Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

8 ting du - måske - ikke vidste om lys



22. marts 2018

Lys har til alle tider spillet en afgørende rolle for vores eksistens på Jorden og har optaget os siden de gamle grækere - som dog havde et lidt anderledes syn på, hvor lyset kom fra.




1 Verdens mørkeste sted

Et af de mørkeste og klareste steder på Jorden er San Pedro de Atacama-regionen i det nordlige Chile. Forholdene i regionen har trukket astronomer fra hele verden til området, som siges at være det bedste sted i verden at observere stjerner, og forskerne er så langt, at man kan se helt ud på randen af det univers, vi kender. Flere internationale observatorier er placeret i Atacama-ørkenen, hvor også danske forskere er udstationeret.

Kigger vi på det våde element er Marianergraven i Stillehavet med sine 11 kilometers dybde verdens dybeste og mørkeste dybhavsgrav. Når vandet er klarest ved middagstid, aftager sollyset ifølge Nasa med en tiendedel af sin styrke for hver 75. meter, man når ned. Mennesket kan knap se lys 500 meter nede i Marianergraven, hvor sollysets styrke er omkring en milliontedel af intensiteten ved overfladen.


2 Synet trækker 65 procent af vores hjernekapacitet

Selv om synet kun er én af vores fem sanser, så er det den, der har den største betydning for os. Synet bruger ifølge experimentariet.dk 65 procent af vores hjernekapacitet, og omkring 80 procent af det, vi lærer, sker gennem øjnene. I løbet af livet behandler vores øjne omkring 24 millioner billeder.

Synet virker således, at øjet opfatter billeder, når lyset rammer nethinden. Lyset kommer ind i øjet gennem pupillerne, hvis størrelse bestemmes af regnbuehinden, der sidder rundt om pupillen. Når det er mørkt har øjet brug for meget lys for at kunne se, mens pupillen trækker sig sammen i skarpt lys for at forhindre dig i at blive blændet.


3 Vi elsker vores stearinlys - men...

En undersøgelse fra Bolius viser, at 4 ud af 10 danskere tænder stearinlys dagligt i vinterhalvåret. Det betyder, at vi med et årligt forbrug på 5,79 kilo stearin i 2014, er EU-mestre. På anden og tredjepladsen finder vi henholdsvis Østrig og Slovenien, hvor man også holder af de levende lys.

Men en rapport fra Miljøstyrelsen fra sidste år peger på, at der afgives store mængder partikler fra stearinlys, uanset om de er lavet af ægte stearin, paraffin eller er en blanding. Også eksempelvis madlavning udleder partikler, men stearinlys udgør omkring halvdelen af den partikelforurening, der blev fundet i hjemmene.


4 Hvem opfandt glødepæren?

Mange af os er opdraget til at tro, at det var amerikaneren Thomas Edison, der opfandt glødepæren. Men det er faktisk ikke helt sandt. Der var flere før Edison, der fandt på at få en glødetråd til at lyse ved hjælp af elektricitet.

Det lykkedes dog Edison at videreudvikle pæren, så den kunne lyse i længere tid og få den betydning, den sidenhen har haft for os og vores samfund, som nu kunne bruge andet end petroliumslamper, stearinlys og lyset fra kaminen til at lyse op. I dag er glødepæren udfaset efter et forbud fra EU.


5 Hvad er lys?

Vi tager nok allesammen lyset for givet - men hvad er det egentlig? Lys er elektromagnetisk stråling, som er en form for energi og en kombination af elektriske og magnetiske felter.

Nogle forskere definerer udelukkende lys som elektrisk stråling, som kan spottes af øjet, men ifølge Videnskab.dk er det et meget lille spektrum af lyset, der opfattes af øjet.

Mange definerer i dag lys ud fra en bredere forståelse, så eksempelvis også infrarødt lys og ultraviolette stråler også regnes som lys, selv om det kan ses med det menneskelige øje.

Lysets bølgelængde bestemmer, hvordan vi opfatter farven af lyset - lys med en kort bølgelængde ser vi som blålige nuancer, mens lys med en lang bølgelængde er rødligt. Gult og grønt lys ligger i spektret mellem det blå og røde lys.

