Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Et løg i en bronzeæske, en velkendt bryllupsskik og en krydderurt som sejrskrans

Tag med på en animeret rejse med nogle af vores bedst kendte fødevarer.

11. oktober 2017
  • Vi kender måske historien om arkitekten bag vores spisebordsstole, historien bag den bil, vi kører i, eller historien bag vores smartphone.

    Men ofte kniber det måske mere med viden om de ting, vi sætter til livs - vores madvarer - hvad er de lavet af, hvor kommer de fra, og hvilke egenskaber siges de at besidde?

    Tager vi eksempelvis løget, som mange af os bruger til hverdag i flere varianter, er der en del viden at hente, som kan overraske. Blandt andet ved vi, at man allerede før vikingetiden brugte løg - men ikke kun på den måde, vi kender det i dag.

    I 2014 opdagede arkæologer nemlig, at Danmarks ældst kendte løg lå i en bronzeæske fra 700-tallet.

    Løget, eller resterne af det, blev fundet under en udgravning ved Nørre Sandegård på Bornholm 30 år forinden på en gravplads fra den yngre germanske jernalder.

    Det lå sammen med et garnnøgle i æsken, som var en del af en smykkekæde, en kvinde havde fået med sig, da hun blev begravet.

    Forskere fra Nationalmuseets afdeling for miljøarkæologi vurderer ifølge Videnskab.dk, at løget er et vildløg, som efter al sandsynlighed skulle skræmme onde onder væk.

    En anden rituel handling drejer sig om ris. For hvorfor er det nu, at man kaster, indimellem måske kyler, ris efter et nygift par?

    Ris er frø, der kan spire og betragtes derfor som et symbol på kimen til nyt liv.

    Man mener, at risskikken stammer fra det gamle Rom, hvor der ifølge Videnskab.dk også blev kastet med dadler, nødder og mønter efter bryllupsparret.

    Først i 1800-tallet blev det et ritual i Nordeuropa.

    Botanikere og arkæologer har længe debatteret risens oprindelse.

    Ifølge University of London går striden på, om var i det sydlige Kina langs Yantze-floden, at det hele begyndte og derfra spredte sig syd-om og mod nordøst mod Korea og Japan. Men arkæologer, der arbejder i Indien, mener, at der er bevis for, at risdyrkning oprindeligt opstod ved Ganges-floden.

    Og så er der persillen, som en del af os har fornøjelsen af i selskab med stegt flæsk og hvide kartofler.

    For de gamle grækere var persillen hellig og blev ikke sat på bordet til spisning - til gengæld brugte de krydderurten i begravelsesritualer og lavede sejrskranse ud af den.

    Persille siges at være blevet dyrket i mere end 2.000 år og blev brugt til medicinsk brug, før man begyndte at spise den. Hvornår man begyndte at spise persille er usikkert, men formentlig omkring Middelalderen i Europa.

    Navnet ‘persille’ er en sammentrækning af det latinske petros og selinon, der betyder selleri.