0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Sjællandsk familielandbrug trækker i den grønne førertrøje: »Vi er blevet sat i verden for at lave gode danske råvarer«

5. maj 2021

Landbruget står for 35% af Danmarks samlede udledninger. Skal Danmark nå målet om klimaneutralitet anno 2050, kræver det, at landbruget hopper i det grønne arbejdstøj. En gård på Sjælland trækker regnestykket i den rigtige retning.

Hos familielandbruget Mejnerts i Vestsjælland løber det hele rundt. På det menneskelige plan har der for nyligt været generationsskifte, og ude på marken, hvor der vokser korn og grønt, er der også gang i de cirkulære strømninger. Restprodukterne fra det korn, der ikke ender som mel, bruger Mejnerts som brændsel til opvarmning af gårdens stalde og bygninger. Solpaneler omdanner solens stråler til strøm til gårdens bygninger og stalde. Og hvidkløveren, som gror under de primære afgrøder, fanger den plantegødende nitrogen fra luften og skaber, som gårdens grand old man Niels Mejnertsen formulerer det, en ‘lille madpakke’ til de sultne planter.

Livet løber rundt og rundt på Viskingegården, for bæredygtighed handler om at give det tilbage, som man tager. Den cirkulære logik er blevet en væsentlig del af Mejnerts’ DNA.

»Vi kalder det fra muld til mund,« siger Peter Mejnertsen, som er den ene af to sønner, der nu styrer gården.

Sammen har de kunnet se forretningen udvide sig fra år til år. Melet er for eksempel nået ud til den kendte surdejsinfluencer Cathrine Brandts hænder, som bruger den stenkværnede, sigtede melvariant fra Mejnerts Mølle i sine populære brødopskrifter.

Og det er kun positivt, hvis Mejnerts’ success med at forene økonomi og bæredygtighed trækker hele branchen med ind i rundkredsen. Landbruget står nemlig i øjeblikket for hele 35% af Danmarks udledninger. Klimapanelet iCAP mener, at det er muligt at reducere landbrugets udslip med 60-70% uden at slække på produktionen – men det kræver, at landmændene trækker i det grønne arbejdstøj.

Mejnerts selv er allerede godt på vej, og i det store hele er Mejnerts’ Mølle klimaneutral. At Mejnerts ikke længere blot er et lille landbrug, men en virksomhed, som vokser år for år, kan inspirere andre til at gå samme vej.

»Vi vil gerne vise, at det er muligt at have en økologisk tankegang på et større set-up,« siger Peter Mejnertsen.

Vejen dertil har dog ikke været snorlige og ej heller kort.

Vejen til økologi

Anne og Niels Mejnertsen overtog gårdens daværende 270 hektarer på en tvangsauktion i 1993, og i 1999 omlagde de landbruget til økologi. I 2007 begyndte Niels at handle med korn og kort herefter startede konstruktionen af stenmøllen, som stod færdig i 2009. Nu råder Mejnerts over 1.300 hektarer og står selv for alle dele af værdikæden – fra muld til mund.

Niels inspireres til stadighed af de Olympiske ringe og tanken om, at der findes overlappende cyklusser i naturen, som man kan trække landbruget i en mere bæredygtig retning med ved at lytte til.

I dag driver Mejnerts i fællesskab af sønnerne Kasper Mejnertsen, som er landmand og uddannet agrarøkonom, og Peter Mejnertsen, som uddannet markedsføringsøkonom samt Niels.

Niels Mejnertsen, der startede det hele, er trådt lidt i baggrunden. Han har dog stadig en finger med i det meste og står i dag for det nyeste skud på Mejnerts-stammen – Mejnerts Grønt, som ligger ved Lammefjorden. Selvom produktionen i dag er udvidet til både grønt og kartofler, er gårdens primære handelsvare dog stadig korn og mel.

Skånsom proces og gamle dyder

»Vi er blevet sat i verden for at lave godt mel,« siger Peter Mejnertsen.

Peter viser os møllen, hvor kornet renses, tørres og testes for kvalitet. Bygningen er på hele tre etager, og kornet bevæger sig ovenfra og ned igennem det store maskineri. På øverste etage renses og sorteres kornet for at afgøre, om det skal den ene eller den anden vej i systemet. Det gode korn lagres i store kornsiloer, mens restprodukterne bruges som brændsel til opvarmning af gårdens bygninger.

