0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Vi vil være den nye hammer i landbruget«, siger CEO af Aarhusiansk teknologivirksomhed

13. april 2021

Danske landbrug er blevet færre og større. Hver krog af hver hektar skal ikke desto mindre forvaltes, og landmændene kalder på ny teknologi. En lille, dansk virksomhed arbejder på at give dem den nødvendige assistance via satellitdata og et stort netværk af hyperlokale vejrstationer.

14 vejrstationer er placeret på rad og række på markerne omkring Agro Food Park i Aarhus. Her tester virksomheden FieldSense ny hardware. På en af stationerne er ledningen til den sensor, som måler jordens temperatur, belagt med metal, fordi dyr ellers bider hul. På en anden vejrstation har man installeret et væsentligt større solcellepanel, fordi landmænd har efterspurgt, at vindmåleren supplerer data om den gennemsnitlige vindhastighed med data om vindstød. Det kræver mere strøm og flere solceller. Vejrstationerne kører nemlig udelukkende på solenergi.

At der stadig eksperimenteres, fortæller dog mere om virksomhedens innovative drive, end det gør om beskaffenheden af deres produkt. For produktet er i det store hele færdigt. Flere tusinder stationer står allerede rundt om i Europa, og hver og en indsamler data om alt fra jordtemperatur, jordfugtighed og vindretning. Denne data indsamles i et stort netværk, som deles mellem landmændene. Det er meningen, at dette netværk af stationer i fremtiden skal blive den nye hammer i landbruget.

Den nye hammer i landbruget

Målet er at optimere landmandens tid og ressourcer via analyse af al den data, stationerne indsamler. Denne praksis er en del af den gren af landbruget, man kalder præcisionslandbrug. Det er dog kun metoden, der har ændret sig, mener John Smedegaard, som er CEO ved FieldSense. Landbruget er nemlig på vej tilbage til en ældgammel praksis.

»Det lyder ny-teknologisk med de her maskiner, der kan mikrosprøjte og pletdryppe, men det er egentligt bare en vej tilbage til det, vi gjorde før i tiden,« siger John Smedegaard og refererer til tiden, hvor landmænd passede og plejede hver enkelt kvadratmeter af afgrøderne.

»Mine bedsteforældre havde en lille notesblok, hvor de skrev, præcist hvad man skulle gøre med de enkelte dele af marken; det her er en stivplet, det her er en sandet plet, og så videre. Vi er gået tilbage til noget, vi gjorde før, men som vi måske lidt har glemt, fordi vi skulle »bulk«-producere.«

Uden ny teknologi har det været svært at fortsætte med denne praksis. Gårdene i dag er ekstremt store og svære at overskue med kun notesbog og blyant som hjælpemiddel.

»Antallet af gårde nærmest styrtdykker,« siger John, »og måske har du marker spredt rundt omkring, som du ikke kan komme ud til.«

Konklusionen er, at landbruget kalder på en renæssance af notesbogen – men nu i digital form.

John byder indenfor i det aflange, computerfyldte kontor, hvor virksomhedens 14 ansatte har til huse. For enden er et lukket rum, hvor der eksperimenteres med nyt udstyr. Det har ganske vist mere snert af højteknologi og digitalisering end konventionelt landbrug, men det er ikke desto mindre landbruget, medarbejdernes hjerter banker for.

»Vi vil ikke erstatte landmændene. Vi er egentligt bare den nye hammer i landbruget, som slår lidt hårdere.«

En begyndelse med Satellit-data

Den slidte notesbog, som før tog bestik af markens beskaffenhed, vind og vejr, er nu digitaliseret, og det er den ganske rigtigt blevet mere kraftfuld af. Indledningsvist var den nye hammer dog svær at få øje på med det blotte øje. Egenproduktion af vejrstationer var nemlig slet ikke i tankerne, da John Smedegaard under sin uddannelse til datalog fra Aarhus Universitet fik sin første spæde idé til virksomheden.

»Vi var nogle gutter fra universitetet – dataloger, IT-folk, og en fra virksomhedskommunikation – som var interesseret i, hvordan vi kunne bruge vores viden om datastrukturer og computerteknologi til at hjælpe danske landmænd i deres daglige beslutninger, og vi kiggede først og fremmest på data, som vi kunne få fat i her og nu.«

Valget faldt på satellitdata, som var let tilgængeligt, og virksomheden udviklede hurtigt en app, som gav landmanden øjeblikkelig adgang til fem års målinger fra skyerne – data, som kunne fortælle om de enkelte markers vækst og sundhed. For landmanden betød det, at han nu kunne skabe et langt mere præcist tildelingskort over såsæden og gødning og dermed optimere sin produktion.

»Det handler om at få mest muligt ud af de hektarer, man har,« siger John Smedegaard.

