmme dem væk.

Smadrede ruder, tomme smykkeskrin, en bar plet hvor fjernsynet hang og åbne hoveddøre.

29.137 danske hjem var ifølge Danmarks Statistik sidste år udsat for indbrud. Og selvom det er første gang siden 2005, at der blev anmeldt færre end 30.000 besøg af indbrudstyven, så er Danmark stadig et af de mest indbrudsplagede lande i den Europæiske Union, når det kommer til antal indbrud per borger.

Når tallet er dalet skyldes det blandt andet et øget politisk fokus og trusler om strengere straffe, men der er stadig langt igen. Fremover vil politiet imidlertid få hjælp fra en måske uventet kant, når det kommer til at få tallet til at dale yderligere, nemlig fra forbrugerteknologien.

»Jeg tror den teknologiske udvikling i forhold til Internet of Things kommer til at få lige så stor en rolle i tyverisikring, som den allerede er begyndt at spille i hjemmets sammenhæng«

»Jeg tror den teknologiske udvikling i forhold til Internet of Things kommer til at få lige så stor en rolle i tyverisikring, som den allerede er begyndt at spille i hjemmets sammenhæng«,  siger Rune Poulsen, der driver virksomheden IOT Eksperten.

»Det skyldes blandt andet, at mange af de Internet of Things-produkter, vi bruger i hjemmet, der i første omgang handler om komfort, jo også kan bruges til at tyverisikre hjemmet«, siger Rune Poulsen.

Han peger eksempelvis på bevægelsessensorer, der i første omgang bruges til at få lys til at tænde eller slukke, men som også kan fungere som en tyverialarm.

»Det handler både om komfort og sikkerhed, og derfor er potentialet stort«, siger Rune Poulsen.

Internet of Things er navnet for fysiske enheder, der kan kommunikere med internettet og hinanden, fordi de er udstyrede med sensorer, og det dækker blandt andet over maskiner som musikanlæg, temperaturmålere, lamper, vaskemaskiner og videoovervågning.

Fordi maskinerne kan tale sammen via internettet, kan man eksempelvis skrue op for temperaturen i hjemmet, når man er på vej hjem fra arbejde, tjekke om mælken i køleskabet stadig er god, sætte en vask over ved at trykke på en knap på mobilen, eller få ens kaffemaskine til at sende en elektronisk besked, når kaffen er klar.

Snart kan IOT også bruges til at skræmme tyvene væk, men det er i fremtiden; lad os først kigge på, hvorfor Danmark ligger så højt i den kedelige statistik.

Fritstående huse er indbydende for indbrudstyve

Danmark har markant flere indbrud per borger end andre skandinaviske og nordeuropæiske lande.

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet skyldes det, at der i Danmark er flere fritstående huse, som er indbydende for indbrudstyve, end der er i vores nabolande. Mens tallene for store danske byer er tilsvarende nabolandenes, så er der nemlig markant flere indbrud per borger i huse udenfor storbyområderne.

»Den store forskel skal findes i tallene for indbrud i huse. I Danmark er der relativt mange enfamilieshuse, og langt de fleste er parcelhuse, hvilket formodentlig forklarer forskellen i forhold til Holland«, skriver Peter Kruize og David W. M. Sorensen i undersøgelsen, der sammenligner det danske indbrudsniveau med det i Holland, Tyskland, Sverige og England/Wales; i Holland bor folk tættere og flere bor i lejligheder eller rækkehuse i modsætning til fritstående parcelhuse, som sidste år i en undersøgelse foretaget af Megafon, blev kåret som danskernes hedeste boligdrøm.

Den vurdering bakkes op af rapporten '20 tyve', som Det Kriminalpræventive Råd har lavet. I rapporten fortæller 20 forskellige tyve om deres erfaring som indbrudstyve, og her siger langt størstedelen, at en villa er det nemmeste sted at begå indbrud, mens rækkehuse ligger på andenpladsen.

Tyvene siger også, at de kan operere mere frit på landet. Det afgørende for indbrudstyvene er imidlertid forholdet mellem tre faktorer: Tegn på værdier, tegn på liv og boligens tilgængelighed.

»Er lyset slukket, fedt. Er lyset tændt, så kigger vi, om der er nogen hjemme, og er soveværelsesvinduet ikke oplyst og gardinerne ikke for, så er de ikke hjemme. Fint nok at have lyset tændt, men rul dog gardinerne ned! Er der rullet ned alle steder, så er de ikke hjemme. Hvis der er rullet ned nogle steder, så er det fordi de sover«, fortæller en af tyvene fra undersøgelsen om, hvordan han udser sig en bolig.

