Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Vi sviner med madvarerne fra indkøb til køleskab



30. januar 2018

Hvad belaster miljøet mest - at smide kød eller grøntsager ud? Og ved hvilket måltid går der mest mad til spilde?




Det føles godt, når man en lørdag formiddag beslutter sig for at stoppe køleskabet med masser af friske grøntsager og fisk, sætter nye, grønne krydderurter på køkkenbordet og måske ovenikøbet lægger ugens madplan.

Men når arbejdsugen går i gang, og vi når et par dage ind, begynder planerne og de halve kålhoveder måske at se lidt slidte ud. Fisken har overskredet sidste salgsdato og ryger ud.

Hverdagen kom i vejen og andre ting end madlavningen har trængt sig ind øverst på prioriteringslisten, så de visne grøntsager stuves bagerst i køleskabet, og der bliver de liggende, indtil de bliver smidt ud.

Sådan ser det ud i mange danske husstande, hvor der ifølge en rapport fra Landbrug & fødevarer hvert år smides 260.000 ton mad ud.

Det svarer til 47 kilo per dansker per år, og det er den den største enkeltstående post, når det kommer til madspild i Danmark.

»Forbrugerne er faktisk de allerstørste madsvin, når det kommer til madspild herhjemme og i andre vestlige lande«, siger Selina Juul, der er formand for foreningen Stop Spild Af Mad.

De danske forbrugere står ifølge rapporten for 36 procent af de over 700.000 ton mad, der årligt bliver spildt i Danmark, mens butikkerne, fødevareindustrien, landbruget, restauranter og storkøkkener står for resten.

Der sker madspild i alle led, når maden rejser fra jord til bord, men mens den i Danmark altså i høj grad sker hos forbrugeren, så sker den i udviklingslande tættere på jorden.

Det koster at nedbryde den uspiste mad

Nu kunne man få den tanke, at ja, det er spild af ressourcer, at man ikke spiser den mad, man har købt, men det er faktisk ikke kun de spildte indkøb, der er problemet.

Udover, at der bruges lige så meget CO2 på at producere, transportere, opbevare og sælge de madvarer, der ryger i skraldespanden, som dem, der bliver spist, så bliver der nemlig også brugt CO2 på at nedbryde dem.

I Europa fører hver persons madspild ifølge FN-organisationen FAO til 680 kg CO2 - mere end dobbelt så meget som i udviklingslande, hvor man ikke smider så meget mad ud.

Det betyder, at det er mere energibelastende for kloden, at du køber et kilo oksekød, du ender med at smide ud, end et, som du sætter til livs.

Fødevareproduktionen er på verdensplan en af de største CO2-syndere; ifølge FAO står den for cirka 40 procent af verdens drivhusgasudledning - og det betyder, at hvis madspild var et land ville det være verdens tredjemest forurenende, skriver FAO i en rapport om madspild.

Drivhusgasudleningen fra madspild er dermed på højde med verdens samlede vejtransport.

Men mens den betragtes som en nødvendig form for CO2-udledning, så er de spildte madvarer en unødig belastning af miljøet.

Affaldssortering, komposter og en praksis hvor man omdanner madspild til biobrændstof hjælper lidt, men slet ikke så meget som at tænke sig grundigt om, før man handler ind og sætter mad på bordet.

»At affaldssortere kan godt lidt blive en sovepude, hvor man forsøger at få bedre samvittighed over den mad, man smider ud. Men det er langt bedre, både for ens økonomi og miljøet at minimere madspildet i stedet for at affaldssortere«, siger Selina Juul.


Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!


RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.


Planlæg indkøbene og måltidet bedre

Ifølge undersøgelserne er det især i forbindelse med aftensmaden, at vi har et stort madspild, og ifølge Selina Juul er det ikke tilfældigt.

Uplanlagte og fortravlede indkøb mens man er sulten bærer nemlig en stor del af skylden for, at vi køber langt mere mad, end vi har brug for.

En af vejene til bedre at udnytte ressourcerne og mindske sit madspild er blandt andet måltidskasser og netbaserede indkøb, påpeger hun.