Fra software til hardware

Ideen var øjensynligt god. FieldSense fik tildelt et kælderrum af Aarhus Universitet og hurtigt herefter kom virksomheden med i start-up gruppen Inkubator, hvor de fik deres første rigtige kontor.

Det varede dog ikke længe, før det blev klart, at satellitdata ikke var nok. Den digitale notesbog skulle ned fra skyen.

FieldSense begyndte at bygge sine egne vejrstationer, som kunne supplere historisk  satellitdata og give landmanden en mere nøjagtig forståelse af det lokale vejr ude på marken.

Selve vejrstationen er en kantet størrelse, metallisk og hjemmebygget i sit udtryk, men den gør sit arbejde, og landmændene er glade for den, siger John. Først og fremmest sparer den dem dyrebar tid.

»Mange landmænd har ringet til os og sagt, at de er begyndt at sove væsentligt mere, efter de har fået en vejrstation,« siger John Smedegaard.

Årsagen er, at landmanden nu kan ligge i sengen med sin mobil og se, om det giver mening at køre ud.

»Nu kører man ikke længere forgæves ud til en mark, hvor det blæser for meget, eller hvor jorden er for våd.«

Også i løbet af arbejdsdagen konsulterer landmanden sin digitale makker, inden han starter på en ny opgave.

I landbrug er det nemlig ofte små ting, der gør en forskel. Svampe bliver for eksempel meget påvirket af fugt, og en præcis måling af jordtemperaturen er nødvendig for at finde det optimale så-tidspunkt.

»Alle de her småting handler om at få landmanden til at træffe de bedste beslutninger i løbet af dagen og få mest muligt ud af sine ressourcer.«

Og jo flere vejrstationer, des mere hyperlokal data og des bedre et beslutningsgrundlag.

»Vi kan se, at der er tændt en gnist hos nogle af vores kunder, som bliver ved med at købe flere og flere vejrstationer.«

»Vi er først lige gået i gang,« siger John Smedegaard.

Marker som laboratorier

Mens små startups som FieldSense først er ved at så sine rækker, er andre, større virksomheder allerede i gang med høsten. For eksempel supplerer den kendte æbleproducent Pink Lady® satellitdata med mere og mere lokal data fra de enkelte æblerækker. Også her er den notesbog, der fanger markens data, blevet digital.

Gildas Guibert, leder af Pink Lab – Pink Ladys inkubator for innovative landbrugsvirksomheder – fortæller, hvordan det digitale skifte har hjulpet de lokale æbleproducenter med at optimere deres produktion.

»De digitale data er en form for beslutningsværktøj, som giver konkrete indikatorer for eksempelvis sygdom og forurening i æblerækkerne. Det hjælper hver enkelt producent med at optimere arbejdet på sin parcel og træffe beslutninger, der er specifikke for den enkelte parcels tilstand,« siger Guibert.

Hyperlokal data, som supplerer satellitdata, er en nødvendighed, hvis æbleplantagernes produktion skal blive både bæredygtig og effektiv.

»Vi er ved at udvikle et netværk af forbundne sensorer, der er placeret på hver eneste stykke land. Sensorerne gør det muligt præcist at identificere parcellernes størrelse, alder, soleksponering, vandbehov og geografiske placering,« siger Gildas Guibert.

Denne data er vigtig, fordi den hjælper landmanden med at træffe lokale beslutninger og optimere på baggrund af den mest præcise data. Sensorerne kan f.eks. spotte, når sygdom er ved at opstå på en enkelt parcel, eller når jorden er for tør på et specifikt areal.

»Hos Pink Lady® sigter vi mod at håndtere frugtplantager endnu mere præcist, ikke på parcel- eller rækkeplan, men helt ned til det enkelte træ og endda på hvert enkelt æble specifikt. Vi ønsker at behandle hver enkelt lille del af plantagen forskelligt, at behandle toppen af træet separat fra bunden og at modulere det hele. På den måde kan vi foregribe og forebygge risici mere præcist,« siger Gildas Guibert.

Det fulde afkast af investeringen sker dog først, når disse data deles i et større, samarbejdende netværk. For Pink Lady® har dette resulteret i skabelsen af Pink Lab®.

Pink Lab® – en anden form for netværk

Gildas Guibert leder til dagligt Pink Lab® – en inkubator, som opstøver nystartede, innovative virksomheder og hjælper dem med at udvikle deres teknologi. Her fungerer Pink Lady® Associations mange lokale medlemmer rundt om i Europa som kravlegårde for ny teknologi.

På den ene side giver Pink Lab® den enkelte virksomhed adgang til et netværk af mere end 3000 avlere i Frankrig, Italien og Spanien, hvor de kan teste og udvikle deres innovationers pålidelighed. På den anden side investerer Pink Lady® i at tilpasse teknologien specifikt til Pink Lady®-produktionens særlige kendetegn, hvorefter den deles med alle avlere, hvis teknologien viser sig at være effektiv.