Lys udgår i rette linjer til det rammer noget, der ændrer dets bane eller opsuger det - eksempelvis et menneske, der opholder sig i solskin - der hvor lyset mangler, opstår skygge.


6 Big Bang

Ifølge teorien om Big Bang er universet 13,7 milliarder år gammelt, men det tog alligevel omkring 400.000 år efter den gigantiske eksplosion, før universet havde udvidet sig så meget, at lyspartikler kunne bevæge sig frit.

Man kan ifølge astronomer den dag i dag stadig se resterne af lyset fra Big Bang, og faktisk offentliggjorde forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Arizona State University i sidste måned, at de første stjerner ikke blev ‘tændt’ før 180 millioner år efter Big Bang.

Det tager lyset omkring 8,20 minutter at tilbagelægge de 149.600.000 kilometer, de er mellem Solen og Jorden - lyset bevæger sig med 300.000 kilometer i sekundet.


7 Hvad skal man kigge efter, når man vælger lys

Hvor god lysets farvegengivelse er angives i den såkaldte Ra-værdi - jo højere Ra-værdi, jo bedre er farvegengivelsen.

En almindelig glødepære, som nu er udfaset efter et forbud fra EU, har en Ra-værdi på 99, mens en LED-pære med en Ra-værdi over 80 ifølge Bolius.dk giver en god farvegengivelse.

Farvernes temperatur måles i kelvin på en skala fra 0 til 11.000 K.

Ønsker man, at lyset skal ligge i den gul-røde del af farveskalaen, skal man gå efter en lavere farvetemperatur, mens en høj Kelvin-værdi angiver, at lyset hælder mod de blå-hvide og mere kolde farver.


8 Gamle forskeres syn på lyset

Den græske filosof Euklid mente ca 280 f.kr på linje med Platon, at lys var stråler, der udgik fra øjet og spredte sig derfra. Da synsindtrykket af genstande langt væk opstår øjeblikkeligt, når øjet åbnes, mente han, at strålerne måtte udbrede sig med stor hastighed.

Den italienske filosof, fysiker og astronom Galileo Galilei (1564-1642) mente, at lyset måtte være stråler, der kunne måles, men nåede aldrig at måle dem.

Den danske astronom, Ole Rømer (1644-1710), opdagede, at lyset havde en hastighed, der kunne måles ved at observere Jupiter og dens fire store måner. I over et år observerede han ifølge Niels Bohr Instituttet månen Io, og i 1676 fremlagde han sin konklusion for det franske Académie Royale de Sciences, hvor han også mente at kunne konkludere, at lysets hastighed var 227.000 kilometer i sekundet - i dag ved man, at lysets hastighed ligger på 299.792 kilometer i sekundet.

Isaac Newton (1642-1727) udviklede teorier om lysets farve og fandt frem til, at hvidt lys i virkeligheden består af alle regnbuens farver. Han mente desuden, at det udgøres af partikler.

Afklaringen af lysbølgernes natur, fik man først bedre greb om med forståelsen af elektricitet og magnetisme. James Clerk Maxwells teori om elektriske og magnetiske felter i begyndelsen af 1860´erne betegnede lys som elektromagnetiske bølger.

Nogle år senere kom Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin teori om, at lys skulle være partikler, og i dag er forskerne ifølge Videnskab.dk enige om, at lys både kan opfattes som partikler og bølger.





Få mest muligt ud af lysets indvirkning på dit humør og energi ved at bruge Philips’ løsninger

Vågn op til lys, så du føler dig mere veludvilet, fald ned med det varme, og indret dig i det hele taget med lys, der afspejler solens døgnrytme.

Philips Hue er dit personlige trådløse belysningssystem, der gør det nemt at styre lyset og skabe den rigtige stemning i alle situationer, mens SceneSwitch og WarmGlow øsningerne gør det nemt at skifte fra klart lys, til naturligt lys og over til en hyggelig og varm glød ved brug af din eksisterende kontakt, eller via din dæmper.