»Måltidskasser kan være med til at mindske madspild, især hvis der er tale om en lille husholdning. Så undgår du at overkøbe, så det er også en løsning for at undgå at spilde så meget mad. Mange supermarkeder er også begyndt at have online-butikker, hvor man kan bestille og så få leveret sin mad til døren, og det er også med til at mindske madspildet«, siger Selina Juul.

Hun påpeger, at de netbaserede indkøb, hvad enten det er måltidskasser eller butiksindkøb, ofte betyder, at man ikke på samme måde bliver fristet af for eksempel slikhylderne og har et bedre overblik over, hvad der er i køleskabet, fordi man sidder ved siden af det, mens man bestiller, det man har brug for.

Jørgen E. Olesen, der ved Aarhus Universitet forsker i, hvordan landbruget kan gøres mere bæredygtigt, er enig i, at supermarkeds-systemet ikke er indrettet sådan, at der sikres mindst muligt madspild.

Tværtimod, siger han:

»Noget der ville hjælpe i forbindelse med at mindske madspildet ville være at have færre supermarkeder, så der var et større flow af produkter i den enkelte butik. Et af problemerne er jo, at vi i princippet hele tiden har en overforsyning, fordi alle varer hele tiden skal være på plads i alle supermarkeder«, siger han.

Stor forskel på fødevarers påvirkning af klimaet


Mens det er svært at finde tal på, præcis hvor belastende det er for kloden at nedbryde den mad, der ikke bliver spildt, så er der lavet mange undersøgelser, der kigger på, hvor mange drivhusgasser produktionen af forskellige fødevarer fører til.

De sidste år har der været fokus på, at det er belastende for kloden at spise okse- og lammekød, og at man med klimaforandringerne in mente bør skrue ned for forbruget af det røde kød og op for grøntsagerne og mindre klimabelastende varer som svinekød, fjerkræ og fisk.

Det er imidlertid mere kompliceret end som så. Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en rapport, der viser, hvor mange kilo CO2-ækvivalent - som er det tal man bruger til at omregne, hvordan forskellige drivhusgasser påvirker drivhuseffekten - det koster at producere et kilo af forskellige madvarer.

Mens klimaaftrykket fra et kilo oksekød og et kilo lam er henholdsvis 13,9 og 21,4 kilo CO2-ækvivalent, så belaster rejer og hummer kloden næsten lige så meget; de lander på henholdsvis 10,5 og 20,2 kilo CO2-ækvivalent.

Det er dog ikke nok at skære kød og fisk fra, hvis man vil mindske sit personlige klimaaftryk; smør og ost er cirka lige så klimabelastende som rejer.

Grøntsager, frugt og mælk og yoghurt har et lavt klimaaftryk med omkring 1 kilo CO2-ækvivalent per kilo mad.

Til sammenligning kan man køre omkring 100 kilometer i bil for det samme, som det klimamæssigt koster at få et kilo oksekød fra jord til bord, 56 kilometer per kilo skæreost, 5 kilometer for et kilo grøntsager, eller 10,5 kilometer for 2 kilo - omkring 2 liter - vin. Det viser en opgørelse fra videnskab.dk.

Hvis du - som gennemsnitsdanskeren ifølge en undersøgelse fra DTU fødevareinstituttet gør - spiser 28,4 kg kød hvert år, så er klimaaftrykket altså knap 400 kg CO2-ækvivalent - hvilket svarer til at flyve til Athen eller køre i bil til Malaga.

Ifølge en undersøgelse fra University of Michigan kommer knap halvdelen af det klimamæssige aftryk, vi sætter ved at spise, fra vores kødforbrug. I Danmark er tallet lidt lavere, for mens det gennemsnitlige årlige kødforbrug per amerikaner ifølge FN’s FAO er 120 kilo, så er det i Danmark 95 kilo.

Der er altså stor forskel på, om du smider grøntsager eller rødt kød ud, når det kommer til det klimamæssige aspekt, og endnu mere grund til at sørge at få tømt køleskabet for især rødt kød, fjerkræ og fede mælkeprodukter i stedet for at smide det ud.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!


RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.