Hvis der er tegn på liv - eksempelvis lys, lyde, et tændt fjernsyn eller en bil i carporten - er tyvene mindre tilbøjelige til at begå indbrud, men de understreger også, at de kender til de fleste indbrudsforebyggende tricks.

»Min far, for eksempel, tænder sit tv, når han går hjemmefra. Så jeg tænkte nok, at der var flere, der gjorde det. Jeg tjekker, om der var nogen, der sad og så tv. Der var mange, der havde det tændt, men ikke var hjemme«, fortæller en anden tyv fra undersøgelsen.

Fremtidens tyverisikring

En af de mere omkostningstunge metoder til at skræmme indbrudstyvene væk, handler ifølge flere forskere om at gøre det så besværligt som muligt at videresælge de stjålne varer, at det ikke er risikoen eller besværet værd.

Ifølge tyvene i undersøgelsen 20 tyve er det afgørende ikke at gøre det svært for folk at bryde ind i ens hjem, men snarere at gøre det så besværligt at videresælge de stjålne varer, at det ikke er risikoen eller besværet værd. Og den løsning er vi kommet tættere på, blandt andet takket være et hold forskere på DTU.

I 2015 lykkedes det dem at lave et laserprint - lidt a la en stregkode - i farver af maleriet Mona Lisa i så mikroskopisk størrelse, at man ikke kan se det med det blotte øje; alle informationerne fra maleriet er der, men det er så lille, at det kan printes på et hår.

Den teknik kan bruges til at udstyre værdigenstande som telefoner, tablets, fjernsyn og smykker en stregkode, der er så lille, at den er usynlig, men som kan indeholde så meget information, at det vil gøre det meget svært for tyven at sælge den stjålne vare videre.

»Tyverisikring var helt klart en af de første anvendelser, vi tænkte på. Det er noget, der allerede nu er rigtigt stort behov for, og noget, der kun bliver endnu større behov for i fremtiden«

»Tyverisikring var helt klart en af de første anvendelser, vi tænkte på. Det er noget, der allerede nu er rigtigt stort behov for, og noget, der kun bliver endnu større behov for i fremtiden«, siger Anders Kristensen, en af forskerne bag laserprintet, fra DTU Nanotech.

Der vil dog kræve store investeringer at udbrede de usynlige stregkoder som tyverisikring, men der er interesse for det, fortæller Anders Kristensen.

I mellemtiden er der mange andre IoT-opfindelser, man kan bruge som tyverisikring. Det fortæller Rune Poulsen fra IOT Eksperten.

»Vi oplever stor interesse for produkter, der spiller en rolle i folks hverdag, men som også kan bruges som tyverisikring«, fortæller han.

Udover bevægelsessensorer, der i dagligdagen kan bruges til at tænde lys, når det registrerer bevægelse, men som kan indstilles til at give en besked, hvis der registreres bevægelse på tidspunkter, hvor der ikke burde være nogen hjemme, peger han på flere andre ting.

Temperatur- og vinduessensorer kan registrere, hvis et vindue pludselig er åbent eller temperaturen daler dramatisk; det kan også være tegn på indbrud.

Og så kan overvågningskameraer med ansigts-genkendelse bruges.

Rune Poulsen har selv et, der er indstillet til ikke at begynde at filme, når det er ham, der kommer ind i lejligheden, men som ellers vil optage indbruddet og sende Rune en besked.

Der kommer kun flere produkter fremover, der både kan bruges til at gøre dagligdagen nemmere og til at tyverisikre huset.

»Det er svært at koge Internet of Things ned til nogle enkelte muligheder, for alt kan i bund og grund registreres«, siger han.

»Vi kan bedre lide at fokusere på, hvordan de her ting kan give folk komfort i dagligdagen end sikkerhed, men der er et kæmpe potentiale, og det har allerede rykket sig meget. Det vi opfatter som nicheprodukter nu vil være mainstream om to år«.

Få mest muligt ud af lysets indvirkning på dit humør og energi ved at bruge Philips’ løsninger

Vågn op til lys, så du føler dig mere veludvilet, fald ned med det varme, og indret dig i det hele taget med lys, der afspejler solens døgnrytme.

Philips Hue er dit personlige trådløse belysningssystem, der gør det nemt at styre lyset og skabe den rigtige stemning i alle situationer, mens SceneSwitch og WarmGlow øsningerne gør det nemt at skifte fra klart lys, til naturligt lys og over til en hyggelig og varm glød ved brug af din eksisterende kontakt, eller via din dæmper.