Hvad er dette?

Brune bananer og gamle gulerødder - vores skrald kan brødføde 3 milliarder mennesker

22. januar 2018

Vi producerer allerede nok mad til at brødføde de knap 10 milliarder mennesker, vi forventes at være om 30 år. Når folk stadig går sultne i seng skyldes det et gigantisk madspild, fejlagtig omfordeling og et voksende kødforbrug. De problemer bliver kun større i fremtiden.

Tomme hylder i butikkerne, skyhøje priser og kø til bageren.

Billederne af frysende sovjetborgere i kø efter mad ligger for de fleste danskere meget langt væk - det er årtier siden, at fødevaremangel var et problem i Vesten.

Men debatten om mangel på mad er godt i gang med at tage fart - og med god grund.

Tallene er nemlig svimlende store, når det kommer til at kunne brødføde verdens 7,5 milliarder munde, og de bliver kun større, når vi kigger fremad mod de 9,8 milliarder, FN forventer, vi vil være i 2050.

Lad os ridse nogle af de store udfordringer op:

I dag står landbruget ifølge den seneste rapport af det amerikanske råd for miljøbeskyttelse for 25 procent af verdens CO2-udledning. Lægger man opbevaring, transport og salg oven på, kommer tallet op på omkring 40 procent, fortæller Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Samtidig er knap halvdelen af verdens landområder ifølge Verdensbanken dækket af landbrug, hvilket kan være et problem på grund af skovrydninger, forurening, vandmangel og erosion af landbrugsjorden.

I dag producerer vi knap 4 milliarder ton mad om året - men alligevel lever en milliard mennesker uden mad nok.

Sådan ser situationen ud i dag, hvor vi skal brødføde verdens nuværende 7,6 milliarder mennesker. Så spørgsmålet er, hvordan kloden skal kunne mætte alle verdens munde, når verdensbefolkningen rammer de knap 10 milliarder?

Sagen er, at det kan den faktisk allerede. En tredjedel af den mad, der bliver produceret, går nemlig til spilde hvert år - 1,3 milliarder ton bliver det til.

Ifølge forskere hedder de to nøgler til at løse problemerne reducering af madspild og omfordeling.

»Der er jo fødevarer nok, men alligevel er der folk, der sulter, for det er fordelingen og madspildet, den er gal med. Vi producerer allerede langt mere mad, end der er mennesker i verden til at spise, og hvis det madspild fortsætter, og vi i fremtiden for at brødføde 9 milliarder mennesker skal producere fødevarer til 12 milliarder på grund af madspild, så er det jo en kæmpe belastning for kloden«, siger Kristian Thorup-Kristensen, der forsker i udviklingen af bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget hos Københavns Universitet.

Hvor stor en belastning det bliver, og om kloden overhovedet kan holde til det, er et spørgsmål, der bliver diskuteret af politikere, fremtidsforskere, landbrugsrepræsentanter og klimaforskere på verdensplan.

Svaret er imidlertid lige så komplekst, som emnet er enormt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en stor udfordring at brødføde så mange mennesker, men det er ikke til at sige, hvor stort problemet bliver. Der er mange, der sætter lighedstegn mellem, hvor mange vi er, og hvor stort problemet bliver, men det er mere komplekst end som så«, siger Kristian Thorup-Kristensen.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!

RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.

En del af løsningen ligger i vores vaner

Nogle af de faktorer, der spiller ind, handler om, hvilke teknologiske fremskridt, der bliver gjort, hvor stor verdens middelklasse bliver, og hvordan landbruget kan blive mere effektivt og tilpasse sig klimaforandringerne.

Men det handler også om, hvordan vi kommer til at ændre vores spisevaner og ikke mindst, hvor meget mad, der fremover vil gå til spilde.

Madspild foregår i alle lande og i alle led af fødevareproduktionen, men der er stor forskel på, hvordan det ser ud på tværs af landegrænser.