Peter åbner dækslet til en af de gigantiske kornsiloer. Det er ølandshvede – en gammel kornsort nært beslægtet med spelt, med et mindre proteinindhold og en blødere glutenstruktur end almindeligt mel. Den har en mindre bageevne, men er kendt for at give en fyldig og god smag til bagværket.

Før ølandshveden i siloen er klar til stenkværnen, sorteres det efter størrelse, da det resulterer i en ensartet formalingsgrad på møllen. Herefter bliver den renset og tørret, så den er klar til stenkværnen, som står på anden etage. Det er lidt utraditionelt, at familien Mejnerts bruger stenkværn, for 95% af mel bliver i dag lavet på en stålvalse, men det har været en vigtig beslutning for familien Mejnerts.

Den industrielle stålvalse er langt mere effektiv end en gammeldags stenkværn, men den er også mindre skånsom. Hver gang, sten eller stål presses mod hinanden for at male melet, genereres der varme via friktion, og varmen nedbryder melets aminosyrekæder. Og her er hagen: på stålvalsen forarbejdes melet af op til syv omgange mod stenkværnens ene gang. Hver omgang suger næring ud af det gode mel, og stenkværnen skaber derfor sundere og mindre forarbejdet mel.

»Vi kiggede meget på det ernæringsmæssige aspekt og spurgte, hvad der er godt for os mennesker at spise,« siger Peter Mejnertsen.

Mejnerts familien var ikke i tvivl, da de investerede i stenkværnen.

»Stenkværnen er ‘hjertet’ af møllen,« siger Peter Mejnertsen.

På nederste etage, under hjertet, finder man det store maskineri, der pakker melet i poser. Herefter er Mejnerts familien klar til igen at bevæge sig ud i mulden og starte forfra.

Gode æbler er bæredygtige æbler

Også andre steder i verden har man fundet ud af, at kvalitet og bæredygtighed ofte går hånd i hånd. Hos Pink Lady® forener man god smag med en bæredygtig tilgang ved at bevare naturens ressourcer for at opnå den bedste kvalitet.

Projektet Bee Pink® er et knopskud af foreningen Pink Lady® Europe skabt med netop denne synergi for øje. Projektet er sat i verden ikke blot for at beskytte bierne, men også for at skabe gode æbler. Gode æbler kræver god bestøvning, og god bestøvning kræver sunde bier. Opretholdelse af biodiversitet er ikke blot godt for æblerne – det er også godt for smagen.

»Vi kan virkelig ‘smage naturen’, når vi spiser Pink Lady®-æbler,« siger Antoine Legrain, som er CSR leder ved Pink Lady® Europe.

Ud over beskyttelse af biernes ve og vel opretholdes plantagernes biodiversitet og naturlige balance gennem græsmarker, læhegn, fuglehuse og steder med udyrket jord, hvor ukrudt vokser vildt. Det gode ved økosystemer er, at når de fungerer, så tager de sig af sig selv. F.eks. spiser rovdyr såsom mariehøns de bladlus, som angriber træerne.

»Vores filosofi er at respektere miljøet, og det betyder, at vores frugtplantager skal være rige steder med liv. Det handler om at integrere sig i naturen uden at forstyrre den,« siger Legrain.

Nul affald

Meget lig Mejnerts har respekten for miljøet resulteret i en cirkulær filosofi. For Pink Lady® har det mundet ud i en “nul affald” politik.

»Vi finder en måde at bruge hvert eneste æble på,« siger Legrain.

Æbler, som ikke opfylder kvalitetskravene, bliver forarbejdet til institutionel catering eller lavet til æblesaft eller frugtmos. De mindre gode æbler, som ikke kan spises, bruges til kompostering, gødning af jorden, dyrefoder eller til produktion af grøn energi.

»Intet går tabt. Alt tjener et formål,« siger Legrain.

Det gælder også for vand. Vandforsyningen i plantagerne monitoreres nøje, og det beskyttende vand, som æblerne transporteres i, filtreres og genbruges i et lukket kredsløb på plantagen.