Resultatet er en form for symbiose mellem hyperlokal og hyperdistribueret data. Begge dele er nødvendige ingredienser i den smeltedigel, som sikrer en sund, bæredygtig og effektiv produktion af æbler.

Det samme gælder for alle typer alle landbrugsproduktion. Den hellige gral er ikke kun et præcist, lokalt øjebliksbillede af vejret og afgrødernes og markernes stand. Den hellige gral er korrekte fremtidsprognoser, som fanger dataene, før de bliver til virkelighed på marken.

Det er det også hos FieldSense i Århus, som deler Pink Lady®s vision om at skabe en symbiose mellem hyperlokal og hyperdistribueret data.

»Prognose, prognose, prognose«

»Tænk, hvis vi kendte vejret i næste uge, ganske præcist og lokalt. Det er drømmen,« siger John Smedegaard.

For øjeblikket arbejder virksomheden på to mulige løsninger.

Den ene indgang er, at den enkelte landmand kan købe sig adgang til et voksende netværk af vejrstationer. Landmanden kan da bruge denne data til at lave korttidsprognoser. Hvis regnen kommer fra øst, og en landmand i øst har en vejrstation, der viser mængden af nedbør, kan en landmand i vest tilgå dataen og planlægge sit arbejde ud fra den viden. Det er en form for fremtidsprognose, men den er ikke så brugbar, når man kigger længere ud fremtiden.

»Vi har derfor investeret i at få meteorologer ind i vores virksomhed, som kan lave de virkelig nære prognoser om vejret ude i marken,« siger John Smedegaard.

»Vi kommer aldrig til at slå DMI i byen, men vi vil gerne kunne give landmændene en meget mere præcis prognose på kort sigt,« siger John Smedegaard.

Det kræver store mængder data. Men det kræver også meget analysearbejde af al den data, som bliver indsamlet i netværket. En landmand samler data om alt fra biomassevækst, til vejrdata, jordtype og afgrødetype, og denne data skal analyseres.

»Når jeg har al denne data, hvad kan jeg så forvente af output? Det har vi ikke sat system på endnu.«

Ifølge John Smedegaard går der dog ikke lang tid, før vi kan begynde at sætte disse data sammen. Målet er, at landmanden med store mængder af præcis data kan forudsige, hvor meget han kommer til at producere af sine afgrøder.

»Det er drømmen.«

Vertikalt landbrug

Hvis man spørger, hvad landmændene nu efterspørger oven på succesen, fortæller John Smedegaard med et smil, at der er nogen, der »godt kunne tænke sig at styre regnen.« Det er dog ikke kun en spøg. En stor del af landbruget er nemlig hoppet indendørs i de senere år. Her kan man kontrollere miljøet langt mere præcist, end man kan udenfor.

Men selvom vertikalt landbrug er in for tiden, ser John Smedegaard stadig en lys fremtid for konventionelt landbrug.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, det vil være særligt sjovt at gro majs indenfor. Og kan jeg overtale dig til at gå ind i en vertikal farm og plukke jordbær, i stedet for at gå ud på en mark?«

Sandheden er, at mange af de afgrøder, vi har i Danmark, er bulk afgrøder – hvede, for eksempel, og de kommer med stor sandsynlighed til at blive produceret udenfor – også i fremtiden.

Og udenfor, i det virkelige vejr, er det altså prognoser, som betyder noget. Her kan vi ikke styre vejret, men vi kan søge at forstå det og handle på bedste vis ud fra denne forståelse.

Det er målet for både FieldSense og større producenter såsom Pink Lady.

»Jeg glæder mig vildt meget til at kunne lave en præcis prognose for en mark på en måde, som ingen har kunnet før. Det er min vision. For Danmark har et af de stærkeste landbrug,« siger John Smedegaard.

»Men det kræver, at vi følger med.«

Pink Lady® er 100 % med ombord

At bruge innovation til at producere på en mere bæredygtig måde er en af Pink Lady® Europe Association's prioriterede forpligtelser. Denne tilgang er en integreret del af gennemførelsen af dens charter om bæredygtige forpligtelser.

Tilgangen er bygget op omkring 4 søjler - miljø, avlere, dyrkningsområder og forbrugere. Det er delt af hele netværket og baseret på 14 forpligtelser, der omfatter økodesign af emballage, udvikling af agroøkologiske metoder, bevarelse af naturressourcer, bekæmpelse af madspild, opretholdelse af beskæftigelsen i produktionsområderne, garanti for et sundt kvalitetsprodukt.

Og tilgangen har et unikt mål: et æble, hvis produktion opfylder smagskriterierne samt miljømæssige og samfundsmæssige krav.

Find mere information her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.