I USA og Europa sker madspildet i høj grad hos forbrugeren i køkkenet og ikke i produktionen, mens det i udviklingslandene er modsat.

I Danmark ligger det samlede madspild - hos forbrugerne, i produktionen, i supermarkederne, storkøkkener og på restauranter - ifølge Miljøministeriet på omkring 700.000 ton.

Heraf kommer 240.000 ton fra vores køkkener, hvor grøntsager, der har ligget for længe i køleskabet, udtørrede krydderier, og indkøbte fødevarer, der glemmes derhjemme, mens vi forkæler os selv med takeout og restaurantbesøg, resulterer i 36% af madspildet i Danmark.

Supermarkederne står ifølge en rapport fra Miljøministeriet for 160.000 ton, mens resten kommer fra produktionen, servicesektoren og storkøkkener som cafeterier.

I lande i Afrika og Vest- og Centralasien, hvor der hvert år smides lidt under 400 millioner ton mad ud, er det allerede i produktionsleddet, at maden går til spilde; her smider forbrugerne næsten intet mad ud, mens der smides meget mad ud i forbindelse med produktionen, opbevaringen og transporten.

»I vores del af verden er vi meget nærtagende, og hvis der er en plet på guleroden, eller vi synes noget har ligget lidt for længe i køleskabet - så bliver det kasseret, og så køber vi noget nyt. I udviklingslandene er madspildet hos forbrugeren meget mindre, for her har man brug for maden, så der skal meget mere til, før folk smider mad ud«, siger Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet.

Madspildet hos vestlige forbrugere sker altså i høj grad, fordi vi glemmer, hvad vi har i køleskabet, køber mere, end vi har brug for, og ikke planlægger vores indkøb nok. I fattigere og mindre udviklede lande kommer de store tab i forbindelse med høsten, opbevaringen og transporten, mens forbrugerne næsten intet smider ud.

»Tabene er næsten lige så store, men årsagerne er forskellige«, siger Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet.

Den spildte mad er et stort miljømæssigt problem, for det koster drivhusgasudledninger både at producere og nedbryde den, selvom den ikke kommer nogen til gode.

»Et af de største problemer er jo i virkeligheden, at man ikke udnytter en vare, selvom man allerede har haft alle produktionens miljø- og klimapåvirkninger som tabet af land, CO2-udledning og transport. Det burde jo være lavthængende frugter at have med at gøre, og det er klart et område, hvor politikerne bør sætte meget mere ind«, siger Jørgen E. Olesen.

Så mange ton mad smider vi ud om året

Hvert år smider vi 1/3 af vores mad i skraldespanden

Kød- eller brødfødes: Vegetarer kan redde verden

Mens den gode nyhed er, at kloden godt kan holde til at brødføde knap 10 milliarder mennesker, så er den dårlige, at det forventes at verdens befolkning ikke bare vil vokse i antal men også skrue op for forbruget.

Verdens middelklasse vokser nemlig hurtigere end verdensbefolkningen gør som helhed, og i takt med, at flere folk får flere penge mellem hænderne, så stiger deres forbrug også.

Det er ikke, fordi vi spiser markant mere, når vi får flere penge mellem hænderne, men vi spiser til gengæld mere kød. Og det bliver et problem både i forhold til rent faktisk at kunne producere den efterspurgte mad og især i forhold til klimaet.

Det er nemlig ikke så meget antallet af munde, der skal mættes, men det, man mætter dem med, der har betydning for, hvor meget mad, der skal produceres, og hvor meget jordkloden belastes.

Ifølge en rapport Etisk Råd har lavet om kødforbrug, går der 7 kilo korn til at producere 1 kilo oksekød, 4 kilo korn til at producere 1 kilo svinekød og 2 kilo korn til at producere 1 kilo fjerkræ.

Rapporten fastslår også, at behovet for landbrugsjord ville blive halveret, hvis danskerne blev vegetarer. Og hvis 75 % af Danmarks forbrug af oksekød blev erstattet med svinekød eller kylling ville behovet for landbrugsjord falde med 40 procent.