De mange bæredygtige initiativer kan da også mærkes positivt på klimaaftrykket.

»De seneste resultater viser, at vi er næsten neutrale på produktionsdelen» siger Legrain.

Men kun næsten. Pink Lady® påtænker at udnytte plantagens udtjente træer samt tilføre endnu mere kulstofbindende organisk materiale i jorden, end man allerede gør, for at nå det sidste stykke i mål.

»For fremtiden vil vi gerne være klimaneutrale på alle kanaler,« slutter Lagrain.

Cirkulær tankegang

Tilbage hos Mejnerts er vi nået til den sidste del af den bæredygtige cyklus, hvor den rene aske fra de restprodukter, som er brugt til brændsel, føres tilbage i marken. De fleste af Mejnerts’ initiativer og processer er et direkte resultat af den cirkulære logik. Hele vejen rundt handler det om at bruge naturens egne kilder – hvad end det er surdej i stedet for gær eller solenergi i stedet for købt strøm.

Det er den naturlige måde at gøre det på, og det kræver et langsigtet fokus.

»Når man er økolog, så tænker man fem år fremad,« siger Niels Mejnertsen.

Det handler om at få den rette rækkefølge af afgrøder i marken år efter år. Det er det, der inden for landbruget kaldes sædskifte, og det er et særligt vigtigt, når man arbejder økologisk.

Eksempelvis sår Mejnerts kartofler året før de sår havre, fordi havren da naturligt vil blive glutenfri. Og netop kartoflerne er en måned fra at være spiseklare.

Kasper ofrer en plante og viser moderkartoflen, som snart vil begynde at spire. Begejstringen fylder luften. For Mejnerts’ kartofler er ikke lig de kartofler, man finder i supermarkedet året rundt. Den måde, industrien gør tingene på, er ikke blot mindre bæredygtig. Den resulterer ifølge Mejnerts også i dårligere produkter.

Også et spørgsmål om kvalitet

»Det første man ser, når man går ind i et supermarked er, at kartoflerne ligger i lys og i en for varm temperatur,« siger Niels Mejnertsen. Og så bliver de grønne.

»Det er tankevækkende det, vi har gang i,« siger Niels.

Resultatet er, at Mejnerts er begyndt at levere deres kartofler i vand. Forbrugerne gider nemlig ikke have kartofler med jord på, selvom det er den bedste og mest bæredygtige måde at få kartoflen til at holde sig på.

»Det er helt åndssvagt at køre rundt med så meget vand,« siger Niels, der ville ønske, danskerne kunne vænne sig til kartofler med jord på. Men det har de ikke kunnet foreløbigt, og så må Mejnerts ty til det bedste kompromis.

Balancen mellem bæredygtighed, kvalitet og efterspørgsel skrider af og til, ligesom et økosystem gør det.

Det handler om at få værdikæderne til at hænge sammen, både for Pink Lady® og for Mejnerts. Det gælder også for sidstnævntes længerevarende drøm om at producere dansk planteprotein. Om det bliver til noget afhænger ikke blot af Mejnerts’ egen vilje, men af et større økosystem af forbrugere, politikere, og producenter, som tilsammen skal få tingene til at løbe rundt.

»Vi er der jo rent teknologisk – det er bare et spørgsmål om, hvor meget vi vil det,« slutter Peter.

Pink Lady® er 100 % med ombord

Beskyttelse af miljøet er en af Pink Lady® Europe Associations prioriterede forpligtelser og er en integreret del af virksomhedens charter om bæredygtigt engagement.

Engagementet, som hele netværket af æbleavlere deler, er bygget op omkring fire søjler – miljø, avlere, dyrkningsområder, og forbrugere. Engagementet er baseret på 14 forpligtelser og omfatter alt fra økodesign af emballage, udvikling af agroøkologiske metoder, bevarelse af naturressourcer, opretholdelse af beskæftigelsen i produktionsområderne, og garanti for et sundt kvalitetsprodukt ... alt sammen med et unikt mål: et æble, som opfylder både smagskvalitet og miljømæssige og samfundsmæssige krav.

Læs mere om Pink Lady®s engagementer
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.