Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Husker du Ellerten? Flere ser sig lune på elbiler

Betalt indhold: Mange af os pegede fingre ad den lille Ellert, da den kom på markedet, men den lille bil var med til at bidrage med vigtig know how til produktionen af elbiler. Flere overvejer at investere i en elbil, men hvad er det egentlig, man ønsker sig, når man ønsker sig en elbil?

’Verdenspremiere for dansk elbil, der sætter helt nye normer for nærtransport’.

Vi er nok nogle, der husker et lille, trehjulet og aflangt køretøj, som i 1980’erne blev præsenteret i Bella Center - U36 eller Mini El hed den oprindeligt - men tiden fik hurtigt døbt den ‘Ellerten’.

Til en pris på omkring 27.000, en stribe børnesygdomme og en rækkevidde på mellem 40 og 70 kilometer, er der sket meget siden, og selv om der stadig kører markant flere benzin- og dieselbiler på vejene, viser tallene, at vi i stigende grad har elbiler i tankerne, når vi skal investere i nyt køretøj:

Spørger man danskere over 18 år, svarer 739.000 ifølge de seneste tal fra Gallups Index Danmark, at elbiler ville være med i deres overvejelser, hvis de skulle købe en bil i dag. Sammenligner man med tallene for samme periode - 2. og 3. kvartal - i 2014 var det 555.000.

Vi signalerer grøn tankegang

Mens den lille Ellert i dag måske mest af alt er blevet et kuriosum, er elbiler efterhånden blevet et seriøst bud på et alternativ til en konventionel bil, men hvad er det egentlig, vi ønsker os, når vi ønsker os en elbil?

»Det er helt klart en klima og miljø-tankegang, der spiller ind for dem, der overvejer at investere i en elbil«, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus, som også peger på fornemmelsen af at have en bedre samvittighed.

Det er de hardcore grønne, der lægger 150 kroner for en økologisk kylling, men der er altså også en stor mellemgruppe, der kunne tænke sig at være med

»Det er jo mere end blot en bil - det er også et statement, som signalerer, at man har omtanke for miljø og klima, at man vælger de grønnere løsninger, der hvor man kan være med, og at man gør det, man selv mener er rigtigt«, siger hun og peger på, at særligt to grupper gerne vil være med på den grønne bilbølge:

»Det er de hardcore grønne, der lægger 150 kroner for en økologisk kylling, men der er altså også en stor mellemgruppe, der kunne tænke sig at være med«, siger hun.

Småt med salget

Men selv om en del overvejer at købe en elbil næste gang, så peger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, på, at der i januar blev solgt knap 20.000 personbiler herhjemme, hvoraf blot fem var elbiler. Ser man på januar 2014 var antallet ifølge Danske Bilimportører 109, i samme måned 2015 lå det på 61, mens tallet i januar 2016 lå på 64.

»Vi har set en meget hård opbremsning herhjemme, efter at det blev annonceret, at afgiftsfritagelsen langsomt bliver udfaset, så elbiler i 2020 betaler fuld afgift, som andre biler«, siger han og peger på, at der i andre lande sælges flere og flere elbiler.

»Interessen er der, men teknologien i elbiler er dyrere end almindelige biler, så med afgifter på bliver det dyrt for mange«, siger han.

Sidste år udgjorde elbiler ifølge De Danske Bilimportører stadig blot 0,4 procent af det samlede personbilsmarked herhjemme, mens særligt Norge er langt fremme på salget af elbiler - her udgør de eldrevne biler ifølge Ingeniøren.dk tre procent af den samlede bilflåde og målet er, at alle nye biler i 2025 skal være elektriske.

Vi finder sammen i sociale fællesskaber

Christine Feldthaus peger på, at der er ved at ske et skred i den måde, vi mobiliserer os på, når vi i fællesskab vil opnå en forandring gennem vores handlinger.

På den ene side er vi blevet klar over, at vi ikke kan forandre alt gennem bevægelser, der kommer nedefra.

»På den anden side er vi blevet mere tilbøjelige til at tage sagerne i egen hånd - vi kan skabe en bevægelse, om man vil, og stemme med pengepungen, hvis ikke vi føler, at det politisk går hurtigt nok«, siger hun.

Gennem de sociale medier er det blevet nemmere at finde sammen i interessefællesskaber, hvor vi kan vise, at vi gør en forskel gennem de valg og køb, vi gør.

»Vi ser det særligt koncentreret om både de store byer og de mindre bysamfund. Vi har mulighed for at forbinde os til hinanden i nogle kollektive fællesskaber, som gør, at vi i højere grad kan tage skeen i egen hånd«, siger Christine Feldthaus.