»Om vi er syv eller ni milliarder gør faktisk ikke den store forskel, men det rykker derimod helt vildt i den forkerte retning, hvis halvdelen af verdens befolkning skal op på et tilsvarende kødforbrug, som det vi har i industrilandene«, siger Jørgen E. Olesen.

Danmark er ifølge Fødevareinstituttet et af verdens mest kødspisende lande, og hver dag spiser en gennemsnitsdansker knap 150 gram kød, især af den røde - som er den mest belastende for kloden - slags. Hvis den voksende asiatiske middelklasse gør os kunsten efter, så har vi et problem.

»Det er ret afgørende, om de mange fattige mennesker, der i dag ikke har råd til at spise kød, går fra at spise majs til svinekød og bøffer, eller om de går fra at spise majs til at spise flere rodfrugter«, siger Jørgen E. Olesen.

Udviklingen er allerede begyndt at ske i lande som Kina og Indien, hvor middelklassen vokser hurtigt.

I begge lande har der været tradition for at spise vegetarisk eller vegansk af både økonomiske, kulturelle og religiøse årsager, men i takt med at middelklassen vokser og traditionerne ændrer sig er kødforbruget eksploderet.

»Det stigende kødforbrug er den største udfordring ved, at vi bliver flere mennesker og ikke mindst flere mennesker i middelklassen«, siger Kristian Thorup-Kristensen.

Så mange kilo korn bruges til at producere 1 kilo oksekød

Kilde: Etisk Råd

Mere mad og mere sult

Selvom middelklassen vokser i mange lande, så vil sult dog stadig være et problem på verdensplan, og endda større, end det er i dag. Ifølge eksperterne vil der ikke komme mangel på mad i de industrialiserede lande, men maden vil måske blive lidt dyrere.

Det vil ikke betyde meget for en dansk husstand, om hvedemelet, hakkekødet eller mælken er et par kroner dyrere, men i fattige lande, hvor dagens brød er den største udgift folk har, vil det have langt større konsekvenser.

»Det er udviklingslandene, det her kommer til at handle om, og især Afrika, en del af Centralasien og nok også en del af Central- og Mellemamerika. Fattigdom kommer stadig til at føre til sult- og underernæring, og det er jo også i de her lande, at folk får mange børn, så når fødevarerne bliver dyrere, bliver det et stort problem for dem at brødføde dem«, siger Jørgen E. Olesen.

Han fortæller, at man allerede har set mere udbredt sult i mange udviklingslande efter svingende priser på korn, blandt andet som følge af klimaforandringerne, der har ført til mere regn i nogle lande og mere tørke i andre.

»Fødevarerne kommer ikke til at mangle i Danmark, hvor der ikke kommer behov for markant mere mad på markedet frem til 2050. Det er derimod i de udviklingslande, hvor behovet skal fordobles på grund af den hastigt voksende befolkningstal, at det bliver et stort problem«, siger Kristian Thorup-Kristensen.

En del af det behov vil blive mødt af teknologiske fremskridt på verdensplan, det potentielle kunstige kødmarked og overførslen af landbrugsviden fra i- til ulande.

Men vi skal ikke forvente, at teknologien alene kan redde os.

»Teknologien kommer til at gøre en forskel, men det er små ting og ikke en teknologisk silver bullet, der kommer til at gøre forskellen. Det er ting som bedre udnyttelse af vand, bedre styring af traktorer, bedre høstteknikker og bedre opbevaring, der tilsammen kan gøre madspildet og landbrugsbehovet mindre«, siger Kristian Thorup-Kristensen og fortsætter:

»Men vi kommer stadig til at se mere intensivt landbrug i mange lande i verden, hvor man vil inddrage mere land til landbrug og komme til at ligne lande som os med hensyn til miljøbelastning«, siger han.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!

RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.